Fagtop inden OK-forhandlinger: Nu skal arbejdsgiverne levere
CO-industris to topforhandlere, Claus Jensen og Mads Andersen, er klar til at give arbejdsgiverne kamp til stregen, når OK20-forhandlingerne går i gang straks efter nytår. (Arkivfoto) Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix

Fagtop inden OK-forhandlinger: Nu skal arbejdsgiverne levere

3. dec, 6:00
Beskeden er klar fra lønmodtagernes to topforhandlere. Det går godt for Produktionsdanmark. Det forventer man, at næste års overenskomstaftaler for industrien kommer til at afspejle. Det gælder både i forhold til lønstigninger og andre goder, der kan skabe bedre balance mellem arbejde og fritid for lønmodtagerne, forklarer Claus Jensen og Mads Andersen fra CO-industri i dette interview forud for OK20.

Stemningen er god op til industriens overenskomstforhandlinger, der går i gang straks i det nye år.

Det er fornemmelsen hos Claus Jensen, formand for CO-industri, og hans forhandlingsmakker Mads Andersen, næstformand i CO-industri.

Udover at det med Claus Jensens ord længe har gået godt for Produktionsdanmark med rekordlav ledighed, fyldte ordrebøger, stigende produktivitet og vækst til følge, så baserer de to topforhandlere også deres fornemmelse på den store interesse, der har været blandt tillidsrepræsentanterne for at deltage i de optaktsmøder rundt omkring i landet, som de to har gennemført i løbet af november.

Ved det seneste møde i Holstebro, der var det syvende af i alt otte, rundede man sammenlagt 1.000 tillidsrepræsentanter. Det sidste optaktsmøde finder sted på torsdag i København, og derudover har Claus Jensen og Mads Andersen på deres rundtur været forbi Slagelse, Odense, Aarhus, Agerskov, Bornholm og Aalborg.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Arbejdsliv her

Men selvom stemningen er god, er den dog ikke til på forhånd at gå nærmere ind i de krav, som CO-industri vil præsentere for arbejdsgiverne, når forhandlingerne går i gang straks i det nye år.

- Normalt giver vi slet ikke interview på det her tidspunkt, så det bliver nok ikke breaking news, I får med herfra, siger Claus Jensen.

- Vi har den holdning, at vi ikke fremhæver nogle krav frem for andre. Det er noget, vi lærer på G1 – første grundkursus for tillidsrepræsentanter – for jo mere du fremhæver et krav, jo dyrere bliver det. Det er ABC i enhver forhandling, fortsætter han.

Den høje stemmeprocent er sindssygt vigtig, men det stiller også krav til os, når vi er rundt og diskutere, for det er også en forventningsafstemning.
Mads Andersen, næstformand, CO-industri

Til januar tager de to topforhandlere for lønmodtagersiden sammen med DI’s ditto på arbejdsgiversiden, den nytiltrådte adm. direktør Lars Sandahl og vice adm. direktør Kim Graugaard, hul på forhandlingerne om de næste tre års overenskomster for ansatte og arbejdsgivere i industrien.

Industriens to overenskomster har stor bevågenhed på hele arbejdsmarkedet, fordi de historisk har tegnet den overordnede ramme for de øvrige overenskomster på det private område.

Selvom hverken Claus Jensen eller Mads Andersen vil prioritere i de krav og ønsker, som de agter at bringe med til forhandlingsbordet, vil de dog gerne fortælle om deres syn på en række andre overenskomstrelaterede emner forud for forhandlingerne.

På rundtur til medlemmerne

På de velbesøgte optaktsmøder har det været traditionelle emner som mere i løn og pension, hårdere indsats mod social dumping, bedre efter- og videreuddannelse og forebyggelse af nedslidning, der er gået igen.

- Egentlig har vi ikke hørt noget, der overraskede os, siger Claus Jensen (CJ) med henvisning til debatterne på optaktsmøderne og suppleres af Mads Andersen (MA).

- Nej, det har vi ikke. Hvis vi taler om de ældre medlemmer, så er det især interessen for at kunne få sit arbejdsliv til at hænge sammen, så man ikke bliver slidt ned. Det dækker både over, at man kan blive bedre skolet i forhold til sit nuværende arbejde, og omskolet, hvis man er ved at blive slidt ned. For de yngre handler det meget om at kunne få familie- og arbejdsliv til at hænge sammen, siger Mads Andersen.

Det markante fremmøde på optaktsmøderne kombineret med det rekordhøje antal krav – 734 mod 369 i 2017 – der i år er blevet sendt ind fra de 9 medlemsorganisationer under CO-industri, vidner om stor interesse fra medlemmernes side. Fordoblingen i antallet af krav ligger fint i forlængelse af den høje stemmeprocent på 51 pct. ved OK17 for 3 år siden.

Lønmodtagernes to topforhandlere

Claus Jensen, 55 år

1980: I lære på Lindø-værftet som plade- og konstruktionssmed.

1985: Ansat på Wittenborg, var bl.a. sikkerheds- og tillidsrepræsentant.

1990: Ansat på Lindø-værftet, var bl.a. fællestillidsrepræsentant og medarbejdervalgt medlem af A/S bestyrelsen.

2003: Faglig sekretær, Dansk Metal.

2004: Forbundssekretær, Dansk Metal, Organisationssekretariatet.

2007: Forbundssekretær, Dansk Metal, Forhandlingssekretariatet.

2008: Næstformand, Dansk Metal.

2012: Forbundsformand, Dansk Metal, og formand for CO-industri.

Tillidshverv: Medlem af forretningsudvalget i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), formand, Industriansatte i Norden, IN, og næstformand, IndustriALL Europe. Er desuden medlem af en række bestyrelser.

Mads Andersen, 50 år

1992: Tillidsrepræsentant, Codan Gummi, Køge

1995: Gruppeformand, Industrigruppen SiD Køge

2003: Afdelingsformand SiD Køge

2005: Afdelingsformand 3F Køge Bugt

2007: Forhandlingssekretær Industrigruppen

2010: Gruppeformand Industrigruppen, og næstformand for CO-industri

Tillidshverv: Formand for Industriens Pension, næstformand i TEKSAM og i Laugesens Have og bestyrelsesmedlem i IKUF og Industriens Uddannelses- og Samarbejdsfond. Sidder desuden i en række hovedbestyrelser på industriens område på nordisk, europæisk og globalt plan.

- Den høje stemmeprocent er sindssygt vigtig, men det stiller også krav til os, når vi er rundt og diskutere, for det er også en forventningsafstemning. Lige nu har vi fået nok forslag ind til at lave en 30-årig overenskomst. Så det med at få lavet en forventningsafstemning er vigtig, for der er jo også gode ideer, som man mener, at overenskomsten burde dække, men som egentlig er lovgivning, og så får vi en god debat om det, siger Mads Andersen.

Hvor er jeg i livet?

Hvilke OK20-emner fylder mest hos medlemmerne?

MA: - Det handler meget om, hvor det enkelte medlem er i sit liv lige nu. Står man over for ikke at kunne få den uddannelse, som er vigtig for en, så er det selvfølgelig det, der fylder. Er man forælder i en børnefamilie, så er det det, der fylder. Vil man gerne undgå at blive slidt ned, er det det, der fylder.

Så det handler også om fleksibilitet for den enkelte?

MA: - Fleksibilitet er typisk noget, som arbejdsgiverne tager i deres mund. Vi vil gerne skabe rammer for alle aldersgrupper, der arbejder på en overenskomst, og det er jo den udfordring, der er for os med at lave et resultat som vores, der skal ind i mange forlig.

Hvad kunne det være?

MA: - For eksempel, hvordan man bliver aflønnet, når man skal rejse i forbindelse med efter- og videreuddannelse. Her ligger noget af det i VEU-godtgørelsen, og så får vi en diskussion om, hvad det er, overenskomsten skal bære, og hvad det er, andre ting skal bære. Men tillidsrepræsentanterne går også hjem fra de optaktsmøder med andre gode forslag, der måske er bedre end dem, de selv er kommet med. På den måde er det uhyre vigtigt, at tillidsrepræsentanterne deltager i debatten, for det er jo også en læringsproces, hvor de lærer af hinanden.

Netop spørgsmålet om efter- og videreuddannelse ligger dem begge meget på sinde, fordi det både handler om overenskomst og lovgivning. Her har Folketinget ifølge Claus Jensen en stor del af skylden for, at det nuværende efteruddannelsessystem nærmest spænder ben for, at fyrede hurtigt kan komme i andet arbejde igen.

CJ: - Vi har jo lavet regler ud fra en holdning om, at folk hurtigt skal i job igen, hvis de bliver fyret. Nu er der meget, der tyder på, at der er skåret så dybt i efteruddannelsessystemet, at det med de korte opsigelser, vi har i industrien, er rigtigt, rigtigt svært at finde relevant efteruddannelse for den enkelte inden for opsigelsesperioden. Det kan vi godt forbedre noget af på overenskomsten, men vi må også sige til politikerne: ’Hvorfor fanden har I smadret vores efteruddannelsessystem?’ Hvorfor er det nærmest som at vinde i Lotto, at det rigtige kursus er inden for rimelig afstand af virksomheden, og at det så også afvikles i den opsigelsesperiode, man har?

Hvad siger medlemmerne her?

CJ: - De siger, at det nærmest er umuligt at nå at få inden for tre ugers opsigelse, som jo langt fra er unormalt i industrien. På den tid kan man altså ikke nå både at tilmelde sig et kursus, der er relevant, og som ligger inden for rimelig afstand, og så være sikker på, at kurset rent faktisk også bliver afholdt. Så der er et eller andet her, der ikke spiller sammen med de korte opsigelsesvarsler, vi har.

Sådan kommer OK20 til at forløbe

Forår 2019: Forslag fra arbejdspladser og lokale fagforeninger indsendes.

30. september: De ni medlemsforbund under CO-industri indsender deres samlede forslag.

Efterår: CO-industris temaudvalg analyserer og samler forslag.

December: Topforhandlerne aftaler køreplan for forhandlinger.

Start januar 2020: Forhandlinger går i gang.

Februar: Parterne i industrien forsøger som de første at nå et forlig.

Marts: De nuværende overenskomster udløber.

Februar/marts: De øvrige overenskomstområder forsøger at nå aftaler efter industriforliget.

Marts/april: Overenskomstforligene sendes til urafstemning hos medlemmerne.

Angående nedslidning – hvad har I af bud her?

MA: - Det er jo også en forventningsafstemning, som vi har med tillidsrepræsentanterne. Hvad er det, som overenskomsten kan løse, og hvad er det, som politikerne skal løse? Helt basalt er det jo sådan, at når man skal træde ud af arbejdsmarkedet, så er det noget, som politikerne skal tage sig af. Og så længe man stadig er på arbejdsmarkedet, er det noget, vi skal tage os af. Vores tillidsfolk kan godt forstå, at der er forskel på de to ting.

Kig din arbejdsgiver i øjnene

Claus Jensen, du har tidligere sagt, at det, man har opnået lokalt i forhold til lønstigninger i denne overenskomstperiode, ikke har været højt nok. Hvordan vil I sikre, at det ikke sker igen?

CJ: - I 2017 steg lønnen ikke det, den burde. Der var en reallønstigning, men den var kun på 0,9 pct., hvor vi har en forventning om, at den i hvert fald skal ligge over 1,5 pct. Hvis den ikke gør det, så får vores kolleger ikke en fair del af det, der er blevet skabt, fordi produktiviteten samtidig har været fin. I 2018 steg lønnen med 1,7 pct., og det er faktisk en ganske udmærket reallønsstigning, også historisk set.

MA: - Vi kan ikke sikre deres lokale lønstigninger, fordi de jo alle sammen ligger væsentlig højere end minimallønnen i overenskomsten. De centrale og de lokale forhandlinger spiller jo sammen på den måde, at arbejdsgiverne gerne vil have, at vi lader noget være til de lokale lønforhandlinger.

Jeg har lagt mærke til, at i juni-juli gik alle diskussioner på, at vi manglede arbejdskraft, og at beløbsgrænsen skulle sættes ned, og at det var helt ad helvede til. Det har så åbenbart løst sig frem mod august.
Claus Jensen, formand, CO-industri

Så hvis man er utilfreds med resultatet af de lokale lønforhandlinger, så skal man i virkeligheden kigge sin tillidsrepræsentant i øjnene – er det det, I siger?

MA: - Man skal i hvert fald kigge sin arbejdsgiver i øjnene, for hvis arbejdsgiverne vil have den minimallønsoverenskomst, som de har i industrien, og de fleksible muligheder, der er for eksempelvis at forhandle løn, så skal de jo også give noget, når der er penge i kassen. Så dem medlemmerne skal kigge i øjnene, er deres modpart ude lokalt.

CJ: - Og så skal virksomhederne være bevidste om deres ansvar og være fair og sige, hvordan er det gået for min virksomhed? Da vi virkelig havde krise, havde virksomhederne ingen problemer med at opfordre til mådehold på lønnen. Men så dur det jo ikke at komme på et tidspunkt, hvor det hele går godt og sige ’jamen hr. tillidsmand, lige præcis på vores virksomhed går det ad helvede til, kan vi ikke lige lave en afdæmpet løn i år’. Den går ikke.

Kun De radikale mangler udenlandsk arbejdskraft

Forventer I, at DI vil møde jer med synspunktet om større behov for at tiltrække arbejdskraft udefra?

CJ: - Jeg har lagt mærke til, at i juni-juli gik alle diskussioner på, at vi manglede arbejdskraft, og at beløbsgrænsen skulle sættes ned, og at det var helt ad helvede til. Det har så åbenbart løst sig frem mod august, forstår jeg, for nu er der ingen, der snakker om mangel på arbejdskraft længere. Jo, De radikale gør, men de har jo ikke ret mange ansatte, kan man sige. Men pludselig er der mange arbejdsgivere, der mener, at det ser ud som om, at vi får en lille opbremsning, så det med mangel på arbejdskraft er nærmest ikkeeksisterende længere. Men det er nok bare fordi, vi er på vej mod en overenskomst, tænker jeg.

Hvordan skal det forstås?

CJ: - Det dækker da over, at der helst ikke må være for godt gang i hjulene. Så er det bedre, hvis arbejdsgiverne kan få hele Danmark til at tro, at det ikke ser godt ud.

Men der har I den modsatte holdning – det går faktisk godt?

CJ: Det kan godt være, at der var recession med 0,1 pct. i Tyskland i 2. kvartal i år, men det var under opsejling af en handelskrig mellem USA og Kina, samtidig med at det var på sit højeste med Brexit. Og at verdens største eksportør, Tyskland, så oplever en recession på 0,1 procent – hvis ikke Tyskland skulle rammes af det under de forudsætninger på verdensmarkedet, hvem fanden skulle så rammes? Nu ser det endda ud til, at Trump er ved at være enig med kineserne igen, og at briterne får et valg den 12. december, og så er de ude af EU. Så lur mig om ikke den påståede afdæmpning er væk, når vi når april-maj til næste år.

Så det er du ikke så nervøs for?

CJ: - Nej, det er jeg ikke.

Disse forbund forhandler CO-industri på vegne af

Samlet repræsenterer CO-industri 229.328 medlemmer, der fordeler sig således: 3F Industri: 98.500, Dansk Metal: 85.050, HK/Privat: 30.250, Teknisk Landsforbund: 7.310, Dansk El-Forbund: 6.853, Blik- og Rørarbejderforbundet: 600, Dansk Jernbaneforbund: 420, Serviceforbundet: 225 og Malerforbundet: 120.

Alle tal er fra 1. januar 2019.

Kilde: CO-industri.

Kontakt
Redaktør af A4 Arbejdsliv

Henning Due
[email protected]
+45 21628712

Jobannoncer

[email protected]
+45 7174 7377

Kommercielt samarbejde

Jesper Berg
[email protected]
+45 93990460

A4 Arbejdsliv er en del af A4 Medier Aps
CVR-nr. 31470021
Islands Brygge 32D
DK-2300 København S

Ansvarshavende chefredaktør

Nicolai Kampmann
[email protected]


Annoncering

Forretningsbetingelser

Cookies

Brug for hjælp?

Hvis du har spørgsmål til abonnementer, jobannoncer eller generelt behov for hjælp, så skriv til [email protected] eller ring 93 99 04 60 ...