Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Tre socialrådgivere: Holder social kontrol etniske minoritetskvinder væk fra job?

29. maj 2020, 13:05

Denne artikel er oprindeligt bragt på Socialrådgiveren.dk og bliver publiceret på A4 som en del af et samarbejde. Artiklen er redaktionelt udvalgt og bearbejdet af A4.

Socialrådgiveren.dk har spurgt tre socialrådgivere om, hvad der holder etniske minoritetskvinder væk fra arbejdsmarkedet – og hvordan, de mener, man bedst kan hjælpe kvinder ud af social kontrol og ind i beskæftigelse.

Line Kabell Christoffersen, socialrådgiver i Integration, Vordingborg Kommune: Vi skal kigge på den enkelte

– Det er mega komplekst og meget individuelt. Mange kvinder med etnisk minoritetsbaggrund har ikke været på arbejdsmarkedet, har ikke meget skolebaggrund, de mangler overskud, da de har fuldtidsjob derhjemme – med både familiens og egne forventninger om, at der skal støvsuges hver dag, laves varm mad to gange om dagen med mere. De kæmper med afsavn, dårligt helbred, angst for det ukendte, sprog og i nogle tilfælde social kontrol.

LÆS OGSÅ: Senioranalytiker: Sådan undgår vi at tabe ikke-vestlig jobvækst på gulvet

– Skal kvinderne hjælpes, skal vi oplyse om kvindens egne muligheder og rettigheder i Danmark. Vi skal give plads til, at kvinderne selv kan definere, hvad de oplever som svært, hvad de har af ønsker for sig selv og deres familie. Vi skal arbejde med rollemodeller, som de kan spejle sig i, og med mentorstøtte, som kan hjælpe med at afklare de mange spørgsmål om rammer på arbejdspladsen, økonomi, offentlig transport og alt muligt andet.

– Vi skal arbejde med sundhedstilbud som en del af beskæftigelsesindsatsen, og vi skal kigge på den enkelte. Derfor er jeg også bekymret for et krav om 37 timers aktivering. For nogle vil et krav være godt, for andre vil det medføre yderligere fattigdom og gå ud over familiens samlede trivsel.

Güneri Dogru, socialrådgiver og faglig koordinator på ”Projekt Tingbjerg Job & Familie”, Københavns Kommune: Småjobs er en god vej

– Den største barriere er manglende arbejds­identitet. Mange af kvinderne kan ikke se sig i et job, fordi de aldrig har haft et job, og det at være kvinde handler om at være mor, passe børn, hus og mand. Men også manglende kvalifikationer, manglende sprog og kortere skolegang. Og netop de manglende kvalifikationer kan gøre, at kvinderne ikke kan få et job – trods motivation.

LÆS OGSÅ: Rapport: Ledige indvandrerkvinder føler pres for ikke at tage job

– For nogle handler det om social kontrol; at ægtemanden truer kvinden, hvis hun mødes med andre mennesker, eller at familien ikke synes, at kvinden skal arbejde. Eksempelvis en kvinde fra Mellemøsten, fraskilt, men hvor eksmanden stadig ville kontrollere hende. Han udsatte hende for psykisk vold og trusler og manipulerede børnene, så hun gik psykisk ned, fik dårligt selvværd og ikke turde komme ud.

– Men via en helhedsorienteret indsats med tæt kontakt til kvinden, massiv støtte og inddragelse af alle nødvendige parter; skole, familieafdeling, jobcenter med videre blev hun mere modig og fik for første gang i sit liv mod på at komme ind på arbejdsmarkedet.

– Så det kan være en lang proces, og her er småjobs og deltidsarbejde en god vej, fordi kvinderne bliver trygge og lærer at være på arbejdsmarkedet.

Trine Hoffmann Møller, socialrådgiver i Team Integration i jobcenter, Hørsholm Kommune: Ægtefællen skal inddrages

– Sproget, kønsroller, arbejdsidentitet, manglende viden om hvad det vil sige at være på arbejdsmarkedet, er nogle af barrierene. Nogle gange er det også social kontrol fra ægtemænd, men jeg har også oplevet det modsatte. Manden kom først fra Syrien, konen blev familiesammenført. Han ville gerne have, at hun arbejdede, men hun ville ikke, og jeg fik oversat følgende fra tolken: ”Du lovede mig, at hvis jeg giftede mig med dig, kunne jeg gå hjemme og ikke arbejde”.

– Skal vi have flere ind på arbejdsmarkedet og ud af social kontrol, handler det om at være vedholdende og have hyppig kontakt og arbejde empowerment-orienteret, hvor vi fortæller om rettigheder og pligter, om kønsroller og prævention, og hvor vi inddrager ægtefællen og familien.

LÆS OGSÅ: Geeti Amiri: En kvinde er kun fri, hvis hun tjener sine egne penge

– Fortæller manden om konsekvenser, hvis konen ikke siger ja til at komme ud i praktik, og fortæller om livet i Danmark. Får sat fokus på, hvem der henter børn, støvsuger, laver mad og får fortalt, at hvis konen skal ud og arbejde, må han også hjælpe til derhjemme.

– Samtidig skal vi også have fokus på de kvinder, der kom for flere år siden. Dem, der er under radaren, fordi de ingen ydelse får fra det offentlige.