Stor undersøgelse af nedlukningen:
De fleste lærere havde problemer med at motivere eleverne
Denne artikel er oprindeligt bragt på Folkeskolen.dk og bliver publiceret på A4 som en del af et samarbejde. Artiklen er redaktionelt udvalgt og bearbejdet af A4.
Ensomt, ensformigt - og mindre lærerigt.
Sådan oplevede tusinder af skoleelever landet over den pludselige nedlukning af skolerne og efterfølgende nødundervisning, da regeringen i marts for snart et år siden sendte samtlige skoleelever hjem som et led i forsøget på at bremse den eskalerende covid-19-pandemi. Det skriver Folkeskolen.dk.
LÆS OGSÅ: Langt over halvdelen af de ældste elever føler sig pressede i skolen
Det fremgår af en ny rapport, som Danmarks Evalueringsinstitut (Eva) har udarbejdet for Børne- og Undervisningsministeriet. Rapporten omfatter hele grundskoleområdet, ligesom instituttet har udarbejdet lignende undersøgelser af nedlukningen på bl.a. gymnasier og erhvervsskoler.
LÆS OGSÅ: OK-aftale: Kommunale ledere skal tilbydes uddannelse i psykisk arbejdsmiljø
Lærernes spørgeskemabesvarelser i undersøgelsen viser, at to ud af tre lærere fandt det enten meget eller lidt sværere at motivere eleverne under nedlukningen, og besvarelser fra elever i 5. og 8. klasse viser, at 45 pct. af eleverne følte sig mindre motiverede end før nedlukningen.