Lærere efterlyser tolke og ekstra hænder til ukrainske børn

20220313101504600_1000
Med en ny særlov, som Folketinget hastebehandler mandag, tirsdag og onsdag, kan ukrainske flygtninge automatisk få to års ophold i Danmark. Men med antallet af ukrainske børn bør følge flere midler til de danske skoler, mener lærere og skoleledere. (Arkivfoto). Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
14. mar. 2022 06.47
Lærerne "er slet ikke klar" til at tage imod ukrainske børn, mens skolelederne har svært ved at forberede sig.

Landets kommuner og skoler er i fuld gang med at forberede sig på at tage imod de mange flygtningebørn, der kan komme til Danmark.

Det sker, mens en særlov, som skal sikre ukrainere opholdsgrundlag og dermed adgang til blandt andet arbejdsmarked og skolegang, er på vej.

Den ventes færdigbehandlet onsdag i denne uge.

Set fra lærernes perspektiv er det en stor opgave, der venter, siger Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening.

- Det er en stor opgave, vi står over for og derfor skal vi opbygge de ressourcer der skal til. Det er ekstra lærere, tolkebistand og modtageklasser, så alle elever kommer godt i gang.

- Vi er slet ikke klar. Der er travlt ude på skolerne, for der bliver samlet op efter en lang coronaperiode. Så der skal tilføres ny energi og nye ressourcer.

Det kommer til "at koste nogle penge", siger han, men det vil også kræve et tæt samarbejde mellem både kommuner, skoleledere, lærere og myndighederne.

Ifølge Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, er det svært at forberede sig på opgaven.

- Vi ved ikke, hvor mange børn der kommer, i hvilke aldersgrupper, og hvor de bosætter sig. Så lige nu har vi flere spørgsmål end svar.

Han ser ligesom Gordon Ørskov Madsen behov for at ansætte mere personale og for at få tolkebistand.

Claus Hjortdal peger på, at kommunerne har mulighed for at oprette modtageklasser eller lave en ordning, hvor de ukrainske elever sluses direkte ind i undervisningen med støtte.

Men de steder, hvor man ikke laver modtagerklasser, bør man sørge for, at der ikke kommer alt for mange elever. Derfor kan det blive nødvendigt at tilsidesætte det frie skolevalg, siger han.

I 2016 ændrede den daværende regering loven, så kommunerne fik større frihed til selv at bestemme, om flygtninge skal i en modtageklasse.

En rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) i 2019 viser, at 56 procent af de danske kommuner indskriver nyankomne elever direkte i almenklasser.

Ved direkte indskrivning modtager eleverne basisundervisning uden for almenklassen, mens de resten af tiden inkluderes i almenundervisningen.

Som reglerne er i dag, kan ukrainere være i Danmark i 90 dage, og myndighederne regner med, at mange derfor opholder sig hos venner og familie og dermed ikke er officielt registreret i Danmark.

Det er endnu uvist, hvor mange ukrainere der kommer til at søge ophold via særloven.

/ritzau/