20210913-093124-L-1920x1280we
Sygeplejersker foran Herlev Hospital. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Sygeplejerskerne:
Dårlig løn og arbejdspres fører i værste fald til død på sygehuse

3. nov. 2021 13.50
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning og ikke et udtryk for A4’s holdning.
Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected]

SUNDHEDSVÆSENET ER I KRISE, og problemerne med at rekruttere og fastholde sygeplejersker er enorme. Årsagerne står lige for. Sygeplejerskerne har fået nok af dårlige arbejdsvilkår og ditto løn, og de er dybt frustrerede over, at de ikke har tid til at give patienterne den pleje, de fortjener og har brug for.

Derfor har sygeplejerskerne hen over sommeren været i en historisk lang strejke, og derfor kan man i mange medier lige nu læse om uoverstigelige udfordringer på landets sygehuse.

LÆS OGSÅ: Tilbagevendte sygeplejersker bliver mødt af pukkel og pres: AMR frygter flugt

At det er nødvendigt at sikre flere sygeplejersker i vores sundhedsvæsenet må være åbenlyst. Hvordan, det skal ske, står dog ikke soleklart for alle. I hvert fald var der i forbindelse med strejken flere, der mente, at det ikke er lønnen, der er problemet, men arbejdsmiljøet.

Lav sygeplejerskebemanding er forbundet med både højere dødelighed, længere indlæggelser og flere genindlæggelser. Dertil kan lægges mere overtidsbetaling, højere grad af udbrændthed, øget fravær og større personaleomsætning
Anni Pilgaard, næstformand i Dansk Sygeplejeråd

Men det er ikke enten eller. Arbejdsmiljøet er uomtvisteligt for dårligt, men det er lønnen også. Vi ved fra undersøgelser, at løn er den væsentligste årsag til sygeplejerskers overvejelser om at søge nyt arbejde. Derfor er det også naivt at tro, at man kan finde løsninger på manglen på sygeplejersker uden også at kigge på lønnen.

Travlhed fører til dødsfald

I sidste ende handler det om patienternes sikkerhed. Ifølge en spørgeskemaundersøgelse fra DSR blandt sygeplejersker ansat på medicinske afdelinger og på intensivafdelinger svarer 46 pct., at der indenfor det seneste år har været situationer, hvor travlhed eller underbemanding har været medvirkende årsag til, at en patients tilstand er blevet forværret.

I samme undersøgelse vurderer 9 pct. af sygeplejerskerne, at travlhed og underbemanding inden for det seneste år har været medvirkende til, at patienter er døde. Lignende tal viser sig i en undersøgelse fra Yngre Læger.

Frontpersonalet oplever altså, at travlheden har direkte konsekvenser – og også livstruende – for patienterne.

Det er bekymrende tal, men jo desværre ikke overraskende. Det er velkendt, at der sker flere fejl, og at der er ting, der ikke nås, når opgavemængden bliver meget større, end der er medarbejdere til.

LÆS OGSÅ: Sygeplejersker i fælles opråb: Vi går grædende hjem og patient­ sikkerheden er helt væk

Forskningen har for længst slået fast, at der er direkte sammenhæng mellem antallet af sygeplejersker, og hvordan det går patienterne. I dansk sammenhæng har forskning vist, at antallet af sygeplejersker på medicinske afdelinger har betydning for indlæggelsestiden og for hvor mange patienter, der dør inden for 30 dage fra indlæggelsen.

International forskning peger på det samme. Lav sygeplejerskebemanding er forbundet med både højere dødelighed, længere indlæggelser og flere genindlæggelser. Dertil kan lægges mere overtidsbetaling, højere grad af udbrændthed, øget fravær og større personaleomsætning.

Tænk at skulle vælge mellem syge patienter, som alle har brug for hjælp. At skulle spørge sig selv, hvem der har mindst svært ved at trække vejret, eller hvem der kan blive liggende i en våd ble
Anni Pilgaard, næstformand i Dansk Sygeplejeråd

Det er altså både dyrt økonomisk, og det giver dårligere patientforløb, når der ikke er sygeplejersker nok.

Politikere må tage ansvar

Det er et politisk ansvar at sikre et sundhedsvæsen, hvor der er sammenhæng mellem opgaver og ressourcer. Som det er i dag, bliver det ansvar ikke taget, og det skubber opgaven med at prioritere ud til sygeplejersker og læger. Det er bekvemt for politikerne – og også billigere – men det er både urimeligt og opslidende for medarbejderne.

LÆS OGSÅ: Sygeplejersker bliver omsorgstrætte under corona

Tænk at skulle vælge mellem syge patienter, som alle har brug for hjælp. At skulle spørge sig selv, hvem der har mindst svært ved at trække vejret, eller hvem der kan blive liggende i en våd ble. Situationen betyder, at basal pleje som mundpleje og mobilisering alt for ofte må prioriteres fra, og det har konsekvenser for patienterne, blandt andet i form af infektioner og genindlæggelser.

Kan man som sygeplejerske ikke leve op til fagligt forsvarlig sygepleje og etik, så går man hjem fra arbejde med bekymringer og dårlig samvittighed over de opgaver, der ikke blev nået, og over for de patienter, som ikke fik den tid, de havde brug for. I længden fører det til klinisk udbrændthed og stress.

Det skal vi gøre meget mere for at undgå. Først og fremmest ved at tiltrække flere sygeplejersker med løn, så de får flere kollegaer, og arbejdsmiljøet dermed kan blive bedre.