Klumme: Ulighed handler også om at kunne hente tidligt i vuggestuen
A-holdet på det danske arbejdsmarked kan aflevere deres børn i vuggestuen sent og hente dem tidligt, så længe deres leder vurderer, at de leverer på arbejdet. Det skriver arbejdsmarkedsforsker Anders Raastrup Kristensen. Foto: Søren Bidstrup / Ritzau Scanpix

Klumme:

Ulighed handler også om at kunne hente tidligt i vuggestuen

14. aug, 13:28
Der er ved at vokse et A-, B-, og C-hold frem på arbejdsmarkedet: Her får vinderne - udover høje lønninger - store frihedsgrader i arbejdslivet. Taberne derimod har ofte ufleksible forhold og en løn, de har svært ved at leve af.

Jeg er til en konference i centrum af København. På scenen fortæller en HR-chef fra en bank, at de har en afdeling i virksomheden, hvor der gælder andre regler end i resten af virksomheden.

Eller rettere der gælder faktisk meget få regler. En medarbejder havde spurgt om, han kunne holde 13 ugers ferie på Bali. Det var ikke noget problem, hvis han samtidigt kunne løse nogle arbejdsopgaver.

”De har simpelthen afskaffet begrebet ’ferie’ og ’arbejdstid’,” fortæller hun.

Det er et ekstremt eksempel på, hvordan en virksomhed og dens medarbejdere vender sig væk fra den traditionelle fælles overenskomst, som begge parter mener, der virker begrænsende på deres muligheder for at udfolde sig.

Læs også: Kom gennem dagen uden smartphone-forurening

Jeg har gennem min forskning stødt på mange lignende eksempler, hvor ledere i praksis ikke interesserer sig for, hvor mange timer medarbejderne arbejder, om de arbejder hjemmefra eller antallet af børns sygedage.

De kan aflevere deres børn i vuggestuen sent og hente dem tidligt, så længe at deres leder vurderer, at de leverer på arbejdet. Er medarbejderne et værdifuldt potentiale for virksomheden, så får de store frihedsgrader igen.

De kan aflevere deres børn i vuggestuen sent og hente dem tidligt, så længe at deres leder vurderer, at de leverer på arbejdet.
Anders Raastrup Kristensen, konsulent og arbejdsmarkedsforsker ved CBS

Eksemplerne peger på, at det ikke kun er den økonomiske ulighed, der stiger i Danmark. Der er også ved at vokse et A-, B-, og C-hold frem på arbejdsmarkedet, der præges af en anden form for ulighed.

  • A-holdet er stjernerne med store frihedsgrader i arbejdslivet såsom fleksibilitet og indflydelse på og kontrol over arbejdsopgaverne.
  • B-holdet består af vandbærerne med fast arbejdstid og ringere grad af indflydelse på arbejdsopgaverne.
  • C-holdet er de løst ansatte, der har atypiske ansættelser, og som er de nærmest rettighedsløse tabere på arbejdsmarkedet, der ofte har vanskeligt ved at leve af det, de tjener.

For nogle år siden interviewede jeg en række medarbejdere - vandbærere -  i et call-center. Disse medarbejdere havde nærmest ingen fleksibilitet i deres arbejde.

De havde vagter og skulle selvsagt være i call-centret, for at de kunne udføre deres arbejdsopgaver. Frokostpauserne var skemalagte, og de kunne ikke frit bestemme, hvem de ville spise sammen med.

En medarbejder fortalte mig, at hun for første gang kunne komme til sin datters skoleforestilling. De to foregående år havde hun ikke kunnet komme, da hun havde haft vagter. Hun havde forsøgt at snakke med sin chef, om hun kunne få fri, men det var ikke muligt, da der skulle være nogle på vagt inden for hendes arbejdsområde.

Ingen privilegier

De privilegerede vil nok straks sige, at de så havde sagt jobbet op. Jeg spurgte hende, om hun havde overvejet den mulighed, og hun forklarede mig, at det ikke var en mulighed for hende at sige op. Hun var generelt glad for jobbet og ville ikke kunne få et bedre job.

For de løstansatte - prekariatet - er arbejdslivet kendetegnet ved, at de ikke har de samme rettigheder, som deres fastansatte kolleger såsom eksempelvis pension eller fast månedsløn.

De uprivilegerede tabere har ikke optjent eller (i virksomhedernes eller i markedets øjne) gjort sig fortjent til privilegierne.
Anders Raastrup Kristensen, konsulent og arbejdsmarkedsforsker ved CBS

Gruppen kan deles op i dem, der nærmest ikke har nogle rettigheder på arbejdsmarkedet, og de uprivilegerede tabere.

Første gruppe består især af immigranter, mens den anden gruppe typisk består af akademikere og folk, der arbejder inden for kreative fag, som har atypiske ansættelser såsom ulønnet arbejde, vikariater, korttidsansættelser eller løser freelanceopgaver som enkeltmandsvirksomheder.

Fælles for begge grupper er, at de har vanskeligt ved at tjene en løn, de kan leve for.

De uprivilegerede tabere har ikke optjent eller (i virksomhedernes eller i markedets øjne) gjort sig fortjent til privilegierne endnu. De må derfor forsøge at arbejde gratis eller levere det ekstra, de måske i fremtiden kan bytte til hårde kontanter.

Indtil de har gjort det, vil de være taberne på et arbejdsmarked, hvor de ikke har optjent de samme privilegier som stjernerne, og hvor de hele tiden må kæmpe for ikke at drukne, indtil de har opbygget en kapital, der kan holde dem oven vande.

Dette er et debatindlæg  skrevet af en ekstern skribent. Indlægget er ikke udtryk for A4 Arbejdslivs holdning. Du er velkommen til i en sober tone at kommentere indlægget nedenfor. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected].  

Kontakt
Redaktør af A4 Arbejdsliv

Henning Due
[email protected]
+45 21628712

Redaktionschef for A4 Medier

Iver Houmark Andersen
[email protected]
+45 27277661

Jobannoncer

[email protected]
+45 7174 7377

Kommercielt samarbejde

Jesper Berg
[email protected]
+45 93990460

A4 Arbejdsliv er en del af A4 Medier Aps
CVR-nr. 31470021
Islands Brygge 32D
DK-2300 København S

Ansvarshavende chefredaktør

Nicolai Kampmann
[email protected]


Annoncering

Forretningsbetingelser