
Seniorklar: Virksomheder svigter ansatte de sidste år i job
Denne artikel er oprindeligt bragt på Faglige Seniorer.dk og bliver publiceret på A4 som en del af et samarbejde. Artiklen er redaktionelt udvalgt og bearbejdet af A4.
Det er helt op til den enkelte selv at klare overgangen fra jobbet efter mange år på arbejdsmarkedet til et liv som pensionist eller efterlønner.
Kun sjældent er der støtte at hente på arbejdspladsen, når seniorer beslutter sig for at holde op med at arbejde.
Det viser en undersøgelse fra fagbevægelsens ældreorganisation Faglige Seniorer, der har udgivet rapporten ”Gode råd til kommende seniorer”.
Under hver 10. oplever, at de har fået støtte af arbejdspladsen i forbindelse med overvejelser og beslutning om at stoppe.
LÆS OGSÅ: Hverken tak eller farvel: Coronakrisen snyder seniorer for en ordentlig afsked på jobbet
- Vi må konstatere, at selv om der tales rigtig meget om seniorerne på arbejdsmarkedet, er de i stor udstrækning overladt til sig selv, når de skal tage beslutningen om at gå på pension eller efterløn. Overgangen er tilsyneladende en sag for den enkelte, siger Palle Smed, der er direktør i Faglige Seniorer, på baggrund af rapporten, der er støttet af Velux Fonden.
Fremtid med færre hænder
Direktøren efterlyser langt mere fokus på lønmodtagernes sidste år på arbejdsmarkedet.
Dels for at kunne støtte den enkelte i overvejelserne, men også for at gøre arbejdspladsen mere attraktiv for seniorerne, så de kan se en fordel i at blive i jobbet lidt længere.
- Vi ser ind i en fremtid, hvor der bliver færre hænder. I den situation er der brug for alle, og derfor skal fokus i langt større udstrækning være på at gøre arbejdspladserne så attraktive for seniorerne som overhovedet muligt, siger Palle Smed.
Seniorsamtale for de få
Undersøgelsen fra Faglige Seniorer omfatter 1.600 seniorer, hvor halvdelen er gået på pension indenfor de seneste tre år.
Men selv om langt de fleste oplyser, at de har været glade for at stoppe og at de oplevede et godt farvel fra arbejdspladsen, så var tiden op til afskeden knap så positiv.
LÆS OGSÅ: Sent sporskifte: 60-årige Torben fandt job gennem seniornetværk
Næsten 70 procent fik således ikke en seniorsamtale med deres arbejdsgiver, da de nærmede sig pensionsalderen. Og det er rigtig skidt, mener Palle Smed.
- Det er en vigtig samtale, for det er her medarbejderen og arbejdsgiver kan tilrettelægge perioden frem til pensionsalderen i forhold til for eksempel ønsker om nedsat tid, ændrede jobfunktioner, mulighed for længere ferie og så videre. Vi ved også, at en god seniorsamtale kan være med til at fastholde medarbejderen i jobbet i længere tid til gavn for virksomheden, siger han.
Kun hver femte fik nedsat tid
Undersøgelsen viser også, at kun hver femte fik mulighed for at arbejde på nedsat tid i perioden op til de gik på pension.
- Det er et nedslående og et udtryk for, at virksomhederne ikke tænker på at støtte medarbejderne til at blive længere på arbejdspladsen, konstaterer Palle Smed.
Ifølge undersøgelsen ville hver fjerde gerne være fortsat med at arbejde uagtet at de rent faktisk gik på pension.
Dårligt helbred og trivsel
Seniorerne i undersøgelsen er også blevet spurgt om, hvorfor de holdt op med at arbejde.
Langt de fleste – 70 procent – havde selv truffet beslutningen om at stoppe. Seks ud af 10 sagde farvel, fordi de havde mulighed for at gå på efterløn eller folkepension.
LÆS OGSÅ: Guide: Udskyd din pension og få flere penge i hånden
Dog oplyser hver femte, at de blev skubbet ud af jobbet mod deres vilje og ikke selv havde truffet beslutningen om at stoppe.
Dårlig trivsel og dårligt helbred er tilsyneladende sjældent årsagen til, at ældre medarbejdere vælger at forlade jobbet. Kun 10 procent angiver det som grund til at gå på pension.
Gode råd til kommende seniorer
Rapporten "Gode råd til kommende seniorer" er udarbejdet på baggrund af Faglige Seniorers erfaringsværksted, hvor 12 seniorer fortalte om afskeden med arbejdet, overgangen til seniorlivet og tilværelsen som pensionist eller efterlønner.
Erfaringsværkstedet blev gennemført med støtte fra Velux Fonden og under ledelse af en aktiv gruppe seniorer med Tage Arentoft som projektleder. Rapporten er udarbejdet af Lisbet Theilgaard og Niels Møller og udgivet i efteråret 2020.