20151002-161734-A-1920x1282we
Ydelseskommissionens anbefalinger er blandt andet at flytte penge fra enlige på kontanthjælp over til dem med børn (arkivfoto). Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Socialrådgivere advarer: Lave ydelser står i vejen for jobindsats

3. jun 2021, 9:58
Lav kontanthjælpsydelse fastholder kontanthjælpsmodtagere i forsørgelsessystemet, fortæller Mads Bilstrup, formand for Dansk Socialrådgiverforening.

Nogle borgere i Danmark har så få penge, at det er svært for socialrådgiverne at hjælpe dem med andre problemstillinger, som for eksempel at få dem i beskæftigelse.  

LÆS OGSÅ: Kommission vil skære i psykisk syges kontanthjælp: - Vil betyde at nogle ikke har råd til medicin

Det mener 77 procent af 1.222 socialrådgivere, som har deltaget i en rundspørge for Dansk Socialrådgiverforening.  Det skriver information

Formanden for foreningen Mads Bilstrup fortæller til avisen, at tilbagemeldingen fra socialrådgiverne har været tydelig længe:

- Og den er, at nedsatte ydelser med fattigdom til følge fjerner fokus på, hvordan man kommer ud af det her forsørgelsessystem, fordi al fokus går på, hvordan man får familiens økonomi til at hænge sammen.

Han tror ikke, problemet bliver mindre, hvis Ydelseskommissionens anbefalinger, der blev præsenteret mandag, bliver til virkelighed. 

Kommissionens anbefalinger var blandt andet at flytte penge fra enlige på kontanthjælp over til dem med børn. Samtidig anbefales det, at psykisk syge under 30 år uden børn får op til 4.000 mindre i ydelse. 

LÆS OGSÅ: Minister: Nyt ydelsessystem skal være betinget af en arbejdspligt

- Helt overordnet har den løst den opgave, den har fået i kommissoriet, med at forenkle systemet. Det omfavner vi, for det har der været brug for - både af hensyn til brugernes sikkerhed, og at socialrådgiverne har tabt overblikket. Men man fjerner ikke et fattigdomsproblem i Danmark. Man omfordeler imellem nogle målgrupper, siger han.