20210727-125212-5-1920x1280we
Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Lokal HK-formand:
Stress-epidemien hærger - indfør firedages arbejdsuge nu!

20. okt. 2021 10.29
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning og ikke et udtryk for A4’s holdning.
Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected]
Lad os bekæmpe stress ved at gøre arbejdsugen kortere og forbedre muligheden for hjemmearbejde.

Stress-epidemien hærger i Danmark, men stress har i over halvandet år ikke fået megen opmærksomhed sammenlignet med Corona-epidemien. Nu er det tid til at tage de værktøjer i brug, som effektivt kan gøre noget ved problemet.

Stress er en belastningsreaktion, som kan sætte psyken og kroppen ud af spillet og gøre det umuligt at passe sit arbejde. Mange er væk fra arbejdet i flere måneder på grund af stress.

LÆS OGSÅ: Ny stressanalyse: - Et markant mønster

Tallene demonstrerer klart, at Danmark hærges af en regulær stress-epidemi:

  • 35.000 danskere er hver dag er sygemeldte med stress og risikerer at falde ud af arbejdsmarkedet, hvis det fortsætter.
  • Næsten 300.000 danskere lider af alvorlig stress.
  • Stress koster Danmark svimlende 14 milliarder kroner om året i form af sygefravær, tidlig død og udgifter i sundhedsvæsenet.

Alligevel har vi en Arbejdsskadestyrelse, der ikke anerkender stress som en arbejdsskade. Kun, hvis der er stillet en psykiatrisk diagnose. Derfor er vi nødt til at kigge mod andre muligheder. Vi må arbejde på i højere grad at forebygge stressproblemerne i stedet for at lappe på skaderne.

Lønmodtagernes tur til at høste fordele af digitaliseringen

Det absurde er, at arbejdet burde være blevet nemmere at udføre i de seneste par årtier.

Hvorfor har lønmodtagerne endnu ikke høstet nogle af fordelene ved de enorme effektiviseringer, som computere, mails og digitale møder på fx Teams har muliggjort? I stedet arbejder vi stadig lige så mange timer som før – og bliver mere og mere stressede.

Jeg fristes til at sige, at løsningen ligger lige for. Vi skal se på arbejdsdagens længde. Og så skal vi se på arbejdsugens længde.

4 dages arbejde uden lønnedgang er svaret

I Danmark har arbejdstiden været 37 timer siden 1990, altså i 31 år. Jeg foreslår 4 dages arbejdsuge, i alt 30 timer, med bibeholdelse af den samme løn. Såvel fremsynede danske virksomheder og en af vores nordiske naboer har gjort det.

Den danske it-virksomhed IIH Nordic har gennemført en 4 dages arbejdsuge uden lønnedgang. Virksomheden har kombineret nedsat arbejdstid med gode arbejdsmetoder, bedre mødeledelse og automatisering. Resultaterne er bemærkelsesværdige: Selv om alle medarbejdere hver uge har fri tre dage i træk, har 4-dages-ugen medført højere vækst og indtjening og øget livskvalitet for medarbejderne.

Løsningen ligger lige for. Vi skal se på arbejdsdagens længde. Og så skal vi se på arbejdsugens længde.
Søren Sørensen, formand for HK Privat Østjylland

Men også på nationalt niveau er der gennemført forsøg med kortere arbejdstid.

Islændingene havde en længere arbejdstid end os og lavere produktivitet, før Reykjavik by og den islandske regering gennemførte to forsøg med kortere arbejdsuge og samme løn.

Resultaterne er fremlagt i en ny rapport fra juni 2021, og også her er konklusionen opsigtsvækkende: Produktiviteten forblev den samme eller steg. Færre fik stresssymptomer, og medarbejderne var gladere, både på jobbet og i fritiden. En af vejene til kortere arbejdsuge var at holde kortere møder eller helt droppe dem og at fjerne unødvendige arbejdsopgaver. Lyder det fornuftigt? Efter forsøgene er 86 % af den islandske arbejdsstyrke stadig på nedsat arbejdstid eller har ret til at forhandle om det.

Nedsat arbejdstid kombineret med mere hjemmearbejde

30 timers uge, fordelt på 4 dage og uden lønnedgang, vil med stor sandsynlighed forbedre både arbejdsglæden, produktiviteten og friheden.

4 dages ugen kan kombineres med en eller flere dage som hjemmearbejdsdage, hvis opgaverne tillader det. Rammerne skal fastlægges sammen med arbejdsgiverne.

Mere hjemmearbejde kan også medvirke til at lette tidspresset på den enkelte. Fra vores tillidsfolk i HK Privat ved vi, at der er stort fokus på hjemmearbejdets fordele, der blev tydelige under coronatiden. Transporttiden spares, og hjemmearbejdet gavner den rigtige balance mellem arbejdsliv og privatliv. Vi kan og bør som faglige organisationer lave fornuftige aftaler med arbejdsgiverne om hjemmearbejde, der både tilgodeser den enkelte og fællesskabet på arbejdspladsen. Aftalerne kan for eksempel indebære at friholde aftenerne for arbejdsmails. De hjemmearbejdende skal naturligvis også kun arbejde sammenlagt 30 timer om ugen.

Fagbevægelsen står ved en korsvej

Vi er nødt til at justere måden, vi tænker arbejde på. Tankegodset, som har ført det danske arbejdsmarked til, hvor vi er nu, stammer fra industrialiseringen. Vi skal tage et mentalt hop. Vi sidder fast i en forestilling om, at der er en lineær sammenhæng mellem arbejdstid og værdi. Men alene de 14 milliarder kroner i udgifter til stress-sygemeldinger ødelægger det klassiske økonomirationale.

Fagbevægelsen står ved en korsvej. Enten kan vi lade emnet nedsat arbejdstid ligge, knokle videre som i de seneste 31 år – og dernæst konstatere, at vores medlemmer har en masse uløste problemer, som vi ikke kan gøre noget ved.

Eller vi kan lade os inspirere af andres erfaringer og sammen med vores arbejdsgivere finde en vej til nedsat arbejdstid, mindre stress og større arbejdsglæde, når vi er på job. Det er fremsynet fagpolitik.