Ansøgninger, CV-optimering og kaffemøder i lange baner. Der findes ingen gylden regel for, hvordan man nemmest lander et job, når studietiden er slut.

Men en ny analyse fra Akademikerne peger på, at valget af uddannelse spiller en væsentlig rolle.

Især nyuddannede med korte videregående uddannelser kæmper med at finde arbejde, viser analysen.

LÆS OGSÅ: Sådan undgår du at blive stresset som ledig

Gruppen tæller blandt andet laboranter, markedsføringsøkonomer og multimediedesignere. 

Af de godt 5.000 danskere, der i 2015 stod med et eksamenspapir fra en kort videregående uddannelse i hånden, var 18,4 procent - knap 1.000 - ikke i arbejde et år senere, ifølge analysen.

Til sammenligning var 15,9 procent af samtlige nyuddannede ledige efter et år.

Kigger man to år ned ad vejen for dimittenderne fra 2015, var 19,5 procent med en kort videregående uddannelse ikke i arbejde, viser analysen, mens 12,2 procent af samtlige nyuddannede var ledige efter to år.

Artiklen fortsætter efter grafen

Ikke et sjovt system 

28-årige Cassandra Angelica Borg Schumann hører til den del af ledighedsstatistikken, der tæller nyuddannede med korte videregående uddannelser.

Hun blev færdig som markedsføringsøkonom fra Copenhagen Business Academy i juni måned, og siden da har hun været meldt jobsøgende på et jobcenter.

- Det er ingen hemmelighed, at det ikke er et særlig sjovt system at være i, siger hun.

Cassandra Angelica Borg Schumann er netop begyndt i virksomhedspraktik for at optimere sine chancer for at komme ud af arbejdsløsheden.

- Jeg håber da stærkt, at jeg har en klar plan inden første december for, hvad det nye år bringer, siger hun.

For hende handler det om at finde et job, der giver mening og livsglæde.

- I de to måneder, hvor jeg har været ledig, har jeg fundet ud af, at det er vigtigt for mig at stå op hver morgen og glæde mig til at komme på arbejde og have en god relation til mine kolleger. Jeg drømmer om et job, hvor man synes, det er fedt at blive to timer ekstra, fordi vi laver noget sammen, der giver mening, siger hun.

Læs hele interviewet med Cassandra Angelica Borg Schumann her

Hvis hun ikke har fundet et job inden december, regner hun med at vende tilbage til studierne for at tage top-op uddannelsen.

Den beslutning er hun langt fra alene om.

En tidligere analyse fra Akademikerne peger på, at en relativ stor del af gruppen med korte videregående uddannelser - 2.409 ud af 7.403 af dimittenderne fra 2014 - læste videre et år efter, de havde afsluttet den korte videregående uddannelse.

Hos HK Privat, der blandt andet organiserer markedsføringsøkonomer, tolker man analyserne fra Akademikerne positivt.

Uddannelseskonsulent Claus Agø Hansen mener, tallene afspejler, at de studerende har lyst til at uddanne sig mere. 

- Det tolker jeg som om, de vælger det af lyst fremfor af nød, fordi de ikke kan finde et arbejde. Når jeg ser på frafaldene i top-up uddannelserne (viderebygning på fx markedsføringsøkonom, red), er det kun på 10 procent. Det ser jeg som et udtryk for, at de unge synes, det er rigtig spændende at læse videre på top-up uddannelsen, siger han.

Uddannelse og job hænger sammen

Også professor i arbejdsmarkedsforskning Bent Greve fra Roskilde Universitet bider mærke i tallene, men han er knap så positivt stemt.

- Det er bekymrende, at der er så stor ledighed efter to år for de korte videregående uddannelser - de får svært ved at bruge deres uddannelse, siger han.

- Det er bekymrende, eftersom dem, der er langvarigt ledige, har sværere ved at komme ud på arbejdsmarkedet og i det hele taget få en fast tilknytning til arbejdsmarkedet, siger Bent Greve.

Han ser også en anden klar sammenhæng mellem tallene.

- De viser også, at jo mere uddannelse man har, desto nemmere er det at komme ind på arbejdsmarkedet, siger Bent Greve.

Bent Greve forklarer, at der kan være forskel på de forskellige erhverv inden for korte videregående uddannelser.

Fx. er ledigheden en del lavere for laboranter end for multimediedesignere, hvor der er en relativ høj ledighed.

Bent Greve peger også på, at der på tværs af alle uddannelsesniveauer typisk vil være størst efterspørgsel på arbejdskraft inden for it-, uddannelse- og sundhedssektoren.

- Det fortæller os, at vi stadig har et opsplittet arbejdsmarked, siger han.

Artiklen fortsætter efter videoen 

I København, hvor ledigheden for nyuddannede akademikere er høj, har Johanne Kloster Kirk netop færdiggjort sin universitetsuddannelse i Global Studies fra Lund Universitet, og ligesom Cassandra Angelica Borg Schumann søger hun også arbejde.

Men Johanne Kloster Kirk valgte ikke sin uddannelse ud fra en kølig efterspørgsels- og udbudskalkule.

Ifølge Akademikernes analyse har hun - statistisk set - samme chancer som Cassandra Angelica Borg Schumann for at være i job efter et års ledighed. 

Men efter to år ændrer billedet sig, og der er ledigheden blandt akademikere med lange, videregående uddannelser - ifølge analysen - næsten halveret - fra 18,3 procent til 10,9 procent. 

Så langt kigger Johanne Kloster Kirk ikke ud i fremtiden, men hun har store ambitioner.

Hun søger kun drømmejob og satser på at rykke ud af arbejdsløshedskøen og ind i et af landets ministerier inden længe.

Går drømmen ikke i opfyldelse, ved hun endnu ikke, hvad hun så vil gøre.

- Hvis jeg ikke har fået et job om to måneder, går jeg i panik. Jeg vil i hvert fald skulle revurdere min søgetaktik til den tid, siger hun.

Læs hele interviewet med Johanne Kloster Kirk her

Drømmer om reklamebranchen

Så store mål har 22-årige Jesper Skipper Momme ikke opstillet for sig selv. 

Men med dugfriske eksamenspapirer fra Roskilde Tekniske Skole som mediegrafiker og en udtagelse fra skolen til DM i Skills tidligere på året tror han på, at han nok skal finde et job med sin erhvervsfaglige uddannelse.

Foreløbigt har det dog vist sig at være sværere, end han regnede med.

I løbet af sommeren har han sendt 36 ansøgninger afsted og har kun fået afslag. 

- Da jeg startede på skolen i 2015, fik jeg af vide, at 75 procent af de nyuddannede mediegrafikere fik job efter et halvt år. Men uddannelsen er blevet meget populær, og der er stor kamp om jobbene nu, siger Jesper Skipper Momme.

Han bor i den lille sjællandske landsby Hørve og "ved godt", at alle arbejdspladserne er i København.

- Så jeg tonser ansøgninger afsted. Det er meget spændende. Jeg sidder og kigger på min mail konstant og håber, at der kommer noget, siger han.

Uanset hvad der sker i løbet af august, skal han finde på et eller andet, og han har en plan i baghånden.

Han forklarer, at alle ledige under 25 år skal i et fire ugers praktikophold inden for de første 13 uger.

- Og hvis du ikke finder noget, finder kommunen et praktikophold til dig, så jeg snakker i øjeblikket med Roskilde Tekniske skole, hvor jeg måske kan komme i praktik som lærer. Jeg kunne godt tænke mig at blive faglærer og arbejde som freelance-grafiker ved siden af. Jeg kan godt lide at hjælpe andre, siger han.

Hans helt store drøm er at blive art director på et reklamebureau.

- Man kan godt blive AD’er ved bare at arbejde sig op, men jeg tror, det er godt at have uddannelsen fra medie- og journalisthøjskolen, så der skal jeg forbi først, siger Jesper Skipper Momme.