Tidligere topchef udgiver digtsamling om arbejdslivet

kemp
Christian Kemp har efter en karriere som topleder nu udgivet en digtsamling om tabuer og hverdagsbetragtninger fra arbejdslivet. Foto: PR foto: Muusmanns forlag
14. jan. 2022 13.05
Christian Kemp har tilbragt 25 år i mediebranchen. Nu har han udgivet en digtsamlingen ‘Job på Håbets Allé’ med udgangspunkt i situationer fra arbejdslivet.

I 2020 blev Christian Kemp opsagt som CEO for Discovery Networks efter syv år i stillingen. Det gav ham tid til refleksion over sit arbejdsliv, og nogle af tankerne blev nedfældet på papir.

Skriverierne greb om sig, og nu er noterne vokset til den uformelle og uhøjtidelige digtsamling ‘Job på Håbets Allé’, der humoristisk og på korte vers kredser om arbejdslivets tabuer, klicheer og hverdagssituationer.

LÆS OGSÅ: Birthe Neumann bryder tabu ved at afsløre sin løn - forbund efterlyser større åbenhed

- Mig bekendt er livet på en arbejdsplads, og alt hvad der følger med i den sammenhæng, aldrig rigtig blevet italesat på den her måde før. Jeg har forsøgt at gøre digtene uformelle, upolitiske, uhøjtidelige og humoristiske, men samtidig lade alvoren og budskabet skinne tydeligt igennem, siger Christian Kemp i en pressemeddelelse.

Glemt kodeord