Tidligere LO-konsulent: FH's lokale fremtid afhænger af fagene

15. sep 2020, 19:00
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning og ikke et udtryk for A4’s holdning.
Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected]

TREPARTSFORHANDLINGERNE under Corona-krisen har understreget betydningen af Fagbevægelsens Hovedorganisation. Ingen kan længere være i tvivl om, at samlingen af LO og FTF i én stor organisation har styrket fagbevægelsens muligheder for indflydelse.

LÆS OGSÅ: Historisk stor tilstrømning til fagforbund: 'Solidariteten er på vej tilbage'

Siden dannelsen i april 2018 har FH gjort sig gældende centralt. Nu er turen også kommet til det lokale niveau, og i disse måneder forberedes de nye FH-enheder, som fra næste år skal afløse de hidtidige FTF-regioner og LO-sektioner. Den lokale tilstedeværelse er helt nødvendig, hvis fagbevægelsen fortsat skal have indflydelse i kommunerne og præge meningsdannelsen. Vil vi være til stede i folks bevidsthed, må vi også være til stede i folks virkelighed.

ENHVER FORENINGS STYRKE afhænger af medlemmernes engagement. Om FH's nye lokale tværfaglige sam-arbejder får succes, afhænger derfor af medlemsorganisationerne. I fagforeningerne udtrykkes da også vilje til at indgå i samarbejdet. En række forhold gør imidlertid, at det ikke altid er let at følge de velmente ord op med handling.

Med de lokale FH-enheder får det tværfaglige samarbejde i kommuner og regioner en ny begyndelse og en stor chance. Hvordan det kommer til at gå vil afhænge af viljen i forbund og fagforening
Klaus Krogsbæk, fhv. konsulent i LO-fagbevægelsen

Således har flere forbund i de senere år reduceret antallet af afdelinger, så de hver især dækker meget store områder og omfatter flere kommuner. De færre afdelinger har igen ført til færre valgte formænd og andre, der kan indgå i det lokale tværfaglige samarbejde. Endelig kan afdelingerne også være forpligtet af centrale prioriteringer på en måde, så de kun i et begrænset omfang har ressourcer til rådighed for samarbejdet. Tilbage står typisk de lokale formænd (næsten) alene med ansvaret og en helt uoverkommelig arbejdsbyrde.

LÆS OGSÅ: Fagforbund og arbejdsgivere vil forlænge jobdeling til 2022

Denne problemstilling får også betydning for de nye FH-enheder. Skal de blive stærke og populære magtfaktorer i byer og kommuner landet over, skal fagforeningerne i højere grad end hidtil prioritere det lokale tværfaglige samarbejde. For der bliver nok at se til, når fagbevægelsen lokalt skal gøre sin indflydelse gældende, sætte den politiske dagsorden og blive en del af borgernes hverdag.

DER ER DERFOR VIGTIGT, at det lokale FH-samarbejde ikke bare opfattes som et kontor og et månedligt møde for nogle få, men derimod ses som en fast prioritering for hele medlemsorganisationen – for de valgte og ansatte i fagforeningen, for bestyrelsesmedlemmer, interesserede tillidsvalgte m.fl. Ligeledes er det vigtigt, at fagforeningernes repræsentanter i samarbejdet føler ejerskab af de trufne beslutninger og er villige til at iværksætte disse igennem deres egne organisationer; så de fælles beslutninger via fagforeningernes bestyrelser og de professionelle apparater bliver ført videre ud til de tillidsvalgte og dermed ud på arbejdspladserne og i lokalsamfundet.

LÆS OGSÅ: Tidligere LO-konsulent: Tryg eller utryg? Fagbevægelsen spiller en nøglerolle

Med de lokale FH-enheder får det tværfaglige samarbejde i kommuner og regioner en ny begyndelse og en stor chance. Hvordan det kommer til at gå vil afhænge af viljen i forbund og fagforeninger.