'Selv om flygtninge og indvandrere er et vigtigt emne, er der andre emner, der er mindst lige så vigtige,' lyder det fra tidligere LO-konsulent. Foto: Privatfoto

Tidligere LO-konsulent: Ideologisk pol skal sikre borgerlig fremtid

11. aug 2020, 14:45
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning og ikke et udtryk for A4’s holdning.
Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected]

MED UDNÆVNELSEN AF Morten Messerschmidt til næstformand for Dansk Folkeparti blev der taget et vigtigt skridt på den lange march frem mod en ny borgerlig magtperiode. Sammen med Inger Støjberg fra Venstre og Pernille Vermund fra Nye Borgerlige udgør Messerschmidt en uformel men markant ideologisk pol med det primære formål at lade flygtninge og indvandrerspørgsmålet dominere debatten. Spørgsmålet skal overskygge andre vigtige samfundsproblemer – fordi man enten ikke ønsker at løse disse, ikke ved hvordan man skal løse dem, eller også vil løse dem på en måde, som vil møde modstand i den brede befolkning. Spørgsmålet spiller derfor en strategisk rolle i et borgerligt perspektiv.

LÆS OGSÅ: Undersøgelse: Disse grupper er dårligst til at følge corona-anbefalinger

Selvfølgelig er der uenigheder mellem de tre fremtrædende politikere. Men netop fordi de i polen forener deres forskelligheder - de konservative værdier, den liberale økonomi og den populistiske politik – kan de opnå den fornødne gennemslagskraft til at underordne alt andet modstanden mod de fremmede.

Nu er Danmark ikke USA (og tak for det). Men vi kan måske alligevel skæve til Trumps prioriteringer, når vi skal prøve at forstå, hvad Støjberg, Vermund og Messerschmidt har gang i
Klaus Krogsbæk, fhv. konsulent i LO-fagbevægelsen

Der er tale om en moderne og ikke-nostalgisk relancering af højrefløjen. Glansbilledet er ikke længere Danmark i 1950’erne, og målgruppen er ikke først og fremmest ældre tryghedssøgende danskere i de mindre provinsbyer. Målet er langt mere ambitiøst, nemlig at supplere opbakningen fra storbyernes velstående middelklasse med støtten fra forstædernes hårdtarbejdende lønmodtagere, ikke mindst fra medlemmer af FH-fagbevægelsen. Det politiske flertal skal erobres tilbage én gang for alle.

MEN HVORDAN OVERTALES vælgere til et politisk skifte, som ikke vil være til gavn for dem?

Nogenlunde dette spørgsmål stillede man sig i Det Republikanske Parti forud for det amerikanske præsidentvalg i 2016: Hvordan kan vi vinde et demokratisk valg, når vi samtidig vil øge uligheden? Hvordan kan vi få folk til at stemme imod deres egne interesser?

LÆS OGSÅ: Chefredaktør: Corona er godt for ledelse fra midten - skidt for højrenationalister

Donald Trump leverede svaret: Skift emne og tal om noget andet! Giv indvandrerne skylden for amerikanernes problemer, giv muslimerne skylden for de kristnes problemer, og Kina skylden for USA’s problemer. Kort sagt: Vi er ofre for de andres ugerninger. America first!

NU ER DANMARK IKKE USA (og tak for det). Men vi kan måske alligevel skæve til Trumps prioriteringer, når vi skal prøve at forstå, hvad Støjberg, Vermund og Messerschmidt har gang i. For også deres nye højrepol skal få os til at kanalisere frustrationer og aggressioner over på flygtninge og indvandrere. (Og i øvrigt også på EU, akkurat som Trump skosede Washington efter den populistiske skabelon: De fremmede er problemet, og 'The Estahblisment' bærer ansvaret.)

Vi anspores til at vælge den hurtige og nemme forklaring, så vi undgår de vanskeligheder, der er forbundet med at analysere - og måske forandre – noget i vores eget samfund. Derfor skal vi synes, at udlændinge er det vigtigste af alle spørgsmål og lade det afgøre, hvor vi sætter vores kryds.

LÆS OGSÅ: Tidligere LO-konsulent: Tryg eller utryg? Fagbevægelsen spiller en nøglerolle

Men selv om flygtninge og indvandrere er et vigtigt emne, er der andre emner, der er mindst lige så vigtige - og nogle nok langt vigtigere – for de almindelige lønmodtagere og for samfundet. Hvad med dagpengene og tilbagetrækningen? Hvad med arbejdsmiljøet, stress og fysisk nedslidning? Hvad med skattesnyd, hospitalerne, de nedslidte skoler og erhvervsuddannelser? Og ikke mindst: Hvad med klimaet og risikoen for en ny pandemi? Og endelig uligheden – vil den blive mindre eller større, hvis vi får en ny borgerlig periode?

End ikke en nok så udlændingefjendsk politik vil kunne løse disse problemer. Det ved Støjberg, Vermund og Messerschmidt godt. Er det mon derfor, de vil have den øverst på dagsordenen?