- Man kan godt diskutere, hvordan man skal fordele et års ekstra levetid mellem arbejdsliv og fritidsliv. I dag har vi en ret hård model, hvor den fordeling falder 100 procent ud til fordel for arbejdslivet, vurderer ekspert (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Tidligere vismand: Arbejdsmarkedet bør ikke tage alle ekstra leveår

14. aug 2020, 07:17
Skal flere leveår betyde lige så mange flere år på arbejdsmarkedet? Ikke nødvendigvis, siger to tidligere overvismænd, der opfordrer til at hente inspiration til ny model i Sverige og Finland.

I dag er Danmark et af de lande, hvor pensionsalderen stiger mest – og hurtigst. Til efteråret vil et flertal i Folketinget med al sandsynlighed sætte pensionsalderen op med yderligere et år, så den fra og med 2035 lyder på 69 år.

Nu opfordrer to af landets topøkonomer og tidligere overvismænd Folketinget til at hente inspiration til diskussionen af den stigende pensionsalder fra Sverige og Finland. Her sættes pensionsalderen også op, når levealderen stiger, men tempoet er lidt langsommere end i Danmark. Det skriver Mandag Morgen.

LÆS OGSÅ: Uanset hvad Peter Hummelgaard tilbyder Arne, vil han skuffe de fleste

- Vi sætter pensionsalderen op med et år for hvert år, vi lever længere. Det kunne give god mening i stedet at lade sig inspirere af den svenske og finske model, hvor man lidt enkelt sagt sætter pensionsalderen op med otte måneder, for hver gang levealderen stiger med et år eller tolv måneder,” siger professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet Torben M. Andersen.

Hans kollega Michael Svarer, professor i nationaløkonomi, siger:

- Man kan godt diskutere, hvordan man skal fordele et års ekstra levetid mellem arbejdsliv og fritidsliv. I dag har vi en ret hård model, hvor den fordeling falder 100 procent ud til fordel for arbejdslivet. Hvis en dansker lever et år ekstra, så skal man også arbejde et år ekstra. Holland har netop genforhandlet den model og har blødt op på den hårde fordeling.

Tankegangen hos de to topøkonomer er opsigtsvækkende al den stund, at de begge i deres tidligere funktion som formænd for Det Økonomiske Råd om nogen har stået vagt om, at pensionsalderen skal stige i takt med levealderen.

Med forslaget om at lade danskerne beholde lidt af den ekstra levetid som fritid, og ikke lade arbejdslivet sluge hele gevinsten, tilfører de to topøkonomer et – i en dansk sammenhæng – helt nyt perspektiv på debatten om pensionsalderen.

Som en del af Velfærdsforliget i 2006 vedtog Folketinget, at danskerne i gennemsnit skal kunne leve 14,5 år som pensionister. Stiger levealderen, sættes pensionsalderen tilsvarende op, så levetiden som pensionist hele tiden er på de fastsatte 14,5 år.

- I Sverige og Finland kan borgerne regne med, at tilværelsen som pensionist udgør en stabil andel af livet, også når levetiden stiger. Sådan er det ikke i Danmark, her falder andelen ganske langsomt, efterhånden som pensionsalderen stiger. Jeg tror, borgerne har mere forståelse for en model som i Sverige eller Finland,” siger Torben M. Andersen.

Han tilføjer, at pensionsudbetalingerne i de to lande er afhængige af, hvor mange år borgerne skal have pension.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard forbereder netop nu kommissoriet for en kommission, der blandt andet skal undersøge mulighederne for, at pensionsalderen på et tidspunkt kan stige i et langsommere tempo end i dag.