DA ENHEDSLISTEN FIK KANONVALG ved kommunalvalget i København, på Frederiksberg og Bornholm, så mange gammelborgerlige og visse socialdemokrater i ordets egentlige forstand rødt. Ja, Søren Pind, den tidligere Venstre-profil, lignede oberst Hackel fra Matador i sine udbrud:
”Østberlin har opslugt Frederiksberg,” skrev den selvudnævnte ’frihedsminister’, efter Enhedslisten med 17,6 procent af stemmerne blev næststørst i den traditionelt konservative kommune.
”Er det rimeligt, at København i stigende grad udvikler sig til en enklave forbeholdt folk med kommunistiske sympatier,” spurgte Pind op til det valg, som gjorde Enhedslisten til hovedstadens største parti med 24,6 procent?
LÆS OGSÅ: Antallet af opkald til hotline om sexchikane mere end fordoblet på et år