Hjemmearbejde under coronakrisen kan skabe problemer i parforholdet, hvis man ikke er enige om, hvem der skal tage sig af børnene, indtil daginstitutioner og skoler åbner helt op igen. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Ugens dilemma: Skal du pleje karrieren eller parforholdet og børnene under corona?

24. apr, 10:05
Hverdagen på jobbet er fuld af dilemmaer og uskrevne regler, som du let risikerer at overtræde, hvis du ikke tænker dig om. A4 Arbejdsliv guider dig til et arbejdsliv uden for mange bommerter.

Hver uge giver A4 Arbejdsliv dig svar på et af arbejdslivets små og store dilemmaer. Hvis du selv går og kæmper med et dilemma, som du godt kunne tænke dig at få et ekspertsvar på, kan du skrive til journalist Henning Due: [email protected]

Du og din kæreste eller ægtefælle arbejder begge hjemme på grund af coronakrisen, og jeres børn skal også hentes og passes noget af dagen, fordi daginstitutionerne og skolerne ikke er åbnet helt op endnu. 

I synes begge, at jeres job er super vigtigt, men det er svært at få kabalen til at gå op, og der bliver smækket med dørene hver gang, I skal snakke om, hvem der bør ofre sig på arbejdsfronten og tage børnepasningstjansen.  

Hvad gør du?

A4 Arbejdsliv har søgt råd hos Majken Matzau, der er erhvervspsykolog og direktør hos Matzau Erhvervspsykologer.

LÆS OGSÅ: Guide: Sådan vender du tilbage til en mere normal hverdag på jobbet

- Mange sidder lige nu i den situation, og der er ikke noget enkelt svar. Det vigtigste er, at man er fleksibel og rummelig. Det gælder både for arbejdsgivere og ledere, men også for skoler og i forhold til kravene til børnene. Og ikke mindst internt i familien.

Hvorfor er det vigtigt?

- Der er for lidt tid og for mange opgaver til én person i denne krisetid, og så stiger presset på hvert enkelt, og så begynder man at skælde ud på ungerne. Det skal man så også bruge tid på at reparere, og det tager fokus væk arbejdet. Derfor er der behov for større rummelighed og fleksibilitet end normalt.

Hvordan gør man det?

- I parforholdet og familien må man lave en forventningsafstemning og kigge holistisk på hele situationen og lave en struktureret plan for den. De fleste par laver turnusordninger, hvor den ene tager sig af barnet eller børnene, mens den anden arbejder, og hvor man så også er nødt til at arbejde om aftenen, og det kan være den eneste mulige løsning. 

Det lyder nemmere sagt end gjort?

Ja, men nøglen er at tage bestik af den enkelte situation og træffe beslutninger i situationen.

Hvis den ene i parforholdet eksempelvis har et job i det offentlige, hvor risikoen for at blive fyret er lavere end i en privat virksomhed under en krise, skal vedkommende så give sig og nedprioritere sit job? Er man i den situation så at sige moralsk forpligtet til at ofre sig?

- Det er ikke fair at se det sådan, for det svarer jo til, at dem uden børn på en arbejdsplads skal arbejde mere under krisen, end dem med børn.

Men sådan er virkeligheden vel i mange familier? 

- Det er en dårlig situation at sætte sig i, hvis man siger, at den ene risikerer sit job for at give den anden plads til at arbejde. Over tid vil der opbygge sig en vrede eller harme hos den, der ofrer sig for den anden.

Hvis parforholdet består af en dominerende og mere udglattende partner, vil der altid ske det, at den udglattende partner vil opbygge en vrede eller harme overfor den anden partner
Majken Matzau, erhvervspsykolog og direktør, Matzau Erhvervspsykologer

Men hvis jeg nu mener, at mit job er vigtigst?

- Hvis man er en familie, er man en enhed. Det er en take it or leave it-situation. Hvis man ikke kan nå til enighed, står man med en konflikt, som skal løses. 

Hvad nu, hvis den ene part er truet på jobbet? Trumfer det ikke alle andre hensyn i parforholdet eller ægteskabet?

- Jo. Det er et trumfkort, man kan smide, nu hvor rigtig mange bliver ledige, og flere kommer til. I den situation er det klart, at man skal levere, og det har også betydning for familien.

Hvad er det største trumfkort, man kan smide, hvis man ikke kan blive enige om, hvem der skal have lov til at arbejde igennem?

- At sige 'jeg vil skilles'. Altså, hvis man for eksempel oplever, at 'vi skal tage hensyn til dig hele tiden, og det gider jeg ikke mere'.

Er det en god strategi at være den, der er large, og give efter i den her situation?

- Det er altid god stil at være rummelig og række hånden ud, hvis man for eksempel har haft en konflikt med sin partner. Men nogle mennesker er konfliktsky, og de vil hele tiden opleves som at være large, selvom det i virkeligheden skyldes, at de ikke kan sige fra. Omvendt er andre gode til sige fra og er viljestærke og kan lettere få deres vilje trumfet igennem, og de skal så lære at vise mere rummelighed og lytte til deres partners behov.

LÆS OGSÅ: KAB-chef: At holde digitale møder er som at træne en ny muskel

Kan det her problem i sidste ende føre til en skilsmisse?

- Ja, men store konflikter i et parforhold springer ud af en lang historik og andre konflikter, som har stået på i årevis. Hvor der måske er en ubalance og er opbygget en vrede eller harme hos den ene part. Hvis parforholdet består af en dominerende og mere udglattende partner, vil der altid ske det, at den udglattende partner vil opbygge en vrede eller harme overfor den anden partner. På et tidspunkt vil den person så nå et kogepunkt og forlade forholdet, og så står den anden part tilbage og tænker: 'Hvad fanden skete der lige der?'.