e20201208151206774_1000
Aarhus Universitet har "ikke hjemmel til at indsamle data om ansøgernes køn, alder og statsborgerskab", når det gælder administrative medarbejdere, medgiver vicedirektør og HR-chef Anne Lindholm Behnk. Foto: Anders Trærup, AU Foto/

Erkender fejl: Må ikke spørge ansøgere om alder

9. dec 2020, 6:34
Aarhus Universitet har spurgt alle jobsøgende om deres alder. Det er formentlig ulovligt og nu ændres proceduren.

Hvis man skal søge et job på danske universiteter, så er man tvunget til at oplyse sin alder. Men den praksis kan være i strid med EU's databeskyttelsesforordning, der fastslår, at myndigheder kun må indsamle nødvendige personoplysninger. Det skriver DM Akademikerbladet.

- En arbejdsgiver må spørge om det, der er sagligt begrundet og relevant. Og for rigtige mange stillingers vedkommende er det ikke relevant at spørge til alder, og det vil formentlig også være i strid med reglerne i databeskyttelsesforordningen, hvis man alligevel gør det, siger Peter Blume, juraprofessor ved Center for Offentlig Regulering og Administration på Københavns Universitet.

Alligevel er det sket på fx Aarhus Universitet, medgiver vicedirektør Anne Lindholm Behnk på et spørgsmål fra DM Akademikerbladet. Universitet må gerne spørge ansøgere til forskerstillinger om deres alder, fordi oplysningen bruges af staten i en statistik om forskningsrekruttering, men universitetet må ikke systematisk indhente oplysninger om alder i forbindelse med fx administrative jobopslag.

- På øvrige stillinger har vi ikke hjemmel til at indsamle data om ansøgernes køn, alder og statsborgerskab. Det er dog informationer, som oftest optræder i CV eller ansøgning - men det bør naturligvis ikke være et obligatorisk felt i en ansøgningsformular til ikke-videnskabelige stillinger. Det er en fejlagtig opsætning i vores rekrutteringssystem, som vi tager hånd om snarest muligt, skriver Anne Lindholm Behnk i en mail.

Altså skal ansøgere til administrative stillinger fremover ikke længere oplyse deres alder. De administrativt ansatte udgør ca. halvdelen af stillingerne på universitetet.

Ligebehandlingsloven fastslår klart og tydeligt, at arbejdsgivere ikke må lægge vægt på alder i forbindelse med ansættelse af medarbejdere.
Mange arbejdsgivere udfritter trods reglerne ansøgere om deres alder, før de overhovedet er indkaldt til en jobsamtale. Det gælder også de otte danske universiteter, der med over 30.000 ansatte udgør nogle af landets store offentlige arbejdspladser.

En betingelse for at søge et hvilket som helst job på et universitet er, at man via en elektronisk formular fortæller, hvor gammel man er, om man er mand eller kvinde, og hvilken nationalitet man har.

Formand for DM Camilla Gregersen understreger, at det er vigtigt at respektere reglerne om indsamling af data.

- Både af hensyn til GDPR-reglerne, men også så vi undgår, at der bliver skelet til ansøgernes alder på en uhensigtsmæssig måde. En del seniorer oplever at blive sorteret fra på grund af deres alder, og det problem vil vi gerne til livs, siger Camilla Gregersen.

Det er ikke overraskende, at Aarhus Universitet forklarer indsamlingen af aldersdata med en fejl i opsætningen af rekrutteringssystemet, siger Ayo Næsborg-Andersen, lektor i databeskyttelse ved Syddansk Universitet.

- Jeg vil tro, at de fleste universiteter har det samme problem. Det er en dårlig vane, at man ikke overvejer, om man faktisk har brug for de oplysninger, man efterspørger, siger hun.

Også lektor i digital forvaltning Hanne Marie Motzfeldt peger på, at digitale forvaltningsløsninger ofte ikke er tilpasset de konkrete behov.

- Mennesket har et fantastisk karaktertræk, der hedder dovenskab. Det var en styrke i den analoge forvaltning, hvor man som regel ikke gør noget, der er overflødigt, og hvor det derfor sjældent går galt. Men når vi overfører den samme dovenskab til digitale systemer, så opstår der tit problemer, siger hun til DM Akademikerbladet.