20210418211924600_1000
Nye regler om kompensation for faste omkostninger betyder i praksis, at koncerner risikerer at skulle tilbagebetale støtte, men også at få udbetalt mindre i støtte. Det er en konsekvens af, at Erhvervsstyrelsen har fejlfortolket EU's statsstøtteregler, skriver Berlingske. Erhvervsminister Simon Kollerup (S) har ikke stillet op til interview. (Arkivfoto) Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Myndigheder misforstod EU-regler: Virksomheder risikerer at skulle betale coronastøtte tilbage

19. apr 2021, 6:22
Ifølge aviser skal virksomheder måske betale coronastøtte tilbage, fordi EU-regler er blevet misforstået.

De danske myndigheder har sandsynligvis fejltolket EU-reglerne, så virksomheder risikerer at skulle tilbage coronastøtte og måske også få mindre støtte udbetalt.

Det skriver Børsen og Berlingske.

Børsen skriver, at flere virksomheder får afvist deres ansøgninger om kompensation for faste omkostninger per cvr-nummer. Det viser sig nemlig, at EU's regler ikke kompenserer per cvr-nummer, men per koncern.

De regler har de danske myndigheder fejlfortolket, skriver avisen.

Ifølge Berlingske skyldes det en ny bekendtgørelse om betingelserne for at få kompensation for faste omkostninger.

Revisionshuset PwC siger til avisen, at det betyder, at der fremover kun gælder ét beløbsloft for koncernen og ikke et loft for hver enkelt enhed i koncernen.

- I de tidligere bekendtgørelser har det været fremlagt sådan, at den maksimale støtte, som en virksomhed kunne få, skulle vurderes på selskabsniveau.

- Men i den nye bekendtgørelse er der indsat en formulering, hvoraf det fremgår, at den maksimale støtte nu skal vurderes på koncernniveau.

- Det betyder, at de beløbsgrænser for, hvor meget man som virksomhed kan få i støtte, ændrer sig, siger partner i PwC Karina Hejlesen til avisen.

Da de nye regler formentlig gælder med tilbagevirkende kraft til 1. september 2020, kan det betyde, at virksomhederne skal betale noget af støtten tilbage, mener PwC.

Ifølge Børsen kender brancheorganisationerne Dansk Erhverv, Dansk Industri og Horesta til problemstillingen. De er ifølge avisen i kontakt med Erhvervsstyrelsen og Erhvervsministeriet for at finde ud af, hvad der kan og skal gøres.

Det er uklart, hvor mange virksomheder der er berørt.

Hverken Børsen eller Berlingske har fået et interview med erhvervsminister Simon Kollerup (S).

I et skriftligt svar til begge medier lyder det blandt andet:

- Erhvervsministeriet har en god dialog med Kommissionen om at få mulighed for at anvende krisebestemmelsen i øget omfang og håber på at kunne få godkendelse snarest, så de virksomheder, der kan komme i klemme, kan få den nødvendige hjælp.

/ritzau/