Jon_Nielsen_AE_1650px
Foto: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE)

AE:
Stor gevinst for almindelige danskere ved at løse manglen på faglærte

26. apr. 2021 15.48
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning og ikke et udtryk for A4’s holdning.
Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected]

DANMARK KOMMER TIL at mangle faglærte, mens ufaglærte kommer i overskud. Hvis vi formår at løfte flere ufaglærte gennem uddannelsessystemet, vil det udløse store velstandsgevinster – og vel at mærke for de lavest lønnede.

Frem mod 2030 kommer Danmark til at mangle i omegnen af 99.000 faglærte og 37.000 personer med en kort og mellemlang videregående uddannelse. Det viser fremskrivninger, vi i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet. Til gengæld vil der være 110.000 ufaglærte og gymnasialt uddannede ”i overskud”, fordi efterspørgslen bliver mindre end antallet af ufaglærte hænder på arbejdsmarkedet.

LÆS OGSÅ: Ufaglærte hårdt ramt af krisen: 'Unik mulighed for kompetenceløft'

Men selvom landets industrivirksomheder, håndværksmestre og sygehuse allerede har svært ved at skaffe uddannet arbejdskraft – og selvom det billede kun vil blive værre frem mod 2030 – så er der mange økonomer, der værgrer sig ved at tale om mangel på arbejdskraft på langt sigt.

Det skyldes, at økonomer ofte antager, at en mangel på faglærte og et overskud af ufaglærte automatisk vil øge lønnen for faglærte og sænke lønnen for ufaglærte. Samtidig antager de, at det vil øge beskæftigelsen i brancher, der bruger mere ufaglært arbejdskraft, på bekostning af brancher med flere uddannede medarbejdere.

Når man sænker topskatten og forringer dagpengene, er det velstanden i toppen, man øger – ikke i bunden. Sådan er det ikke med opkvalificering af ufaglærte
Jon Nielsen, senioranalytiker AE

Problemet er, at det vil sænke Danmarks produktivitet – hvor meget værdi, hver medarbejder skaber per time. Omvendt øger det produktiviteten, hvis flere får en uddannelse.

Vores beregninger viser, at hvis vi opkvalificerer ufaglærte og studenter, der ikke har brugt studenterhuen, så manglen på faglærte bliver løst, vil produktivitetsgevinsten løbe op i 50 milliarder kroner.

For få faglærte kan skade de ufaglærte

Samtidig kan en mangel på uddannet arbejdskraft betyde højere vedvarende ledighed for ufaglærte. Det er nemlig sådan, at uddannede medarbejdere skaber jobs til blandt andet ufaglærte gennem virksomhedernes forsyningskæder. En mangel på faglærte kan derfor hæmme jobskabelsen for de ufaglærte.

LÆS OGSÅ: Hver tredje kender en corona-arbejdsløs: Men dagpengesystemet er på 'katastrofekurs'

Det kan give et velstandstab på 55 milliarder kroner, hvis vi ser på et ’worst case’-scenarium, hvor der ikke skabes job til de ufaglærte og studenter, som vil være ”i overskud”.

Samlet set er der derfor en potentiel milliardgevinst for samfundet på op mod 105 milliarder kroner, hvis vi opkvalificerer arbejdsstyrken.

Det er vel at mærke en gevinst, der primært vil tilfalde de lavest lønnede. Det er nemlig de ufaglærte selv, som med et uddannelsesløft vil få en højere produktivitet, en højere løn og en højere beskæftigelse.

I de sidste tyve år er der gennemført mange reformer, som er blevet solgt på, hvor meget de øger velstanden i Danmark. Men når man sænker topskatten og forringer dagpengene, er det velstanden i toppen, man øger – ikke i bunden. Sådan er det ikke med opkvalificering af ufaglærte. Det giver store velstandsgevinster for almindelige danskere.