20200625-171430-L-1920x1281we__1_
Konkret viser undersøgelsen, at mere end fire ud af ti overlæger, yngre læger og sygeplejersker har stået i en situation, hvor travlhed eller underbemanding førte til en alvorlig utilsigtet hændelse. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Sygeplejersker og læger:
Travlhed kan gå ud over patienter

21. okt. 2021 09.05
Læger og sygeplejersker er i en ny undersøgelse blevet spurgt til deres oplevelse af travlhed på sygehusene.

Flere læger og sygeplejersker oplever, at personalemangel og travlhed påvirker deres hverdag i sådan en grad, at det i nogle tilfælde går ud over patienterne.

Det viser en undersøgelse lavet i et samarbejde mellem Overlægeforeningen, Yngre Læger og Dansk Sygeplejeråd.

- Det er en hverdag, hvor der er for få personaler, og hvor opgaverne langt overstiger det antal hænder og hoveder, der er på arbejde, siger Lisbeth Lintz, der er formand for Overlægeforeningen.

I undersøgelsen svarer mere end fire ud af ti af de overlæger, yngre læger og sygeplejersker, som har deltaget i undersøgelsen, at de har stået i en situation, hvor travlhed eller underbemanding førte til "en alvorlig utilsigtet hændelse". Det er sket inden for det seneste år.

Samtidig har omkring halvdelen været i situationer, hvor omstændighederne har været medvirkende årsag til, at en patients tilstand er blevet forværret.

Ifølge Anni Pilgaard, der er næstformand i Dansk Sygeplejeråd, betyder travlheden, at patienterne må vente længere på at få hjælp. I nogle tilfælde sker der også fejl.

- Når der er travlhed kombineret med personalemangel, så sker der fejl. Vi når måske ikke at give medicinen til tiden. Det kan forværre ens situation. Vi når måske ikke at observere alle de symptomer, der er, når en patient er blevet sat i behandling.

- Det betyder, at næste gang vi skal have fat i en læge, kan vi ikke fortælle om alle de udviklingstendenser, der har været ved denne her patient, set i relation til det man fejler.

- Der er så mange observationer og målinger, som måske bliver glemt, som måske ikke bliver nået, siger hun.

I undersøgelsen, som er foretaget fra april og frem til juni, har 2285 yngre læger ansat på danske sygehuse svaret. Det giver en svarprocent på 16.

1745 overlæger har deltaget i undersøgelsen. Det svarer til 28,1 procent af overlæger ansat på sygehuse i Danmark.

Derudover bygger undersøgelsen på svar fra 966 sygeplejersker, som har bekræftet, at de var ansat på en medicinsk eller intensivafdeling. Svarene er indhentet, inden sygeplejerskestrejken gik i gang i juni.

På trods af at der er stor forskel på, hvor mange i de forskellige faggrupper der har svaret, fastholder Lisbeth Lintz, at undersøgelsen står mål med, hvad lægerne oplever i hverdagen.

Det siger hun med henvisning til tidligere undersøgelser. Derudover viser undersøgelsen blandt Overlægeforeningens medlemmer "fuldstændig" de samme resultater hos yngre læger og sygeplejersker.

Ifølge overlægeformanden har forholdene konsekvenser.

- Konsekvenserne er helt entydigt, at patienterne får nogle dårligere tilbud end dem, vi burde tilbyde dem.

- Hvis vi skal opretholde et rigtig godt sygehusvæsen, så kræver det, at man tilføjer ressourcer, svarende til den aktivitet vi har. Eller også må man i stedet vælge at prioritere benhårdt og sige, at vi kan ikke have et sundhedsvæsen i en så høj en klasse, siger Lisbeth Lintz.

Undersøgelsen er lavet for TV 2 i forbindelse med en ny dokumentar kaldet "Opråb fra sygehuset".

/ritzau/