Sygeplejersker og arbejdsgivere har første møde i Forligsen

20201108-132048-A-1920x1277we
Parterne mødes til et orienterende møde onsdag klokken 16.30, oplyser Forligsinstitutionen Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
28. apr. 2021 13.58
Nu skal sygeplejersker og arbejdsgivere forsøge at blive enige om et nyt overenskomstforlig og undgå strejke.

Forligsmanden har indkaldt Dansk Sygeplejeråd (DSR) og arbejdsgiverne i Danske Regioner og Kommunernes Landsforening til første møde i Forligsinstitutionen i København.

Det sker, efter at sygeplejerskerne med et snævert flertal stemte nej til et overenskomstforlig, som fagforeningen havde forhandlet hjem med arbejdsgiverne.

Parterne mødes til et orienterende møde onsdag klokken 16.30, oplyser Forligsinstitutionen.

Det er især utilfredshed med lønniveauet, som har fået sygeplejerskerne til at stemme nej, har formanden for DSR, Grete Christensen, tidligere oplyst.

Glemt kodeord