Ammitzboll_Khader
Foto: Steen Brogaard, Konservative

Uddannelse er ikke løsningen for alle ledige

22. jan. 2021 12.15
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning og ikke et udtryk for A4’s holdning.
Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected]

ALT FOR MANGE UNGE bliver parkeret på langvarig offentlig forsørgelse. Det tjener intet formål. Vi taber en alt for stor del af de unge ved at lade dem i stikken med offentlig forsørgelse frem for at sikre dem grundlaget for at kunne forsørge sig selv.

Vi skal afhjælpe den store gruppe unge på passiv forsørgelse, for næsten 37.000 i alderen 18 til 29 år hænger fast i langvarig offentlig forsørgelse uden perspektiv. Heraf er 25.000 på kontanthjælp, som burde være en midlertidig ydelse. Det kan vi altså ikke være tilfredse med. Hverken for den enkelte unge eller samfundet.

LÆS OGSÅ: Formand for socialrådgivere: Der er ikke job til folk på kontanthjælp

Som reglerne er i dag, skal unge langtidsledige under 30 år uden en kompetencegivende uddannelse som udgangspunkt ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det skyldes, at man fra politisk hold har insisteret på, at alle unge i udgangspunktet skal sendes på skolebænken og have en uddannelse. Men den strategi ser ikke ud til at fungere i praksis. 7 ud af 10 af de langtidsledige unge på kontanthjælp er ikke klar til at tage en uddannelse, men de skal heller ikke søge job, viser tal fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA). Blot 8 pct. af de langtidsledige unge er 'åbenlyst uddannelsesparate', og skal dermed stå til rådighed for arbejdsmarkedet, mens de venter på at komme i gang med en uddannelse.

LÆS OGSÅ: Naser Khader: Regeringens politik skader beskæftigelsen i Danmark

VI RISIKERER med de nuværende regler at skabe yderligere barrierer for de unge og bidrage til demotivation ved at have et ensidigt fokus på uddannelse frem for at give dem succes og oplevelsen af at lykkes, selvom det boglige ikke faldt dem naturligt. Vi må ikke glemme, at skolegangen ikke har været en positiv oplevelse for alle. Og for disse unge er det ikke en farbar vej at fastlåse dem til videre uddannelse. Det kan være en blindgyde.

Vejen for nogle af de unge er derimod at stifte bekendtskab med en arbejdsplads, hvor det kollegiale samvær, den personlige succes ved at bidrage og skabe et produkt og ikke mindst den positive ansvarsfølelse, der ligger i at tjene egne penge. Og med tiden vil disse unge med deres oparbejdede erfaring og kendskab til arbejdslivet forhåbentligt finde gejsten til at efteruddanne sig, idet de kan se, at styrkede og fornyede faglige kompetencer tjener et formål, som de kan anvende og omsætte i deres arbejde.

VI MÅ TAGE LIVTAG med skæve incitamenter, som det nuværende system skaber, og som fastholder i passivitet frem for at tilskynde til aktiv deltagelse. Tal fra DA viser, at aktivitetsparate 25‐29‐årige, som er uddannelseshjælps- eller kontanthjælpsmodtagere får næsten dobbelt så høj en ydelse som SU-niveauet for udeboende, der er ca. 6.250 kr. pr. måned.

LÆS OGSÅ: Afstanden mellem Gentofte og Lolland vokser: Se forskellen på Danmarkskortet over rige og fattige

Når Ydelseskommissionen præsenterer sine anbefalinger i april, opfordrer vi regeringen til at skabe et system, som gør det mere attraktivt for unge som voksne at være i beskæftigelse end at blive passiviseret på offentligt forsørgelse. I Det Konservative Folkeparti mener vi at man skal se på den enkelte unges muligheder. Vi skal ikke insistere på uddannelse som den eneste vej, hvis det ikke er svaret for alle unge uden for arbejdsmarkedet.

Din mening

På A4 Arbejdsliv vil vi rigtig gerne dele din mening om arbejdslivets udfordringer og idéer til løsninger med vores andre læsere. Så send et debatindlæg til [email protected] - husk gerne et foto.