20171016-074327-A-1920x1279we
Hos Folketingets største partier, Venstre og Socialdemokratiet, er der ingen interesse i at sænke kravene til permanent ophold, selvom det ifølge undersøgelsen kan motivere flere til at arbejde og lære dansk. (Arkivfoto) Foto: Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix

Strammere krav får færre flygtninge i job

14. jun. 2021 05.56
Da man i 2007 strammede kravene til opholdstilladelse, var målet at få flere flygtninge i beskæftigelse. Men det er gået stik modsat.

Stramninger i kravene til permanent ophold sænker beskæftigelsen for flygtninge.

Det er konklusionen i en ny analyse fra Rockwool Fonden, som har undersøgt, hvad der sker, når politikerne strammer beskæftigelses- og sprogkravene til dem, der gerne have permanent ophold i Danmark. Det skriver Kristeligt Dagblad.

- Mange flygtninge har meget få kvalifikationer og forskellige former for psykiske problemer. Hvis de oplever, at det er urealistisk for dem leve op til kravene for permanent ophold, så mindsker det incitamenterne til at lære dansk og få et arbejde, siger Jacob Arendt, der er medforfatter til analysen og forskningsleder i Rockwool Fonden.

Hvis politikerne omvendt gør det mere overkommeligt at leve op til kravene, vil det motivere flere flygtninge til at integrere sig.

- Hvis man fra politisk side ønsker at motivere flere i gruppen til at lære dansk og komme i beskæftigelse, så vil det virke, hvis man sænker kravene til et lavere niveau.

I undersøgelsen har Jakob Arendt og forskere fra University College London kigget nærmere på effekterne af en række stramninger af reglerne for tildeling af permanent opholdstilladelse fra 2007.

Dengang indførte VK-regeringen og Dansk Folkeparti et krav om, at flygtninge skulle arbejde i to og et halvt år på fuld tid for at få permanent ophold. Samtidig blev kravene til ansøgernes danskkundskaber hævet betragteligt.

Målet med stramningerne var at motivere flere til at lære dansk og integrere sig på arbejdsmarkedet. Men ifølge Rockwool Fondens analyse gik det stik modsat. Faktisk medførte den nye lovgivning et fald i beskæftigelsen på 31 procent blandt de flygtninge, der blev underlagt de strammere krav sammenlignet med flygtninge fra årene før, at stramningerne trådte i kraft.

Ifølge analysen er det især de ressourcesvage flygtninge, der er blevet skubbere længere fra væk fra arbejdsmarkedet.
I undersøgelsen, der er baseret på data fra Danmarks Statistik, er der heller ikke noget, der tyder på, at højere krav til flygtninges danskkundskaber har fået flere til at bestå en danskprøve. Andelen er godt nok steget fra 27 til 30 procent, men forskellen er ”ikke statistisk signifikant.”

Ses der alene på de ressourcestærke, har kravene dog haft en positiv effekt på andelen, der består en danskprøve.
Jacob Arendt mener, at tallene har stor relevans i dag, selvom han har undersøgt konsekvenserne af en lovændring, der blev lavet for 14 år siden.

Han henviser til, at reglerne for tildeling permanent ophold er blevet strammet flere gange siden 2007. For nuværende skal flygtninge, der ønsker at få permanent ophold, have været i fuldtidsarbejde i mindst tre år og seks måneder inden for de seneste fire år.

- Det her er enormt vigtig viden, for det fortæller os, at det har konsekvenser for integrationen og beskæftigelsen, når vi laver den her slags stramninger, siger Jacob Arendt.

For De Radikales udlændingeordfører, Andreas Stenberg, er tallene udtryk for, at ”vi har fået en udlændingepolitik, der ikke er baseret på sund fornuft.”

- Det er rimeligt, at man stiller krav, men reglerne er blevet så stramme og uigennemskuelige, at det modvirker integrationen, siger han.

Hos Folketingets største partier, Venstre og Socialdemokratiet, er der ingen interesse i at sænke kravene til permanent ophold, selvom det ifølge undersøgelsen kan motivere flere til at arbejde og lære dansk.

- Man skal ikke arbejde, fordi man har en personlig interesse i at få et permanent ophold. Man skal selvfølgelig arbejde, når vi generøst stiller uddannelse, bolig, kost og logi til rådighed, så længe man har ret til beskyttelse, siger Socialdemokratiets udlændingeordfører, Rasmus Stoklund.

- Jeg kan garantere, at vi ikke kommer til at lægge stemmer til noget, der gør det lettere at få permanent ophold i Danmark. Hvis man vælger at stå udenfor arbejdsmarkedet, så handler det om størrelsen på de sociale ydelser og viljen til at blive integreret, supplerer Mads Fuglede, udlændingeordfører i Venstre.