Foto: Pr-foto

Sundhedschef: Stress kan øge din risiko for hjernerystelse

12. mar 2020, 06:03
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning og ikke et udtryk for A4’s holdning.
Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected]
Vores stressede livsstil kan øge risikoen for, at vi får en hjernerystelse efter et slag i hovedet. Det påvirker både helbred og livskvalitet og øger risikoen for arbejdsløshed.

Du har måske selv prøvet det. At banke hovedet op i skabslågen, at skrabe hovedet mod asfalten efter et cykelstyrt eller at knalde hovedet sammen med en modstander i en fodboldkamp. Det gør nas. Og det kan i værste fald medføre hjernerystelse. 

Desværre tyder det på, at vores stressede livsstil kan øge risikoen for, at vi får en hjernerystelse efter et slag i hovedet. Det er dybt bekymrende, og det er der al mulig grund til at være opmærksom på. 

LÆS OGSÅ: Guide: Sådan bekæmper I stress på jeres arbejdsplads

Der er i de seneste år kommet et øget fokus på hjernerystelser herhjemme, og der kommer jævnligt historier frem om danskere, som slås med hjernerystelse og følgerne heraf.

Og det er vel og mærke ikke bare historier om sportsfolk, som har slået hovedet i et sammenstød med en modstander. Det er også fortællinger om helt almindelige danskere, der pådrager sig en hjernerystelse ved et hverdagsuheld. 

I PFA mærker vi også udviklingen. Her kan kunder, der har været sygemeldt i mindst 14 dage, få hjælp til at få bugt med deres problemer og komme tilbage i arbejde.

Og nye tal viser, at på bare et år er andelen af sager med hjernerystelser næsten fordoblet – fra 4,3 pct. af alle sager i 2018 til 7,9 pct. i 2019. 

Spænder ben for restitution

Hvad er forklaringen? Det kan spille en rolle, at der er kommet øget opmærksomhed omkring hjernerystelser herhjemme. Når det fylder mere i den offentlige debat, bliver flere opmærksomme på, at de har en hjernerystelse.

Men set herfra skal en væsentlig årsag til udviklingen også findes i vores livsstil, der ikke levner meget plads til mental restitution. Vi føler os stressede og pressede som aldrig før. Og selv når vi har fri, gør mobilen det muligt for os at være 'på' konstant.

Udviklingen er foruroligende, da hjernerystelser kan have store konsekvenser. Det gælder først og fremmest for den enkelte, hvor en hjernerystelse ikke bare påvirker helbredet og livskvaliteten, men også kan have økonomisk betydning 
Rikke Bay Haaber, chef for Strategisk Sundhed i PFA

Det betyder, at vores hjerner ikke får de samme pauser som tidligere, og dermed bliver de mere mentalt belastede. Og det gør os tilsyneladende mindre modstandsdygtige over for slag mod hovedet, som på den måde vil ramme os hårdere. 

Udviklingen er foruroligende, da hjernerystelser kan have store konsekvenser. Det gælder først og fremmest for den enkelte, hvor en hjernerystelse ikke bare påvirker helbredet og livskvaliteten, men også kan have økonomisk betydning.

Øget risiko for arbejdsløshed

Forskning fra Københavns Universitet blandt knap 20.000 patienter viser således, at alle, som bliver ramt af en hjernerystelse, har øget risiko for at stå uden for arbejdsmarkedet fem år efter. Og det gælder særligt for folk med videregående uddannelser. 

Men hjernerystelser kan også blive dyre for virksomhederne, pensionsselskaberne og samfundet generelt, hvis det udvikler sig til længerevarende sygefravær og i værste fald førtidspension.

F.eks. viser beregninger fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), at en medarbejder, der sygemeldes på fuld tid med f.eks. en hjernerystelse i 12 uger, koster virksomheden 130.000 kr. Derfor skal vi have styrket fokus på området yderligere og gøre vores til at få vendt udviklingen.

Men hvordan? Der mangler forskning og viden på området, men set fra min stol kan vi faktisk alle bidrage til at hjælpe os selv, familie, venner og kolleger med at mindske risikoen for hjernerystelser, og det handler om forebyggelse: nemlig at sikre, at vores hoveder ikke er så mentalt belastede, at et slag mod hovedet får værre følger, end det ellers ville få.

For det er nok utænkeligt, at vi undgår at slå hovedet fremover, men ved at mindske stress og øge den mentale restitution kan vi gøre vores til at minimere effekten – til gavn for alle.