20210531-100037-L-1920x1265we
Formand for ydelseskommissionen er Torben Tranæs, som er forskningsdirektør og professor ved Det Nationale Forsknings- og analysecenter, Vive. Derudover sidder i kommissionen fem andre medlemmer, som repræsenterer både det politiske miljø og forskningsmiljøet. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Kommission: Skrot kontanthjælpsloft

31. maj 2021, 10:16
Det nuværende ydelsessystem er til tider ulogisk og uoverskueligt, siger kommissionsformand.

Ydelseskommissionen foreslår et nyt kontanthjælpssystem med to satser og uden kontanthjælpsloft samt 225-timersregel. Det fremgår af kommissionens rapport.

Sidstnævnte regel pålægger kontanthjælpsmodtagere at arbejde mindst 225 timer om året. Hvis ikke, bliver de trukket i deres ydelser.

Rapporten er blevet offentliggjort mandag formiddag.

Kommissionens anbefalede model øger arbejdsudbuddet med 750-950 fuldtidspersoner og sigter mod at løfte 4000-6000 børn ud af lavindkomstgruppen.

Modellens opgave bygger på et optjeningsprincip gældende for alle. Der skal være en grundsats og en forhøjet sats. Der skal desuden være et børnetillæg.

Grundsatsen bør være på 6600 kroner om måneden, og den forhøjede sats bør være på 10.450 kroner. Det afhænger af et krav om beskæftigelse eller uddannelse.

Børnetillægget til begge forældre bør være på 3550 kroner om måneden. Derudover anbefaler kommissionen et fritidstillæg til eksempelvis sportsklubber, foreninger og ferie på 450 kroner om måneden per barn. Dog vil det maksimale beløb være 1800 kroner for en familie.

Det nuværende ydelsessystem i Danmark er blevet for komplekst og svært at overskue. Det siger formand for Ydelseskommissionen Torben Tranæs.

- Det nuværende system er kommet i ubalance i kraft af knopskydninger. Man kan sige, at vi i en eller anden forstand har tabt overblikket over, hvilke resultater der bliver skabt. Både tilsigtede og utilsigtede, siger Tranæs.

Børn har meget uens levestandard som følge af dagens ydelsessystem, mener Tranæs.

- Vi har set eksempler på, at enlige med tre-fire børn får flere penge, end et par med samme antal børn ville få. Det kan ikke forklares, hvorfor der gives færre penge, selv om der er flere i husstanden. Så der er sket nogle knopskydninger, der har nogle utilsigtede effekter.

- Det gør det svært for borgere og sagsbehandlere at gennemskue systemet, siger Tranæs.

Ydelseskommissionen blev nedsat som en del af det såkaldte forståelsespapir mellem S-regeringen og støttepartierne Enhedslisten, De Radikale og SF, som gav Socialdemokratiet regeringsmagten.

Sociale ydelser har været en omdiskuteret sag og genstand for flere slagsmål mellem regeringen og støttepartierne. Efter kommissionens anbefalinger begynder de politiske forhandlinger.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har udtrykt et ønske om et bredt forlig. Altså en aftale, der inkluderer borgerlige partier. Netop det kan blive en yderst stor udfordring at løse.

Hvis Venstre skal være med, vil partiet have sænket integrationsydelsen med 2000 kroner for enlige forsørgere og par. Derudover skal det midlertidige tilskud, hvor børnefamilier på kontanthjælp og integrationsydelse gennemsnitligt får omtrent 1500 kroner ekstra om måneden, fjernes.

Indvandrere bliver samlet set ikke sat ned i ydelse efter skat som følge af kommissionens anbefalinger, siger Tranæs.

- Der er en omfordeling inden for gruppen af indvandrere. Men netto for gruppen er det nogenlunde et rundt nul.

- Jeg så godt en historie i morges om, at ikkevestlige indvandrere vil få mindre som følge af anbefalingerne. Det er simpelthen forkert, siger han.

SF har en afvikling af kontanthjælpsloftet som ultimativt krav. Også De Radikale har truet Socialdemokratiet. Enhedslisten har endda truet med valg, hvis der ikke bliver lavet en aftale, der mindsker ulighed og fattigdom.

/ritzau/