Overskydende skat fra 2019 vil efter planen blive tilbagebetalt 3. april. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix (arkiv)

Skal du have penge tilbage i skat? Se hvornår du kan tjekke

5. mar, 11:45
Porten til årsopgørelsen bliver muligvis åbnet før tid, afslører Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen går mandag i luften med årsopgørelserne. Det lover underdirektør i Skattestyrelsen Karoline Klaksvig.

LÆS OGSÅ: Bøfkonge: Mine folk er mere McDonalds-medarbejdere end tjenere

Men måske vil forventningspresset hos skattebetalerne blive lettet før, afslører underdirektøren overfor Ekstra Bladet.

- Hvis vi er klar til at teste systemerne før mandag, så vil vi gøre det, og det bestræber vi os på. Men hvornår det lige bliver, det kan jeg ikke sige, siger Karoline Klaksvig til avisen.

Sidste år blev porten til årsopgørelserne åbnet før tid, og i løbet af de første par dage blev der logget ind 2,7 millioner gange på Skats hjemmeside.

LÆS OGSÅ: Paprika Steen ramt af hjernetumor

Fakta

Årsopgørelsen bliver dannet på baggrund af omkring 170 millioner oplysninger, som Skattestyrelsen modtager fra blandt andet banker, arbejdsgivere og pensionsselskaber.

Skal man betale restskat og ønsker at slippe for procenttillæg, er der frist for indbetaling af pengene 1. juli 2020.

Ifølge Skattestyrelsens tidsplan vil overskydende skat fra 2019 blive tilbagebetalt 3. april.

Tre ud af fire får penge tilbage

I alt får 4,6 millioner borgere mulighed for at se, om de skal have overskydende skat retur, eller om de skal betale restskat tilbage.

Historisk set får cirka tre ud af fire skatteydere penge tilbage i skat. For den sidste fjerdedels vedkommende gælder det, at regnskabet enten går op, eller at de skal betale penge tilbage.

- Ved første udbetaling af overskydende skat, udbetalte vi sidste år lidt over 16 milliarder kroner til 3,4 millioner borgere, siger Karoline Klaksvig til Ritzau.

LÆS OGSÅ: Noller lænket til kørestol: "Nogle gange græder jeg"



Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Arbejdsliv her