Emilie_Agner_Damm_AE_1650px

Chefanalytiker:
På fremtidens arbejdsmarked skal efteruddannelse være et buzzword

18. maj 2021 13.00
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning og ikke et udtryk for A4’s holdning.
Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected]
Livslang læring, VEU, efteruddannelse, opkvalificering. Kært barn har mange navne, og efteruddannelse bør i den grad blive et kært barn på fremtidens arbejdsmarked.

Investeringer i befolkningens kompetencer er blandt de bedste investeringer, et samfund kan foretage. Sådan lyder konklusionen fra EU-kommissionen i en ny rapport.

I har AE vi også tidligere dokumenteret betydelige positive samfundsøkonomiske konsekvenser af at investere i at løfte ufaglærte til faglært niveau. Alligevel er efteruddannelse ikke tilstrækkeligt inde på radaren hos hverken lønmodtagere eller arbejdsgivere på det danske arbejdsmarked.

LÆS OGSÅ: Ufaglærte i små virksomheder kommer sjældent på efteruddannelse: 'Arbejdsgiverne forsømmer deres ansvar'

Traditionelt har vi i Danmark indrettet vores samfund på den måde, at man primært uddanner sig som barn og ung, hvorefter man påbegynder et langt arbejdsliv. Fremover bør kompetenceudvikling og arbejdsliv samtænkes i langt højere grad.

Det skal være sådan, at man gennem hele sit arbejdsliv veksler mellem perioder med arbejde og perioder med uddannelse. Kompetencer opnået i starten af arbejdslivet er måske ikke længere tidssvarende, når man fylder 45 år. Det kalder på fleksible muligheder for opkvalificering. Det siger EU-kommissionen.

Det stigende behov for livslang læring skyldes blandt andet introduktionen af ny teknologi på arbejdsmarkedet og ændrede kompetencebehov i forbindelse med den grønne omstilling. Skal vi imødegå disse udfordringer på bedst mulig vis, skal efteruddannelse blive et buzzword ude på arbejdspladserne.

LÆS OGSÅ: Analyse: De efteruddanner sig mest

Efteruddannelse bør være en lige så fundamental del af en virksomheds planlægning, som ferieafholdelse er det.

Gennem det seneste år har der været flere gode nyheder på efteruddannelsesfronten. For det første har mange virksomheder udnyttet coronakrisen til opkvalificering. Tal fra Pension Danmark viser, at der i 2020 er blevet brugt væsentligt flere midler fra kompetenceudviklingsfondene end i de forudgående år.

For det andet har regeringen fra august 2020 indført en ny midlertidig ordning, hvor ledige ufaglærte og faglærte med forældede uddannelser har mulighed for at opkvalificere sig på 110 procent af dagpengesatsen. I løbet af de første fem måneder har næsten 1.000 ledige påbegyndt et uddannelsesforløb under denne ordning. Det er markant over niveauet for tidligere år.

LÆS OGSÅ: Signe brugte seks år på en efteruddannelse: 'Det bedste jeg nogensinde har gjort'

Der er positive takter, som tyder på, at det er ved at gå op for både arbejdsgivere og lønmodtagere, at efteruddannelse er vigtigt. Coronakrisen har måske betydet bedre tid til efteruddannelse, og at flere grupper kan se nødvendigheden heraf. Desværre er vi stadig langt fra i mål.

For få bruger efteruddannelsessystemet. Det gælder især de lønmodtagere, som i forvejen har mindst uddannelse, og i forvejen har trukket mindst på uddannelseskontoen.

Regeringen har meldt ud, at der er en opkvalificeringsreform på vej. Den bør indeholde et øget incitament til efteruddannelse for både lønmodtagere og virksomheder.

Vi ved, at mange ufaglærte har dårlige erfaringer fra uddannelsessystemet. Derfor skal der indtænkes nye former og rammer for opkvalificering i reformen. Vi skal indrette et efteruddannelsessystem, som både rummer dem, der er vilde med uddannelse, og dem, der har dårlige erfaringer fra folkeskolen.