20210302225134698_1000
Mens de mindste skoleelever fra 0. - 4. klasse atter fylder klasselokaler, må de ældste folkeskoleelever fortsat følge undervisningen hjemme fra skærmen. (Arkivfoto) Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

Ministre: Flere børn skal til nødundervisning

3. mar 2021, 6:24
Fem gange så mange, som reelt møder op til fysisk nødundervisning, kan have brug for det, mener ekspert.

- Hvis du ikke har det godt og har brug for at komme lidt hjemmefra, så kan din lærer rent faktisk sørge for, at du kan komme i skole.

Sådan lyder det i et brev fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og socialminister Astrid Krag (S) til alle elever i 5. – 9. klasse, skriver Politiken tirsdag.

Brevet kommer oven på beretninger om mistrivsel blandt skoleelever.

Ministrene opfordrer til, at skoler, elever og forældre husker at udnytte den mulighed for fysisk nødundervisning, der hele tiden har været, hvis man ikke trives i den virtuelle skoledag.

Lærere, pædagoger og skoleledere har også modtaget et brev med budskabet, at det er vigtigt, at børn med udfordringer modtager undervisning på skolen, skriver Politiken.

Ifølge undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) opfatter mange tilbuddet om nødundervisning som et, der er rettet mod socialt udsatte børn.

- Men det er ikke tilfældet. Det er en bredere gruppe af børn, og særligt jo længere tid, vi er lukket ned. Derfor vælger vi at gå meget massivt til værks, hvor vi opfordrer til at bruge de muligheder, der er, siger hun til Politiken.

Knap fem procent af eleverne i 5. - 9. klasse får fysisk nødundervisning. Det viser de seneste tal fra Kommunernes Landsforening (KL).

Men ifølge Lars Qvortrup, professor på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet, er det omkring 20 procent af eleverne, der vil have bedst af at møde op i klasseværelset. Det siger han til Politiken.

Han har lavet en undersøgelse af forårets skolenedlukning, som viser, at hver femte elev hverken oplevede at få støtte hjemmefra eller fra lærere. De følte sig overset. Samme andel oplevede at have et dårligt socialt netværk - både fysisk og online.

- Ministeren har ret i, at der, ud over elever fra skolefremmede miljøer, også er et behov blandt elever, som vi under normale omstændigheder ville kalde velfungerende, siger Qvortrup til Politiken.

/ritzau/