Tidligere LO-konsulent: Ligestillingen kan forny fagbevægelsen

20. okt 2020, 17:00
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning og ikke et udtryk for A4’s holdning.
Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected]

- Underligt at vi i fagbevægelsen har to MÆND i spidsen ved navn Lizette og Bente … skylder vi ikke ligestillingen at vælge forPERSONER og ikke forMÆND?

Efter jeg forleden slog dette op i facebook-gruppen ’De organiserede’, har det afstedkommet en masse reaktioner. Nogle har liked opslaget, mens de fleste har været imod.

Selvfølgelig er alle med på, at ord betyder noget; det har vi masser af erfaring for i fagbevægelsen. Vi har ofte kæmpet for at få ordet kan ændret til ordet skal i diverse aftaler og overenskomster; fordi forskellen på at være forpligtet til frem for blot at have muligheden for er stor og kan gøres op i tusindvis af kroner eller andre goder.

LÆS OGSÅ: 'Murer Mette': Jeg skulle lære at stole på, at min mening var OK

Mange er også med på, at ord og virkelighed ikke passer sammen, når vi kalder FH’s to forkvinder for formænd. I hvert fald kan de fleste se, at det omvendte aldrig ville gå – eksempelvis at kalde Claus Jensen forkvinde for Dansk Metal.

Og at tale om en kvindelig formand går heller ikke. Det er en halvhjertet løsning, som desuden kan gå hen og blive et værre rod, hvis man i nogle forbund har kvindelige formænd, mens man i andre har mandlige forkvinder! Og i grunden kunne man spørge: Hvorfor i det hele taget tale om formænd og -kvinder, når kønnet ikke har noget med hvervet at gøre?

Let’s face it: I 2020 hænger det ikke sammen at kalde kvinder for mænd!
Klaus Krogsbæk, fhv. konsulent i LO-fagbevægelsen

Så hvorfor ikke bare ændre det lille ord formand til forperson? Hvorfor så megen modstand?

Fordi der er vigtigere ting at beskæftige sig med (jf. reaktionerne på Facebook). Selvfølgelig kan mange se, at der også er ulighed i sprog og titler, men frygter samtidig at for megen fokus på dette vil svække interessen for andre og langt større problemer. Det er nemlig den bitre erfaring efter årtier med politisk korrekthed.

Men forslaget om forperson i stedet for formand har netop ikke noget med politisk korrekthed at gøre. Hvor det politisk korrekte sprog slører virkeligheden, får forslaget om forperson tværtimod ord og virkelighed til at hænge bedre sammen - let’s face it: I 2020 hænger det ikke sammen at kalde kvinder for mænd!

LÆS OGSÅ: Randi flåede pinup-piger ned af væggen

Ved at gå fra formand til forperson fjerner vi mandekønnet fra titlen på vores fremmeste tillidshverv. Dermed fjerner vi et sprogligt levn fra en svunden tid, hvor det primært var manden, der gik på arbejde og var medlem af fagforeningen.

Efter årtier med kvinderne på arbejdsmarkedet er det dog ikke tilstrækkeligt bare at ændre sproget. Det er desuden nødvendigt at udvide fagforeningernes fokus fra det snævert faglige til også at omfatte det politiske. I hvert fald hvis både mænd og kvinders interesser skal forsvares; og ligestillingen fremmes.

Skal fagforeningen derfor tage ligestillingen alvorligt, må den prioritere de politiske spørgsmål lige så højt som de faglige
Klaus Krogsbæk, fhv. konsulent i LO-fagbevægelsen

Faget fungerer stadig som et godt omdrejningspunkt for arbejdsmarkedets parter, når problemstillinger i forbindelse med arbejde og uddannelse skal tackles. Det er imidlertid ikke godt, hvis faget er fagforeningernes eneste fokus. Fordi mange af de væsentlige ligestillingsproblemer ikke er faglige, men politiske spørgsmål.

En fagforening med snævert fagligt sigte og uden politisk engagement kan måske nok forsvare ligestillingen på sit overenskomstområde, men lukker samtidig øjnene for, at uligestillingen vokser udenfor på andre områder med betydning for medlemmernes liv. Skal fagforeningen derfor tage ligestillingen alvorligt, må den prioritere de politiske spørgsmål lige så højt som de faglige; og den må bruge tid og kræfter på kampen for bedre sundhed, daginstitutioner, folkeskole, boligpolitik, fødevarer osv.

LÆS OGSÅ: 'En mand kan hente børn to gange om ugen og så er det helt vildt imponerende'

Det snævre faglige fokus hører til formandens periode, da mændene gik på job, og kvinderne arbejdede i hjemmene. Men hvor ligestillingen kun sjældent kom på dagsordenen.

Det brede samfundspolitiske fokus hører til forpersonens periode, hvor både mænd og kvinder går på job. Og hvor ligestillingen altid står øverst på dagsordenen.