Socialchefernes formand:
Vi kan ikke skaffe hænder nok uden import af udenlandsk arbejdskraft

Jakob-Bigum-Lundberg-1
Foto: Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark
24. jan. 2022 11.11
Der er behov for at prioritere velfærden. Vi må alle indstille os på at tage et større ansvar for os selv og hinanden, opfordrer socialchefernes formand, Jakob Bigum Lundberg.

Der er ingen vej uden om.

Det er nødvendigt at tage en åben og ærlig debat om prioriteringer af velfærden. For der er hverken penge eller hænder nok til at løse fremtidens udfordringer med det stigende antal ældre og den akutte rekrutteringskrise.

Opfordringen kommer fra Jakob Bigum Lundberg i et interview med Ugebrevet Mandag Morgen. Han er formand for Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark.

LÆS OGSÅ: Overblik: Sådan skal reformpakke skaffe flere hænder

- Det er nødvendigt at komme i gang med prioriteringer. Vi kan ikke skaffe den nødvendige arbejdskraft på hverken den korte eller den mellemlange bane, og vi kan slet ikke gøre det uden at importere udenlandsk arbejdskraft i et vist omfang. Det er også tvivlsomt, om vi kan finde de nødvendige penge, siger den centrale kommunale embedsmand til Mandag Morgen og tilføjer:

- Jeg ønsker virkelig, at vores politiske ledelser tør tage den diskussion med befolkningen og sige, at vi står overfor et problem, der er meget større end corona i de kommende år, og at vi bliver nødt til at tage en ærlig snak om, hvordan vi løser det problem.

Til daglig er Jakob Bigum Lundberg direktør i Næstved Kommune. Her oplever han igen og igen, hvor svært det er at skaffe den nødvendige arbejdskraft til ældrepleje, daginstitutioner og andre dele af kernevelfærden.

Men han har også under coronakrisen oplevet, at mange mennesker ikke er bange for at give en hjælpende hånd med, hvis bare opgaven bliver italesat på den rigtige måde. Her har pårørende for eksempel hjulpet deres ældre familiemedlemmer med alt lige fra indkøb til mere personlige opgaver som et brusebad.

Det har givet ham en tro på, at danskerne er klar til at tage et større ansvar for at løfte nogle af de velfærdsopgaver, som hjemmehjælpere og andre af hans medarbejdere plejer at udføre.

- Vi har været i dialog med borgere og deres pårørende om, at når de nu alligevel var på besøg hos de ældre, om de så kunne hjælpe med nogle af opgaverne. Det kan for eksempel være med indkøb eller med at tage en støttestrømpe på. Eller det kan være en datter, som sætter sin far på en skammel og giver ham et brusebad. Det har vi tidligere holdt os tilbage fra, da vi er inde i den personlige pleje.

Ifølge Mandag Morgen har en typisk dansker på 67 år i dag i snit en formue på 2,5 millioner kroner i form af pensionsopsparing, friværdi i boligen og likvide aktiver, når de går på pension. Danskernes samlede pensionsformue er den største i verden, målt i forhold til landets BNP. Men formuerne er meget skævt fordelt. Nogle vil sagtens have råd til at købe sig til ekstra hjælp og service, mens andre må nøjes med den kommunale service.

- Der vil komme en diskussion om A- og B-hold blandt de ældre. Derfor er det også vigtigt, at vi tør tage den diskussion om, hvad det kommunale tilbud skal indeholde, så alle kan se frem til en værdig alderdom, siger Jakob Bigum og konkluderer:

- Man kan vælge den lette tilgang og se, hvor langt udviklingen kan bære af sig selv. Men jeg synes, det er rettidig omhu at være mere åben om, at det ikke er bureaukrati, dokumentation og fjernelse af regler i kommunerne, som vil løse vores udfordringer og problemer. Det er den demografiske udvikling og manglen på hænder, som er de helt store problemer. Dem fik vi slet ikke hørt noget om i nytårstalen, siger Jakob Bigum Lundberg.

Han henviser til statsminister Mette Frederiksens nytårstale, hvor hun talte om at rydde op i regelbureaukratiet og give alle landets 98 kommuner større frihed til at eksperimentere med ældreplejen og andre velfærdsopgaver.