Debattør langer ud: Akademikere opfinder arbejde til sig selv
Dennis Nørmark har som akademiker selv oplevet, hvordan akademikere går rundt og giver hinanden ret i, at diverse overflødigheder er livsnødvendige for en organisation. Foto: PR-foto.

Debattør langer ud: Akademikere opfinder arbejde til sig selv

24. nov, 6:25
Læger kan ikke opfinde flere patienter, og lærere kan ikke opfinde flere elever. Men akademikere kan skabe deres egne rationaler, sprogspil og regler, der baner vejen for flere akademikere.

(Evergreen: Dette synspunkt tidligere været publiceret  14. november 2019 på A4 Arbejdsliv.dk. Vi bringer den igen, da der har været stor interesse blandt vores læsere  for at læse eller genlæse det. God fornøjelse)

DER ER SKET NOGET mærkeligt på universiteterne.

Ifølge en ph.d.-afhandling af Andreas Kjær Stage er der de sidste 20 år kommet betydeligt færre HK’ere og teknisk personale på universiteterne i administrative stillinger.

Til gengæld er der sket en voldsom vækst i akademikere.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Arbejdsliv her

De sidder som konsulenter, udviklingsmedarbejdere og projektledere, hvor der før sad sekretærer, regnskabsmedarbejdere og teknikere.

Hvis nogen brokker sig, fortæller du bare, at de ikke forstår sig på, hvad du laver, eller er bange for forandringer, og når folk skriver indlæg som dette, kalder du det ”akademiker-bashing”
Dennis Nørmark, antropolog og forfatter

Når man spørger hvorfor, er forklaringen altid, at tingene jo er blevet mere komplicerede, digitaliserede og at der er kommet flere krav.

Derfor er der brug for dygtigere og mere højtlønnet personale.

Problemet er bare, at disse ”dygtige” nye medarbejdere faktisk ikke er så dygtige til en lang række ting.

Derfor er der i dag overalt i den offentlige sektor fagpersonale, der skal gøre ting, de tidligere havde HK’ere ansat til at lave.

En dommer har i Politiken beskrevet sit arbejde som en ”blækspruttetjans” fordi hun nu skal styre alt selv og kigger mere ned i en skærm end på den tiltalte.

I Region Hovedstaden blev Sundhedsplatformen finansieret ved at spare lægesekretærer væk, så læger nu selv taster journalen ind.

Til gengæld er der ansat flere IT-konsulenter.

LÆS OGSÅ: Tænk hvis tømreren skulle skrive ned, hver gang han slog et søm i

PÅ UNIVERSITETET har vi nu som et af de første steder fået dokumentation for hvad, der er sket. De praktiske ansatte er blevet erstattet med akademikere.

Men igen må vi altså forstå, at det jo skyldes, at tingene er blevet mere komplekse.

Der er bare et problem med den logik, for komplikationer er ikke noget, der falder ned fra himlen.

Kompleksitet laves af mennesker, og hvad nu hvis kompleksiteten i sig selv var en konsekvens af, at der var kommet flere administratorer til?

Både i organisationerne og ikke mindst i de politiske organer, der styrer dem? Her tror jeg at vi skal finde forklaringen.

Det er nemlig let for en akademiker at komplicere og ekspandere sin stilling. Bare spørg undertegnede.

LÆS OGSÅ: Forfattere: Chefer skummer fløden de brede masser er efterladt på perronen

Lad mig komme med en tilståelse. Jeg skrev for tre år siden en bog med navnet 'Humanistens guide til det private erhvervsliv'.

I den kan man læse følgende sætning: ”I virkeligheden er det ikke spor svært at finde områder i organisationen uden strategier, og det er derfor et område, hvor man som driftig humanist hurtig kan rage opgaver til sig. 'Skal jeg ikke lige formulere vores strategi' siger du, og straks har du fred i flere uger til at skrive et eller andet som resten af holdet vil klappe af, for derefter at glemme alt om igen”.

Bogens tone var skarp, ironisk og sarkastisk. I dag ved jeg hvorfor.

Det var fordi, det egentlig pinte mig, at det var så let at opfinde opgaver til sig selv i en organisation, og jeg oplevede, hvordan vi som akademikere og arbejdskonsulenter gik rundt og gav hinanden ret i, at diverse overflødigheder var livsnødvendige for organisationen.

Sådan fik vi mere arbejde.

DET ER I SAGENS NATUR sådan med akademisk arbejde, at det har potentialet til at udvikle sig til noget ekstremt luftigt og ukonkret.

Læger kan ikke opfinde flere patienter, lærere kan ikke opfinde flere elever og dommere ikke flere tiltalte.

Men akademikere kan skabe deres egne rationaler, sprogspil og regler, der baner vejen for flere akademikere.

Når man nu har sagt, at der er brug for strategier, udviklingsplaner, dokumenterbar kvalitet, visioner, missioner, kernefortællinger, employer branding, værdisæt, målsætninger, kompetenceudvikling, talentprogrammer, porteføljestyring og alt det andet – så har man udgravet et hul i en organisation, hvor fremtidige akademikere også kan bo og lave den slags fordi der ikke længere stilles spørgsmålstegn ved nytten.

De eneste, der undrer sig, er de forskere, læger, lærere og andre, der laver kerneydelsen, men som man altid kan rubricere som forandringsresistente nej-hatte, når de drister sig til at stille spørgsmål ved den nye administrative overklasses privilegerede sandheder.

Hvad nu hvis kompleksiteten i sig selv var en konsekvens af, at der var kommet flere administratorer til?
Dennis Nørmark, antropolog og forfatter

At Magisterforeningen også er en aktiv spiller, kan man forvisse sig om ved at læse følgende tilståelsessag fra deres hjemmeside:

Hvis du er ansat i en ikke-akademisk stilling, men løser opgaver på baggrund af dine akademiske kompetencer, kan det være, din stilling befinder sig i det, der bliver kaldt "akademisk grænseland". I sådan en situation kan du forsøge at udvikle din stilling i retning af en akademisk stilling, så du kan få muligheden for aftale med din arbejdsgiver, at stillingen bliver ændret til en akademisk stilling.

TILLAD MIG AT OMFORMULERE: Er du en akademiker, der har taget en HK’ers arbejde, således at forskerne, lægerne, dommerne med flere nu selv skal lave deres rejseafregning, føre journal, lave skemaændringer og bestille kuglepenne (for det mener du selv, du er for overkvalificeret til at lave - ja, så kan du altid opfinde en masse ligegyldigheder, du så kan belemre fagpersonalet med i den resterende tid, der stadig skal tages fra deres kerneydelse.

På den måde har du ”udviklet din stilling” til en, som vi andre skal betale mere for, og som du så til gengæld kan sidde i år efter år.

LÆS OGSÅ: Vi får stress af meningsløst arbejde og usikre ledere

Hvis nogen brokker sig, fortæller du bare, at de ikke forstår sig på, hvad du laver, eller er bange for forandringer, og når folk skriver indlæg som dette, kalder du det ”akademiker-bashing”.

På den måde får du fred til at lave dit ”arbejde”.

Om Dennis Nørmark

Dennis Nørmark (f. 1978), er antropolog og forfatter til blandt andet bestselleren ”Pseudoarbejde – hvordan vi fik travlt med at lave ingenting”. Han er konsulent, foredragsholder og professionelt bestyrelsesmedlem. Blandt andet er han næstformand i Danmarks Radios bestyrelse

Kontakt
Redaktør af A4 Arbejdsliv

Henning Due
[email protected]
+45 21628712

Jobannoncer

[email protected]
+45 7174 7377

Kommercielt samarbejde

Jesper Berg
[email protected]
+45 93990460

A4 Arbejdsliv er en del af A4 Medier Aps
CVR-nr. 31470021
Islands Brygge 32D
DK-2300 København S

Ansvarshavende chefredaktør

Nicolai Kampmann
[email protected]


Annoncering

Forretningsbetingelser

Cookies

Brug for hjælp?

Hvis du har spørgsmål til abonnementer, jobannoncer eller generelt behov for hjælp, så skriv til [email protected] eller ring 93 99 04 60 ...