Senioranalytiker: Dårligere efterløn kræver tidlig pension

24. aug 2020, 13:45
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning og ikke et udtryk for A4’s holdning.
Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected]

GENNEM DE SENESTE MANGE ÅR har beskæftigelsespolitikken især haft til formål at øge arbejdsudbuddet. Forringelser af overførselssystemet har – i hvert fald ifølge Slotsholmens regnemodeller – øget arbejdsudbuddet og dermed Danmarks velstand. Men i den ensidige jagt på øget arbejdsudbud glemte man retfærdigheden.

LÆS OGSÅ: A-kasser slår alarm: Tusinder risikerer at miste dagpenge om kort tid

I 2006 indgik et bredt folketingsflertal Velfærdsforliget, som blandt andet skulle sikre, at der var holdbarhed på de offentlige finanser i takt med, at vi danskere lever længere og længere. Konkret indførte man et princip om at hæve folkepensions- og efterlønsalderen i takt med befolkningens levealder – også kaldet levetidsindeksering.

En forudsætning for aftalen var en mulighed for at trække sig tidligere tilbage på efterløn. Også for dem, der ikke kunne holde til at blive længere på arbejdsmarkedet efter mange år bag samlebåndet eller på byggepladsen.

Men i sin nytårstale ved indgangen til 2011 rokkede Lars Løkke Rasmussen ved Velfærdsforligets fundament ved at bebude en reel afskaffelse af efterlønnen. De borgerlige partier bakkede op om Løkkes forslag. Efterlønnen udfases i disse år.

Netop fordi ydelsen ligger på niveau med folkepensionen, kan vi forvente, at det primært vil være de personer, der ikke kan holde til flere år på arbejdsmarkedet, som vil bruge retten til tidlig pension
Emilie Agner Damm, senioranalytiker i AE

Det har ikke bare betydet, at nedslidte seniorer har haft ringere mulighed for at trække sig tilbage – det har også betydet, at det gang på gang tages op til diskussion, om pensionsalderen skal stige fremover.

LAD MIG SLÅ FAST: Jeg bakker op om levetidsindeksering. Det en realitet, at vi bliver ældre og ældre, og uden en eller anden form for levetidsindeksering ville de offentlige finanser være uholdbare. Men princippet kalder på en nødudgang for dem, som har været længst tid på arbejdsmarkedet, så også de kan få nogle gode år på pension. Den nødudgang forsvandt med efterlønnens udfasning.

LÆS OGSÅ: Flere eksperter tvivler på stigende pensionsalder

I sidste uge fremlagde regeringen et forslag til en ny ret til tidlig pension, som skal komme dem med de længste arbejdsliv i møde.

I korte træk får personer, der som 61-årige har været på arbejdsmarkedet i 42, 43 eller 44 år mulighed for at trække sig tilbage 1, 2 eller 3 år før folkepensionsalderen. Vælger man at benytte sig af den nye rettighed, modtager man 13.550 kroner om måneden. Det svarer til folkepensionsgrundbeløbet plus pensionstillægget for enlige. Hvis man har en pensionsformue over to millioner kroner, modregnes beløbet over grænsen i den månedlige ydelse.

TILBAGE TIL ARBEJDSUDBUDDET. Frem mod 2025 vil allerede vedtagne reformer øge arbejdsudbuddet med 67.000 helårspersoner. Med regeringens forslag om tidlig pension til dem, som er kommet tidligst ud på arbejdsmarkedet, vil denne stigning reduceres til 58.000.

Borgerlige stemmer har advaret mod, at det vil slå hul i statskassen, og at virksomhederne vil komme til at mangle arbejdskraft i fremtiden. Men dansk økonomis gode udgangspunkt ødelægges ikke af en tidlig pension. Det erklærer både den nuværende og to tidligere overvismænd sig desuden enige i i Politiken den 18. august.

Nogle har kritiseret efterlønnen for at være for lukrativ, og de samme har ytret en frygt for, at langt flere end forventet vil benytte retten til tidlig pension. Men den ordning, som regeringen foreslår i sit udspil, er ikke en ny efterløn. Mens antallet på efterløn toppede med ca. 180.000 personer, forventes 25.000 at gøre bruge af retten til tidlig pension, når den er fuldt indfaset i 2025.

LÆS OGSÅ: Enhedslisten om pensionsudspil: 'Der er ting, der skal gøres bedre'

Havde man foreslået en ordning med et ydelsesniveau, som ligger markant over folkepensionen, eller havde man undladt modregningsregler for personer med pensionsformuer over to millioner kroner, ville risikoen for, at flere end forventet ville bruge ydelsen, være langt større. Det samme ville gælde ved mere lempelige anciennitetskrav.

Netop fordi ydelsen ligger på niveau med folkepensionen, kan vi forvente, at det primært vil være de personer, der ikke kan holde til flere år på arbejdsmarkedet, som vil bruge retten til tidlig pension.

Er man træt i krop og sind efter et langt arbejdsliv, får man med regeringens forslag ret til at gå på folkepension enten ét, to eller tre år før tid. Det er retfærdigt.