Thomas Milsted: Fagbevægelsen bør sætte alt ind for at få bæredygtige arbejdsmiljøer

26. jan, 12:34
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning og ikke et udtryk for A4’s holdning.
Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected]

MED IDEEN OM BÆREDYGTIGE arbejdsmiljøer har fagbevægelsen ikke bare en pligt til at gøre sit for, at de udvikles, men også en enestående chance for at sende deres tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter i byen med argumenter, der i højere grad bygger på anstændighed, ordentlighed og moral. Med argumenter hentet fra de bæredygtige principper er det nemlig endelig muligt at sprænge de rammer og strukturer, der slider på medarbejdernes mentale og fysiske helbred.

LÆS OGSÅ: Magisterformand: Stort arbejdspres presser vores medlemmer

Når et miljø er bæredygtigt, belaster det ikke de organismer, der er i det. Det samme gælder for et arbejdsmiljø. Er det bæredygtigt, belaster det heller ikke de medarbejdere, der skal løse deres opgaver, og hvor de mest gunststige forhold også er afgørende for kvaliteten af, det de leverer.

Bæredygtig ledelse handler altså grundlæggende om at beskytte og skærme medarbejdere mod slid, både mentalt og psykisk
Thomas Milsted

Tilbage i 2012 blev der sat en politisk målsætning om, at andelen af medarbejdere, som var psykisk overbelastede på grund af deres arbejde, skulle reduceres med 20 pct. i 2020. Ifølge en evalueringsrapport fra Arbejdstilsynet er dette mål ikke nået. Desværre er det gået den forkerte vej.

Har vi ”stress” eller har vi ikke

Desværre er diskussionen om de psykiske konsekvenser af arbejdslivet båret af ideologiske strømninger i højere grad end fakta. I den ene lejr er der aktører og forskere, der hævder, at vi har verdens bedste arbejdsmiljø, og at vi simpelthen ikke kan være bekendt at brokke os. Nogle går så vidt som til at påstå, at det med stress og dens omfang er en kæmpe illusion talt op af bestemte faggrupper og deres fagforeninger.

LÆS OGSÅ: Jannie har en ADD-diagnose: 'Hun er en uvurderlig medarbejder'

I den anden lejr er der en mere afdæmpet begejstring. Her er der – trods en stor portion optimisme – også rynkede pander. For hvad er grunden til, at vi ikke én gang for alle kan få bugt med de negative konsekvenser af arbejdslivet, når vi faktisk ligger inde med forskning, der viser hvordan? Og hvorfor skal det hele tiden betvivles, at en pænt stor del af vores medarbejderstyrke er svækket på grund af arbejdsvilkår, der ikke klæder bæredygtighed og ordentlighed. Stor arbejdsmængde, tidspres og høje følelsesmæssige krav bliver udråbt til private problemer, og ikke noget arbejdsgiverne skal regulere ved at udvikle bæredygtige miljøer, hvor der er balance mellem krav og resurser.

De fleste har det godt, men mange har det faktisk skidt

Til at måle andelen af medarbejdere, der både er udsat for påvirkninger i arbejdsmiljøet, og som samtidig har konkrete symptomer, har man udviklet et belastningsindeks. Er man udsat for en relativt høj grad af psykosociale påvirkninger, som netop følelsesmæssige krav og tidspres, er man udsat for vold og/eller trusler om vold og mobning og oplever man samtidig relativ høj grad af stress eller symptomer på depression, falder man ind under det indeks.

Tilbage i 2012 blev der sat en politisk målsætning om, at andelen af medarbejdere, der faldt inden for dette indeks, og som var psykisk overbelastede på grund af deres arbejde, skulle reduceres med 20 pct. i 2020.

Ifølge en evalueringsrapport fra Arbejdstilsynet er dette mål ikke nået. Vi må desværre konstatere, at det er gået den forkerte vej. For mens det i 2012 var 14,5 pct. af lønmodtagerne, der faldt inden for belastningsindekset for psykisk arbejdsmiljø, var det i 2018 15,4 pct. Det svarer til en stigning på 6,2 pct. i perioden fra 2012 og frem til 2018.

LÆS OGSÅ: Thomas Milsted: Arbejdsgiverne kan ikke blive ved med at finde på undskyldninger

Man kan diskutere, om 15,4 pct. er mange, men hvis undersøgelsens population repræsenterer de 2,8 millioner lønmodtagere, der er i Danmark, taler vi altså om, at der potentielt kunne være i omegnen af 430.000 medarbejdere, der er blevet ramt af belastninger, der ligger inden for belastningsindekset. Altså ikke medarbejdere der bare har en lille smule travlt, men som har symptomer på psykisk overbelastning.

Derfor er det så vigtigt, at vi får gang i det bæredygtige arbejdsliv. Og det er så forbandet vigtigt, at det netop er fagbevægelsen, der tager teten, så vi ikke skal være vidne til, at begrebet bæredygtighed udhules i en grad, så det mister dets effekt.

Essensen af bæredygtig ledelse er, at man i første omgang arbejder med strukturer, systemer og miljøer. Miljøer, hvor man som leder hele tiden overvejer, hvordan ens beslutninger påvirker medarbejderne. Miljøer, hvor den optimale trivsel altid er medtænkt.

Bæredygtig ledelse handler altså grundlæggende om at beskytte og skærme medarbejdere mod slid, både mentalt og psykisk, og det handler ikke om, hvad virksomhederne har råd til, men om hvad de er forpligtet til i det nye årti, hvor al slid og rovdrift på vores resurser, også de menneskelige, stoppes en gang for alle.

Blå bog - Thomas Milsted

Stressekspert i mere end 15 år og forfatter til flere bøger - blandt andet:

Stress, sådan tackler du det.
– Børsens Forlag.

Stress. Grib chancen for et bedre (arbejds)liv.
– Jyllandspostens/Politikens Forlag.

Ned og op med stress. En samtale-bog med Pernille Rosenkrantz-Theil.
– Gyldendal.

Tidligere leder af Center for Stress og Trivsel og nuværende medlem af Stresstænketanken.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Arbejdsliv her