Virksomheder, der sørger for, at kvinder og mænd får samme løn for samme arbejde, bør markedsføre sig på det, skriver Isabella Beck Jørgensen, der er studerende ved Copenhagen Business School. Foto: Jakob M. Knudsen

Studerende med opråb: Fortæl kollegerne, hvad du lærte til lønforhandlingen

27. feb 2020, 11:06
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning og ikke et udtryk for A4’s holdning.
Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected]
Vi skal blive bedre til at tale åbent om løn og lønforhandlinger med vores medstuderende, venner, familie og kolleger. Kun på den måde kan vi finde ud af, om der begås forskelsbehandling mellem kønnene på arbejdspladsen.

I øjeblikket sidder jeg og skriver på mit speciale og skal finde ud af, hvad jeg vil arbejde med, når jeg bliver færdig.

Men uanset, hvor jeg lander, er det vigtigt for mig, at jeg ved, at det er en arbejdsplads, hvor ligestilling vægtes højt og er en del af kulturen.

Det burde være en naturlig del af erhvervslivet, at kvinder og mænd bliver betalt med samme løn for samme udførte arbejde.

Det er dog stadigvæk langt fra virkeligheden, når man ser på kvinder og mænds løn sat op ved siden af hinanden. Ligestilling mellem kønnene er FN’s verdensmål nr. 5, og det omfatter blandt andet økonomi.

Ser vi på Danmark, er der desværre stadigvæk en markant forskel på, hvad mænd og kvinder får i løn for samme arbejde. I 2016 kunne Danmarks Statistik præsentere en analyse, der viste et gab mellem mænd og kvinder på hele 13 procent.

Det er skræmmende i en tid, hvor vi ellers har så stort et fokus på ligestillingsproblematikken, og det er urimeligt, at der skal være den slags forskelsbehandling mellem kønnene. 

Vi kan selv være med til at fremme ligestilling, hvis vi går benhårdt efter de virksomheder, som lønner uden at kigge på køn, og som ser ligestilling og diversitet som en rodfæstet del af virksomhedskulturen
Isabella Beck Jørgensen, studerende ved CBS

Som studerende håber jeg virkelig, at de virksomheder, der sørger for, at kvinder og mænd får samme løn for samme arbejde, markedsfører sig på det. Så kan man have det med i sine overvejelser, når man skal søge sin første fuldtidsstilling. 

Vi kvinder skal overveje meget seriøst, hvilke virksomheder og organisationer vi vil arbejde for. Vi kan selv være med til at fremme ligestilling, hvis vi går benhårdt efter de virksomheder, som lønner uden at kigge på køn, og som ser ligestilling og diversitet som en rodfæstet del af virksomhedskulturen. 

For mange unge kan lønforskellen meget vel allerede starte ved det første studiejob. Derfor er det vigtigt, at man som studerende ikke tøver med at forhandle og tale med kolleger og studiekammerater i samme stillinger om, hvordan deres studieløn ser ud. Det er også god træning at kunne forhandle sin løn allerede på studieniveau, så man er forberedt på arbejdslivets fremtidige lønforhandlinger med god selvtillid.  

Personligt har jeg tre metoder, som jeg bruger som mit mantra i mit arbejde for at skabe ligeløn for lige arbejde:

1) Tal om din løn

Vi skal blive bedre til at tale åbent om vores løn med vores medstuderende, venner, familie og vigtigst af alt vores kolleger. Det er en god metode til at finde ud af, om der begås forskelsbehandling mellem kønnene på arbejdspladsen. 

2) Del oplevelser fra lønforhandlingsbordet

Vi skal dele oplevelser fra en lønforhandling. Det holder mange som oftest privat. Det er en skam, for det er den eneste måde, vi kan blive klogere på, hvordan noget kan eller bør gøres anderledes.

3) Sæt motiverende mål

Vi skal sætte os personlige og realistiske mål for, hvad vi vil med vores løn og økonomi. Det kan være en motivation for måske at søge en anden stilling, der kræver, at vi bruger flere af vores kvalifikationer. Det kan også være en motivation til at søge mod en ny arbejdsplads, såfremt man ikke får ligeløn for lige arbejde i ens nuværende stilling. 

Kvinder og mænd bør samarbejde om at bryde uligheden. Vi lever i en tid, hvor vi har brug for en kombination af de feminine og maskuline kompetencer, og virksomhederne og organisationerne spiller en stor rolle i at løse denne problematik.