20180928-093009-A-1920x1920we
Ifølge senest offentliggjorte regnskab har Vestas i underkanten af 26.000 medarbejdere. (Arkivfoto) Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Dansk gigant vil skære 220 stillinger

14. jan 2021, 8:37
Især i Storbritannien og Danmark skal Vestas sige farvel til folk. Det skyldes sammenlægningen med MHI vestas.

Den danske vindmøllemager Vestas vil skære 220 stillinger i særligt Danmark og Storbritannien.

Det sker som følge af sammenlægningen med MHI Vestas, som Vestas sidste år overtog fuldt ud. Det oplyser Vestas i en pressemeddelelse.

Ifølge Vestas er man efter sammenlægningen blevet for mange på tværs af den samlede organisation. Og derfor skal der siges farvel til medarbejdere.

Ifølge senest offentliggjorte regnskab har Vestas i underkanten af 26.000 medarbejdere. Det er opgjort før sammenlægningen med MHI Vestas.

/ritzau/