Vindm__ller_havmand_kedeldragt_Henning_Bagger_Ritzau_Scanpix
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

- Hvis du vil bidrage til den grønne omstilling, så husk de faglærte til kommunalvalget

16. nov. 2021 07.29
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning og ikke et udtryk for A4’s holdning.
Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected]

DA VI I 2019 GIK til Folketingsvalg, var klimaet og den grønne omstilling højt oppe på dagsordenen. Det er det heldigvis stadig, når vi den 16. november skal stemme til kommunal- og regionalvalget.

LÆS OGSÅ: Fagbevægelsen kæmper for at få medlemmerne ind på rådhusene

De seneste 14 dage har mange af verdens stats- og regeringschefer været samlet til FN’s årlige klimatopmøde. Efter en international konference af den størrelse kan det måske virke fjernt, hvad vores danske regioner og kommuner kan gøre for klimaet. Sandheden er dog, at mange at de klimapolitiske beslutninger, der træffes i kommunalbestyrelserne, har direkte betydning for din hverdag.

Hvis man vil bidrage til den grønne omstilling i Hovedstaden, så husk de faglærte til kommunalvalget og sæt krydset ved en kandidat, der netop prioriterer dem
Henrik Stilling, afdelingsformand for Metal Hovedstaden

Fra min position i Metal Hovedstaden er der især én ting, som er helt afgørende for, at vi rykker os i den rigtige retning med den grønne omstilling i Hovedstaden – og det er vores dygtige faglærte. Det er nemlig de faglærte, der skal drive den grønne omstilling ved at bygge vindmøller, reparere elbiler og installere bæredygtige varmepumper. De opgaver kræver industriteknikere, smede, automekanikere og kølemontører.

LÆS OGSÅ: Manglende sikkerhed på erhvervsskoler ender i ulykker

DESVÆRRE VISER en undersøgelse fra YouGov lavet for Dansk Metal, at meget få af de 18-29-årige synes, at erhvervsskolerne har størst prestige, når det gælder valg af ungdomsuddannelse. Det viser tydeligt, at uddannelsessnobberiet i den grad påvirker valget af ungdomsuddannelse. Og det er pokkers ærgerligt. For hvis flere unge vælger en faglært uddannelse, kan de i endnu højere grad være med til at drive den grønne omstilling.

LÆS OGSÅ: 19-årig smedelærling er ny formand for 70.000: ’En erhvervsuddannelse er langt fra en lukket dør’

Derfor er min holdning klar: Hvis man vil bidrage til den grønne omstilling i Hovedstaden, så husk de faglærte til kommunalvalget og sæt krydset ved en kandidat, der netop prioriterer dem. Vi har brug for flere kommunalpolitikere, som ønsker at gøre op med uddannelsessnobberiet og gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive for de unge. En vej derhen kunne fx være obligatorisk erhvervspraktik i folkeskolen, så eleverne tidligt får indblik i de mange muligheder, som faglærte uddannelser åbner op for. Det vil jeg huske på, når jeg står i stemmeboksen.