Blandt andre fodterapeuter vælger at starte webshops under corona-krisen. (Arkivfoto) Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Startup-firma sætter salgsrekord: - Det er jo helt sindssygt

13. apr, 08:45
Gennem den seneste tid har virksomheden Shopstart, der etablerer webshops, fået et stort antal henvendelser fra erhvervsdrivende som frisører og tatovører.

Hos fodterapeuten Pernille Wulff plejer der at være godt gang i forretningen i påsken, men på grund af udbruddet af corona-virus i Danmark, ser det helt anderledes ud i år. Hun er nemlig hårdt ramt af krisen og har derfor etableret en webshop, hvor hun blandt andet sælger fodcremer og gør-det-selv-kits, så kunderne selv kan pleje deres fødder derhjemme, skriver dr.dk

LÆS OGSÅ: Bedemænd frygter for helbreddet - Giv os adgang til værnemidler

- Når jeg ikke har mulighed for at have kunderne her, må jeg tænke i alternativer. Det ville jo ikke du, at jeg bare satte mig ned og ventede på, at der kom noget til mig, siger hun til dr.dk.

Hun er dog ikke den eneste erhvervsdrivende, som har besluttet sig for at tænke i alternative baner i et forsøg på at fastholde en indtjening under krisen. Firmaet Shopstart i Herning, der etablerer webshops, får i øjeblikket et rekordstort antal henvendelser fra kunder, der ligesom Pernille Wulff ønsker at åbne en webshop. 

- Det er jo eksploderet. Vi er gået fra at lancere lige under én webshop om dagen, til at vi nu lancerer tre til fire, og nogle gange er vi oppe på fem, seks eller syv webshops per dag. Det er jo helt sindssygt, siger direktør Martin Bay Pedersen.

Han forklarer, at telefonen for tiden stort set ringer dagen lang, og at hans arbejdsdage sjældent slutter før midnat.  

LÆS OGSÅ: DMI - Kraftig blæst puster solrig uge i gang