Vi taler ikke med vores arbejdsgiver om vores pensionsplaner

25. sep 2020, 06:45
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning og ikke et udtryk for A4’s holdning.
Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected]

HAR DU TÆNKT DIG at tale med din arbejdsgiver om dine pensionsplaner? Er der nogen fra din arbejdsplads, du ellers har tænkt dig at inddrage? Nej vel.

Både for virksomheder og for den enkelte er det vigtigt at planlægge pensionsovergangen i god tid.

LÆS OGSÅ: Pensionsforhandlinger i hårdknude: 'Der er lang vej igen'

For virksomheden er det en nødvendighed for at kunne planlægge fremadrettet, og for at kunne sikre at seniorens kompetencer gives videre i organisationen.

For den enkelte på vej på pension er det vigtigt for at kunne forberede sig på pensionslivet, give stafetten ordenligt videre og få sluttet arbejdslivet af på en god måde.

Samtidig giver en god samtale taget i tide mellem arbejdsgiver og arbejdstager mulighed for at arrangere en gradvis overgang, hvis det er i begges interesse.

Vi venter simpelthen med at sige, at vi vil på pension, til beslutningen er endegyldigt taget, klappet af med baglandet og lige op over
Aske Juul Lassen, Marie Larsen, Louise Folker Christensen og Line Steen Bygballe, projektet Seniorpraksis

Mange virksomheder har en seniorpolitik, og i manges overenskomster er der indskrevet seniordage. Det er på den ene side et forsøg på at skabe bedre forhold for de ældre arbejdstagere, og på den anden side en måde at forsøge at få dem til at blive lidt længere på. Men i ideen om en aktiv seniorpolitik antages det, at pensionsovervejelserne er noget, man kan snakke om; at det er et offentligt anliggende.

I PROJEKTET Seniorpraksis støttet af Velliv Foreningen har vi i det sidste lille år fulgt seniormedarbejdere på små og mellemstore virksomheder i produktions- og finansbranchen. Vi har bl.a. spurgt dem, hvordan de trives, og hvordan de forestiller sig deres fremtidige arbejde og pension. I vores data er det tydeligt, at pensionsovervejelserne er en privat sag. Det offentlige forhandlingsrum som seniorpolitikkerne baserer sig på, findes ikke. Vi venter simpelthen med at sige, at vi vil på pension, til beslutningen er endegyldigt taget, klappet af med baglandet og lige op over.

LÆS OGSÅ: Efterløn eller tidlig pension? Sådan er reglerne

Vi har set talrige eksempler på, at folk melder pensionsbeslutningen meget sent ud. Det gør de, fordi de finder beslutningen privat, og ikke vil have utidig indblanding fra chefen. De frygter også, det nogle kalder ’en for lang bremselængde’, som handler om, at man kommer til at melde for tidligt ud, at man overvejer at gå fra, og derfor risikerer en fyring, eller at ens ansvarsområder bliver taget fra en. Samtidig ønsker de fleste chefer ikke at blande sig i den private beslutning, og vi har ofte set berøringsangst til de såkaldte seniorsamtaler, hvor chefen fx indleder med at sige ’nå, men du kan jo heldigvis fortsætte i mange år endnu’. Og så er den dialog lukket.

Begge parters berøringsangst er forståelig. Men det forhindrer også, at man kan finde på alternative løsninger, som er til gavn for begge parter. Det har vi set mange eksempler på i vores data. Fx var der en bankansat, som havde gået og tænkt over beslutningen og vendt den med ægtefællen i årevis. Han var en af dem, der meldte ud, at han ville på pension i god tid (ca. 9 måneder inden), men beslutningen lå urokkeligt fast. Når han først havde meldt det ud, var der ikke noget at gøre ved det. I det sidste trekvarte år på arbejde blev han flere gange af ledelsen opfordret til at fortsætte på nedsat tid i en konsulentordning. Han kunne ikke rigtig finde ud af, om de mente det, og nu var beslutningen jo allerede truffet. Men hvis de var kommet med forslaget noget tidligere, havde han nok takket ja, mente han selv. Men fordi hans pensionsbeslutning var af så privat karakter, havde virksomheden ingen mulighed for at tilbyde ham ordningen, inden han selv havde besluttet sig endegyldigt for pension og meldt det ud.

LÆS OGSÅ: Hverken tak eller farvel: Coronakrisen snyder seniorer for en ordentlig afsked på jobbet

Hvis vi gerne vil have folk til at blive længere på arbejdet, kræver det en dialog om pensionsbeslutningen. Men pensionen er et privat ærinde, som man ikke bare kan gøre offentlig. Det kræver derfor en villighed for begge parter om at åbne op og droppe berøringsangsten. Det kræver en ledelse, man tør snakke med uden at frygte for, at man hænger yderst på stolen, fordi man overvejer pensionen.

I dag er pension et privat anliggende, som virksomhedernes seniorpolitikker ikke kan gøre offentlige. At ændre det kræver ikke kun en bedre seniorpolitik, men en helt anden form for dialog mellem ledelse og medarbejdere.

Aske Juul Lassen, ph.d., lektor ved Center for Humanistisk Sundhedsforskning på Københavns Universitet, Marie Larsen, videnskabelig assistent ved Center for Humanistisk Sundhedsforskning på Københavns Universitet, Louise Folker Christensen, videnskabelig assistent ved Center for Humanistisk Sundhedsforskning på Københavns Universitet og Line Steen Bygballe, videnskabelig assistent ved Center for Humanistisk Sundhedsforskning på Københavns Universitet