Simon_T__gern_formand_HK_Privat_1650_px

Simon Tøgern:
Hej Wolt. Det, der gør platformene unikke, er ikke den fleksible ansættelse, det er den sociale dumping

12. feb. 2021 12.00
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning og ikke et udtryk for A4’s holdning.
Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected]

DE VAR HER OGSÅ FØR CORONA, men pandemien har fået mange flere danskere til at bestille maden bragt af de blå bude fra Wolt – en app, hvis platform ikke er dækket af overenskomst.

Skal man tro Wolts direktør Søren Meier Svendsen i torsdagens Politiken, skyldes det udelukkende, at venstrefløjen og fagbosserne har et forældet syn på det moderne jobmarked. Wolt skyder mod 3F, men rammer også sådan en som mig.

LÆS OGSÅ: 3F raser over Wolt: Boykot dem!

I HK Privat organiserer vi freelancere, selvstændige og platformsarbejdere. Der er ingen freelanceeksplosion, men vi tror på, at flere i løbet af et arbejdsliv vil få perioder med anden beskæftigelse end fuldtids-fastansættelse. Vi er for længst som fagforening gået i front for at sikre, at vi er relevante for vores medlemmer uanset beskæftigelsesform.

At omtale budene som ”partnere”, som om der var tale om jævnbyrdige medejere, er helt i skoven
Simon Tøgern, formand for HK Privat

FOR VI KAN GODT nikke til, at freelanceopgaver kan være en vej tilbage til arbejdsmarkedet for dem, der har været udfordret af langtidsledighed, sygemeldinger eller af andre årsager har længere vej til de faste jobs. Mange af vores deltidsansatte supplerer indkomsten med fleksible freelanceopgaver, og det vælter ind med deltagere på vores webinarer i opstart af freelancevirksomhed, prissætning og salg. Vi har et servicebureau, der kan agere CVR-nummer for folk, der vil prøve freelancelivet af, en kompetencefond for freelancere, lønsikring for selvstændige, og vores medarbejdere hjælper hver dag freelancere med råd og sparring.

Men hvorfor er vi så så kritiske over for Wolt?

DET ER FORDI Wolt-direktørens argumentation simpelthen ikke hænger sammen. At omtale budene som ”partnere”, som om der var tale om jævnbyrdige medejere, er helt i skoven. Og når Wolts direktør taler om 160 kr. i timen i gennemsnit for den typiske "partner", så sidder den typiske læser måske og ganger op, at det giver en månedsløn på 25.600 kr.

LÆS OGSÅ: Arbejdslivsforsker: Coronakrise afslører revnerne i den danske model

For det første skal vi huske, at der er tale om et gennemsnit. Jeg har tidligere set et Wolt-bud angive, at hans timeløn svingede mellem 90–180 kr. i timen. Det er altså noget af et spænd.

For det andet, så skal man, for at sammenligne korrekt, først fratrække feriepenge, feriefridage, pension, forsikring af person og udstyr, udgifter til udstyr, løn under sygdom og barsel, efteruddannelse og sidst, men absolut ikke mindst: Alle de timer, der går med at vente på opgaver, dokumentation, kunderating og bøvl med skat. De kan også glemme at låne penge i banken med en "partneraftale" fra Wolt i hånden.

Og her er i virkeligheden vores største anke: At for mange platforme kun skaber jobs, man ikke i længden kan leve af. At det, der gør platformene unikke, ikke er fleksibiliteten, det er den sociale dumping.

Det er bl.a. derfor, HK støtter EU-kommissionens dugfriske forslag om at løfte det konkurrenceretlige forbud mod kollektive forhandlinger for platformsarbejdere i gråzonen mellem lønmodtager og selvstændig.

Fair arbejdsforhold er ikke forældet, men fremsynet.