L__rer_Elever_Botswana_Michael_Von_Buelow_NF_Ritzau_Scanpix
Arkivfoto Foto: Michael Von Buelow/NF/Ritzau Scanpix

Næstformand i Dansk Metal: Solidariteten med vores kolleger rækker hele vejen til Kenya

10. jul 2021, 8:00
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

I DANSK METAL rækker solidariteten med vores kolleger langt ud over Danmarks grænser. Faktisk helt til Kenya. Derfor rejser en af Dansk Metals dygtige faglige sekretærer til Kenya midt i august. Her skal han undervise kenyanske tillidsrepræsentanter på tre store bilfabrikker i at forhandle overenskomster i samarbejde med fagbevægelsens udviklings- og bistandsorganisation, Ulandssekretariatet. For mens vi ved, at gode løn- og arbejdsvilkår ikke er kommet af sig selv i Danmark, er kenyanerne stadig i gang med til at tilkæmpe sig nogle af de rettigheder, som vi nærmest tager for givet herhjemme.

LÆS OGSÅ: Rapport: Halv milliard kan ende i fattigdom under coronakrise

I Kenya er et godt samarbejde mellem arbejdsgiverne og lønmodtagerne ikke en selvfølge. Og som fagforening i Kenya kan man ikke bare være sikker på, at arbejdsgiverne vil være med til at forhandle om de ansattes vilkår. Det har betydning for lønnen og for arbejdsvilkårene for de ansatte på de kenyanske virksomheder. Mange kenyanere har nemlig ingen rettigheder i deres ansættelse, og arbejdsforholdene er ofte farlige – i modsætning til i Danmark er handsker og sikkerhedssko ikke en selvfølge på industrivirksomheder. Desværre kan lønmodtagerne i Kenya ikke sætte deres lid til arbejdstilsynet, der er helt utilstrækkeligt og endda nogle gange korrupt.

NÅR DANSK METAL og Ulandssekretariatet holder kursus for tillidsrepræsentanterne på tre virksomheder i Kenyas hovedstad, Nairobi, vil det særligt handle om forhandlingsteknikker og den grundige forberedelse op til, at en overenskomst forhandles. Det kan virke simpelt, men det er faktisk præcis sådanne ting, der kan være afgørende for at skabe resultater for de ansatte på bilfabrikkerne Izuzu, Kenya Vehicle Manufacturers og Associated Vehicle Assemblers. For de kenyanske forhandlere har ikke nødvendigvis adgang til regnskaber og andre afgørende information om virksomheden, de skal forhandle med. Dét kan gøre det vanskeligt at forhandle for eksempel om de ansattes løn, hvis man ikke aner, hvordan virksomhedens økonomi ser ud.

LÆS OGSÅ: Er det nemmere at eksportere den danske model til Kenya end til Østeuropa?

Vi har gennem flere år sammen med Ulandssekretariatet trænet den kenyanske fagbevægelse. Resultaterne kommer selvfølgelig ikke over natten, men en kultur med ligeværdige forhandlinger mellem arbejdsgiver og lønmodtager vil stykke for stykke forhåbentlig kunne skabe et arbejdsmarked i Kenya med gode vilkår for alle lønmodtagere. Under coronakrisen blev det faktisk ganske tydeligt, at indsatsen nytter. Den kenyanske fagbevægelse sad med ved forhandlingsbordet sammen med arbejdsgiverne og regeringen i Kenya, som vi også gjorde i Danmark. Her sikrede fagbevægelsen, at løn- og arbejdsvilkår ikke blev sat ud af kraft, som arbejdsgiverne ellers lagde op til. Når fagbevægelsen bliver inviteret med til sådanne forhandlinger, er det den helt almindelige kenyanske lønmodtager, der får indflydelse.

Vi kæmper for, at det bliver helt naturligt, at arbejdsgiverne vil forhandle med lønmodtagerne om, hvad de skal have i løn, og hvilke arbejdsvilkår de skal arbejde under.