210125_MarianneKastruWEB_
Familien til sosu-hjælper, som døde af COVID 19 efter at være smittet på arbejdet, savner en ordentlig dialog med afdødes arbejdsgiver Foto: Tobias Stidsen, Fagbladet FOA

Sosu-Preben døde med corona:
8 måneder senere savner familien stadig undskyldning

TEMA: Corona i Danmark
5. feb. 2021 16.00
Familien til den 75-årige social- og sundhedsassistent Preben Kastrup, der i maj døde efter at være blevet smittet med corona på Plejehjemmet Salem, vil gerne mødes og tale med plejehjemmet. Men det nægter ledelsen, så længe familien vil have en advokat med som bisidder.

Marianne Kastrup Weyhe vil gerne se ledelsen på Plejehjemmet Salem i øjnene, idet hun læser sit brev.

Om hvordan det var, da hendes far, den 75-årige social- og sundhedsassistent Preben Kastrup, blev syg med corona efter at være blevet smittet på Salem, hvor han arbejdede. Det skriver Fagbladet FOA.

Om hvordan Preben Kastrup ikke blev ringet op, da han lå syg derhjemme. Hvordan ingen af dem – hverken Preben, hans kone Birgit eller nogen af børnene - blev orienteret om, at der var et udbrud på plejehjemmet, men i stedet måtte google sig frem til oplysningerne.

LÆS OGSÅ: Ansat døde med corona: Plejehjem begik alvorlige brud på arbejdsmiljøloven

Om hvordan familien selv måtte kontakte Salem for at få sygdommen meldt som arbejdsskade, og om hvordan ingen af dem hørte noget fra Salem, da han blev indlagt på Gentofte Hospital, hvor han efter få dage blev lagt i respirator. Den 22. maj 2020 afgik han ved døden.

Vi er mennesker

Men indtil videre ligger brevet på Marianne Kastrup Weyhes computer. Salem og Diakonissestiftelsen, som Salem hører under, har afvist at mødes med hende og resten familien, hvis de insisterer på at tage deres advokat i FOA med, som familien har valgt som deres bisidder.

- Vi er mennesker alle sammen, men jeg kunne godt tænke mig, at de sagde ’Ja, det er sket. Og undskyld. Det er vi virkelig, virkelig kede af’. Vi kunne tænke os at forklare dem, hvordan vi har oplevet forløbet og måske få dem til at tænke over, hvordan de selv kan agere en anden gang, så det her ikke sker igen, siger Marianne Kastrup Weyhe i dag otte måneder efter sin fars død, hvor tabet af hendes far og sorgen, som er fulgt efter, stadig føles uoverskuelig.

Har brug for tryghed

Netop derfor ønsker familien advokat i FOA Anders Bang Mønster Hansen med som bisidder. Fordi han kender sagen næsten lige så godt som familien selv og var med fra starten.

Det er ham – og kun ham – der vil kunne give familien den tryghed, de har brug for, forklarer Marianne Kastrup Weyhe. For et møde vil være følelsesladet. Det er hun ikke i tvivl om.

- Ja, det, vi kunne ønske os er, at de stillede sig op på taburetten og tog et ansvar. At de sagde til os, at de har lavet en fejl, konstaterer hendes mand, Peter Weyhe.

Kunne have fået andet forløb?

Det ansvar føler familien ikke, at Salem og Diakonissestiftelsen har taget. Hverken da Preben Kastrup i midten april blev syg efter en aftenvagt med en beboer, der havde symptomer. Da han hastigt blev dårligere og blev indlagt på intensiv, hvor han til sidst blev lagt i respirator. Eller efter hans død.

LÆS OGSÅ: Heunicke skal forklare sig: 'Temmelig rystende læsning'

- Hans coronatest var negativ i starten. Men hvad hvis han havde fået at vide, at der var et udbrud på plejehjemmet? Havde han så ladet sig indlægge tidligere i forløbet, i stedet for at vente, mens han bare blev dårligere derhjemme? Havde han måske været i live i dag?” spørger Marianne Kastrup Weyhe om den manglende kommunikation mellem Salem og først Preben Kastrup, siden familien, som de efterladte mener, har præget forløbet hele vejen igennem.

Artiklen fortsætter efter faktaboksen

Afviser familiens udlægning

Diakonissestiftelsen, som Salem hører under, kan ikke genkende familiens udlægning af forløbet og skriver i et skriftligt svar:

- Vi vil meget gerne afholde et møde med de efterladte. Vi har selv et behov for at mødes, da vi også er berørte af situationen og dødsfaldet, for Preben var en vellidt medarbejder.  At de efterladte ønsker en bisidder med til mødet, har vi intet imod. Vi har gentagne gange tilbudt at holde et møde med de efterladte, uagtet at de skulle ledsages af en bisidder. Det vi ikke ønsker, er at afholde et møde med advokater – og det gælder også vores egen. En god dialog og snak med de efterladte, har ikke gode kår i sådan et møde. De efterladtes advokat har fremsat et erstatningskrav og har i sin kontakt til os i den forbindelse gentagne gange stillet supplerende krav om et møde med en dagsorden, som advokaten har insisteret på skulle omfatte læring og konsekvens. En sådan dagsorden, finder vi, ikke giver et rum for en god dialog og imødekommende samtale med de efterladte – hvor vores mål er at høre om deres oplevelse, ligesom vi gerne deler vores. Det er derfor en forkert præmis, der opstilles i historien, og vi har vanskeligt ved at tale om ’bevæggrunde for at afvise at mødes med familien’. Vi har stillet os til rådighed for et møde adskillige gange, senest ved direkte henvendelse til de efterladte.  Vi står stadig ved vores tilbud om at afholde et møde, og de efterladte er fortsat velkomne til at tage kontakt til ledelsen, hvis de ønsker et sådant møde. Vi deler ønsket og finder gerne et sted, hvor mødet kan afholdes under forsvarlige forhold.

Blomster fra sundhedsministeren

- Min far blev ikke kontaktet, mens han lå syg. Jeg orienterede dem, da han blev lagt i respirator, men der kom ingen respons. Jeg skrev til dem igen dagen efter hans død og fik en mail retur og en buket ugen efter. Det var alt, siger Marianne Kastrup Weyhe, der understreger, at der har været blomster og beskeder fra beboernes pårørende, Preben Kastrups kolleger på plejehjemmet og sågar sundhedsministeren. Men kontakten med Salems ledelse og Diakonissestiftelsen har været nærmest ikke-eksisterende. Og det mener Peter Weyhe er uhørt.

- Hvis du har en medarbejder, der bliver syg, så følger du op. Sådan bør det være uanset, hvad det handler om, men især i en situation, som den Preben stod i, siger Peter Weyhe.

Voldsom følge

Igennem forår og tidlig sommer 2020 blev 17 beboere og 12 medarbejdere på plejehjemmet smittet med corona. I Preben Kastrups afdeling blev syv ud af otte beboere smittet. Og i august fik Plejehjemmet Salem et påbud fra Arbejdstilsynet for ikke at have levet op til arbejdsmiljøloven, idet plejehjemmet ikke havde truffet effektive foranstaltninger for at beskytte de ansatte tilstrækkeligt mod coronasmitte.

LÆS OGSÅ: Coronasmitte på plejehjem slår rekord under pandemien

Derudover var det en skærpende omstændighed, at Preben Kastrup var 75 år gammel og dermed i risiko for at få et alvorligt sygdomsforløb, og at han desuden arbejdede uden værnemidler med en beboer, der havde symptomer. Men selv om det fik dødelig udgang for Preben Kastrup, har Arbejdstilsynet hverken meldt Salem til politiet eller givet Salem en administrativ bøde. Det har FOA klaget over, lige som FOA stadig ligger i forhandling med Diakonissestiftelsens forsikringsselskab.

- Når man som virksomhed klart har overtrådt arbejdsmiljøloven, og konsekvensen har været et dødsfald, så mener jeg, der er grundlag for en bøde. Det undrer mig også, at Arbejdstilsynet ikke som minimum har oversendt sagen til politiet til vurdering. Det er jo en ret klar overtrædelse af arbejdsmiljøloven, der er sket, siger Anders Bang Mønster Hansen, advokat i FOA, som har kørt sagen for familien både i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) og over for Arbejdstilsynet.

Ikke ukendt risiko

Anders Bang Mønster Hansen understreger, at det ikke var ukendt – også selv om Preben Kastrup blev syg i epidemiens start – at covid-19 var særligt farlig for risikogrupper. Og Preben Kastrup var i risikogruppen.

- Man kan ikke lade være med at tænke over, hvorvidt Prebens sygdomsforløb havde været anderledes, hvis han havde vidst, at der var et udbrud på plejehjemmet? Kunne han i sidste ende have overlevet, hvis han var kommet på hospitalet hurtigere? spørger Anders Bang Mønster Hansen.

Ked af forløbet

Gentagne gange har Anders Bang Mønster Hansen henvendt sig til Salem og Diakonissestiftelsen, fordi familien ønsker et møde med ham som bisidder.

De siger, han var en værdsat medarbejder, men det føles ikke sådan lige nu
Mariane Kastrup Weyhe, datter til Preben Kastrup

Det har Salem og Diakonissestiftelsen afvist. I stedet har Diakonissestiftelsen skrevet til familien, at de ønsker et forsonende møde uden advokater. Også selv om Anders Bang Mønster Hansen har understreget, at hans funktion ikke vil være som advokat, men som bisidder, og at alt, der handler om erstatningsansvar kører i dialog med forsikringsselskabet og ikke med hverken Salem eller Diakonissestiftelsen.

Derudover, understreger Anders Bang Mønster Hansen, ville man kunne holde mødet i fortrolighed, det vil sige, at de oplysninger, der kommer frem under mødet, ikke vil blive brugt.

- Kan du forstå, at Diakonissestiftelsen ikke mener, at det gavner mødet, at du som advokat skal med til mødet?

- Nej, egentlig ikke. Det er helt sædvanligt, at man kan aftale, at det, der bliver sagt til sådan et møde ikke forlader rummet og dermed ikke har nogen som helst indflydelse på et forsikringsforløb. Det er to helt separate forløb, siger Anders Bang Mønster Hansen, der undrer sig over, at Diakonissestiftelsen nu henviser til, at man ikke vil mødes med advokater.

- Det var ikke den forklaring, vi fik i begyndelsen. Men havde de sagt allerede i november, da jeg kontakter dem, at det er et problem, at jeg er advokat, havde vi jo kunnet tage en dialog om det, siger han.

Værdsat medarbejder

For familien handler det om at få sat et punktum.

- Vi vil gerne fortælle om forløbet set fra vores perspektiv. Hvor vi synes, man har handlet uhensigtsmæssigt, siger Marianne Kastrup Weyhe, der understreger, at det er hende, der har lavet forslaget til den dagsorden for mødet og forslag til deltagere, som Anders Bang Mønster Hansen har sendt til Salem.

- Men hvorfor er det vigtigt, at det netop er Anders Bang Mønster Hansen, der kommer med som bisidder?

- Vi er stadig rystede, og jeg tror ikke, det ville blive et nemt møde følelsesmæssigt. Derfor er det afgørende for os, at det netop er Anders. Vi føler os trygge ved ham, han kender sagen og forløbet og han kender os. Jeg vil gerne være sikker på, at jeg får sagt det, jeg gerne vil sige, og det ved jeg, Anders vil kunne hjælpe mig med, siger Marianne Kastrup Weyhe, der føler, at hun har brugt de seneste mange måneder på at kæmpe.

- At det er os, der kæmper for at forklare os? At det er os, der kontakter dem igen og igen? Det er ikke rimeligt. De burde invitere os, siger Mariane Kastrup Weyhe, der både er enormt ked af forløbet, men også vred. Især på sin fars vegne.

- De siger, han var en værdsat medarbejder, men det føles ikke sådan lige nu.