Demonstranter foran KL under OK18. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Topforhandlere varmer op til OK21: Vanskeligt, men ikke umuligt

24. sep 2020, 12:50
OK21 bliver meget anderledes end OK18. Stemningen mellem parterne er bedre end for tre år siden. Begge taler om tillid og viljen til at finde løsninger – men økonomien er mere usikker og viljen til konflikt blandt medlemmerne formentlig mindre end ved OK18.

Denne artikel er oprindeligt bragt på HK Stat.dk og bliver publiceret på A4 som en del af et samarbejde. Artiklen er redaktionelt udvalgt og bearbejdet af A4.

OK21 bliver noget helt andet end den dramatiske OK18. Det billede tegnede sig, da hovedpersonerne i det kommende slag om nye overenskomster for alle den offentlige sektors ansatte mødtes midt i september. Det skriver HK Stat. På Djøfs forhandlerkonference sendte de signaler og udvekslede forventninger til de forhandlinger, der for alvor går i gang i januar.

Publikum var en stor del af de embedsmænd fra både fagbevægelsen og arbejdsgivernes organisationer, som i de kommende måneder forbereder forhandlingerne, spidser krav og argumenter til og holder styr på regnearkene.

LÆS OGSÅ: Forbund har anderledes krav til OK-forhandlinger: Vi skal tage grøn omstilling alvorligt

Læs med her, hvis du vil have en fornemmelse af, hvad der er er på vej.

Bødskovs første OK-tale

HK Statbladet var med på konferencens første dag. Det var samtidig første gang, at de statsansattes øverste arbejdsgiver, skatteminister Morten Bødskov, satte ord på sine forventninger til OK21.

Budskaberne leverede han i en videotale, fordi han kort forinden var blevet kaldt til et regeringsseminar.

Morten Bødskov gik på ingen måde i detaljer om de krav, han og hans Medarbejder- og Kompetencestyrelse vil stille til forhandlingerne. Men det stod klart, at han og regeringen går efter lønstigninger til statens ansatte, som ligger i underkanten af de stigninger, de privatansatte oplever for tiden. Det kan betyde, at der ikke bliver meget at komme efter ved OK21:

- Jeg går til forhandlingerne med en forventning om, at vi kan blive enige om en ansvarlig økonomisk ramme. Med det mener jeg, at vi på bedste vis skal forsøge at tage højde for den økonomiske usikkerhed, coronakrisen har skabt. At vi skal have en offentlig lønudvikling, der tilnærmelsesvis følger med den private. Både i opgang, men jo også i nedgang. Jeg mener, at vi fortsat skal have et offentligt arbejdsmarked, der hverken bliver lønførende eller sakker bagud i forhold til det private, sagde skatteministeren.

Han henviste til, at den økonomiske situation har forandret sig markant.

- Vi har set et fald i bruttonationalproduktet og en vækstrate, der desværre er mindsket betydeligt. Vi ser også et privat arbejdsmarked, som i modsætning til det offentlige er blevet kraftigt påvirket på kort tid. Det ser vi i stigende ledighed og i opgørelserne af den private lønudvikling, hvor de relativt høje lønstigninger fra OK20-forliget ikke ser ud til at blive virkelighed. Samtidig er forventningerne til lønudviklingen i det private blevet nedjusteret, sagde Morten Bødskov.

I medgang og modgang

Både regionerne og de kommunale arbejdsgivere havde tilsvarende meldinger med. - Vi forhandler i medgang og modgang som i et ægteskab. Økonomien vil nok denne gang være til den stramme side.

LÆS OGSÅ: Danmarks Lærerforening har fået ny formand

Vi ser ind i det, forskere nogle gange kalder en vedligeholdelsesoverenskomst. Vi har svært ved at se de store revolutioner denne gang, sagde Michael Ziegler.

Ziegler er formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg og topforhandler for arbejdsgiversiden på det store kommunale arbejdsmarked. Han understregede sit budskab om den slunkne pengekasse ved at optræde på baggrund af et slide med en fed økonomi-pil, der peger ildevarslende nedad – og dertil et stort coronasymbol.

Rita Bundgaard: Medlemmerne forventer reallønssikring

Men de offentlige arbejdsgiveres sortsyn fik ikke lov at stå uimodsagt. HK Stat-formand Rita Bundgaard, formand for CFU og dermed de statsansattes chefforhandler, er nok enig med skatteministeren i, at covid-19 har skabt en usikker økonomisk situation, og hun er heller ikke blind for, at lønudviklingen i den private sektor ligger under det niveau, parterne forventede, da de blev enige om OK20. Men helt galt står det ikke til, mente hun.

- Vi hørte rigtig godt efter, da finansministeren (i august. red.) præsenterede regeringens finanslovsforslag for 2021. Ministeren konstaterede, at Danmarks økonomi har klaret sig godt og bedre end mange andre lande. Dejligt at høre!, sagde CFU-formanden.

- Forventningen er, at vi kan finde frem til en fornuftig økonomisk ramme. Vores medlemmer forventer, at vi arbejder for at sikre og eventuelt forbedre reallønnen for alle. Det gør vi ikke ved at være unødigt forsigtige i forhold til økonomien, sagde hun.

Seniorvilkår og fleksibilitet til forhandling

CFU har endnu ikke drøftet de endelige krav til OK21 – al den stund, at kravene først skal komme fra de enkelte centralorganisationer. Men Rita Bundgaard nævnte eksempler på udfordringer, som hun forventer kommer på forhandlingsbordet. En af dem er at gøre det attraktivt for seniorer at fortsætte på statens arbejdspladser. En anden udfordring handler om øget fleksibilitet, både i hverdagens arbejdsliv og i forhold til at planlægge arbejds- og familieliv.

- Vi har allerede en del fleksibilitetsmuligheder. Men selvfølgelig er der nogen, der skeler til den fritvalgsmodel, som vores kolleger på det private område har etableret, sagde Rita Bundgaard og tilføjede, at meningerne i CFU om den private fritvalgs-model er delte.

LÆS OGSÅ: Tidligere ansat på Jensens Bøfhus: 'Mine tidligere kolleger fortjener en overenskomst'

Også vilkårene for kompetenceudvikling og for tillidsrepræsentanters arbejde regner CFU-formanden med bliver emner ved vinterens forhandlinger. Hun understregede, at medlemmerne skal godkende et kommende OK-forlig ved en urafstemning. Og at længden af den ny overenskomst kommer til at afhænge af, hvad der bliver aftalt.

- Jeg kan forstå, at arbejdsgiverne, herunder skatteministeren, forestiller sig en 3-årig periode. Til det kan jeg sige ret klart og firkantet: Periodelængden afhænger af, hvilke og hvor attraktive elementer, der tegner sig. Hvis der er for få og/eller for ringe elementer, bliver det ikke en 3-årig aftaleperiode, betonede Rita Bundgaard.

Normalt er de statsansattes overenskomster 3-årige. Og normalt ligger de forskudt i forhold OK-forhandlingerne på det private arbejdsmarked.

Elefanten i rummet

Mona Striib er formand for Forhandlingsfællesskabet, der repræsenterer 565.000 ansatte i de 98 kommuner og de 5 regioner. Og for FOA. Hun var på samme linje som CFU-formanden, som står i spidsen for de statsansattes forhandlinger.

- Der er ikke fastlagt noget om overenskomstperiodens længde. Vi har stor respekt for den økonomiske udfordring, men vi er ikke kravlet ned i det sorte hul. Arbejdsgiverne har en stor forpligtelse til at sikre en ramme, der er stor nok til at forhandle en treårig overenskomst, sagde Mona Striib.

Med sin FOA-formandskasket på tog hun fat på det, arbejdsmarkedsforskeren Nana Wesley Hansen i optakten til konferencen kaldte ’elefanten i rummet’. Nemlig diskussionen om, hvordan lønstigninger i det offentlige skal fordeles. En diskussion, som trænger sig på specielt på det kommunale og det regionale område op til OK21.

Skal nogen grupper have større stigninger end andre – så det, man kalder lønrelationerne bliver ændret? Skal fx social- og sundhedsassistenterne fra FOA have et særligt lønløft ved de centrale forhandlinger? Et lønløft, som forudsætter, at de får en forholdsvis større del af det samlede overenskomstresultat end andre grupper – det kalder forhandlerne for skævdeling.

Og skal der generelt gives lønstigninger i form af kronebeløb – fx 1.000,- ekstra om måneden – som batter mest for de lavest lønnede? Eller skal det fortsat være med en procentregulering, som giver relativt mest til dem med de højeste lønninger?

- Vi har skævdelt i årtier (ved at procentregulere, red.). Når vi siger, at vi giver det samme til alle, så giver vi i virkeligheden mest til dem, der i forvejen ligger højst og mindst til dem, der ligger lavest. Vi øger gabet. Vi gør det også, fordi man taler reallønsudvikling i procenter, sagde Mona Striib.

Hun regnede dog ikke med at komme langt med diskussion om at skævdele i det kommunale forhandlingsfællesskab ved OK21, tilføjede hun.

Arbejdmarkedsforsker Nana Wesley Hansen om OK21: Ingen trussel om strejke

Under OK18 var en konflikt truende nær. Både lønmodtagere og arbejdsgivere afgav konfliktvarsler. Ved OK21 kommer der ingen trusler om strejke på bordet. Det vurderer arbejdsmarkedsforskeren Nana Wesley Hansen. Hun er lektor ved FAOS – Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier – ved Københavns Universitet.

På Djøfs forhandlerkonference i september 2020 gav hun fra sidelinjen sine bud på bagtæppet for forhandlingerne.
Magtbalancen mellem arbejdsgivere og lønmodtagere er forrykket.
Hun vurderede, at den økonomiske ramme – altså den samlede pris – for overenskomstfornyelsen, bliver ’svær’.

- Man skal passe på med, at rammen ikke kommer til at suge al kraft ud af forhandlingerne. Så risikerer man ikke at få udviklet overenskomsten på områder, der betyder noget for lønmodtagerne, sagde Nana Wesley Hansen med henvisning til emner som vilkår for seniorer og forbedring af arbejdsmiljøet.

Mildere toner og fokus på at investere

Hun forklarede, hvordan situationen under den nuværende socialdemokratiske mindretalsregering adskiller sig fra 2018-forhandlingerne på flere måder. Blandt andre disse:

Økonomisk er der nu i lyset af coronakrisen fokus på investeringer og en mere ekspansiv finanspolitk

Tonen mellem parterne har ændret sig. Fra OK18’s ’Nok er nok’-slogan til tale om respekt, dialog og tillid.

Parterne har indgået fælles erklæringer og samarbejde om løn- og beregningsmetoder.

Lærerne har på det kommunale område indgået en arbejdstidsaftale - dermed er et muligt konfliktelement væk.