20161201-151757-3-1920x1280we
I nogle danske kommuner bruger man allerede sundhedsplejersker til at rådgive gravide om fødselsdepressioner. (Arkivfoto) Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Er ikke uddannet til det - men sundhedsplejersker modvirker alligevel fødsels­depressioner

9. feb 2021, 8:59
Selvom de ikke er uddannet til at rådgive om fødselsdepressioner, kan sygeplejerskers og sundhedsplejerskers indsats gøre en stor forskel for deprimerede mødre.

Fødselsdepression er en udbredt lidelse, som kan ødelægge den første tid med barnet og få store konsekvenser for både forældre og barn på længere sigt.

Men videnskaben peger på, at hjælp fra personale, som ikke er specialiseret i at rådgive om fødselsdepression, såsom jordemødre, sygeplejersker og sundhedsplejersker, er guld værd for kommende forældre, når det gælder forebyggelse og behandling.

Rådgivning fra ikke-specialister kan kobles til lavere niveauer af angst- og depression hos gravide og nye mødre, viser et nyt internationalt studie, som har gennemgået al relevant forskning på området.

Studiet er udgivet i det videnskabelige tidsskrift JAMA Psychiatry. Det skriver Videnskab.dk.

LÆS OGSÅ: Sygeplejersker kan ikke tegne særlig sundhedsforsikring: 'Det er overformynderi'

- Jeg synes, det er meget interessant – ikke fordi resultatet kommer bag på mig, men fordi studiet peger på, at sundhedsplejersker kan gøre en afgørende forskel for kvinder, der har født og lider af depressioner og angst efterfølgende, siger professor på Københavns Universitet og overlæge i Region Hovedstadens Psykiatri, Poul Videbech, som ikke har deltaget i det nye studie til Videnskab.dk.

Resultatet vidner om, at det kan mindske byrden af fødselsdepressioner på verdensplan, hvis vi integrerer ikke-specialister i arbejdet med evidens-baserede rådgivningsinterventioner, vurderer forskerne bag studiet.

I nogle danske kommuner bruger man allerede sundhedsplejersker til at rådgive gravide om fødselsdepressioner.

Ofte beder man de nybagte mødre om at udfylde et spørgeskema. Hvis mødrene viser tegn på angst eller depression, bliver de tilbudt ekstra samtaler med sundhedsplejersker.

I den forstand skal det nye studie ses som et tegn på, at det, vi allerede gør i Danmark, virker, men behovet for at udrulle den slags interventioner forbliver stort, mener Poul Videbech.

- Det frygtelige er, at man i mange kommuner er gået den modsatte vej. Man har skåret i sundhedsplejen, og erstattet de individuelle samtaler med sundhedsplejersken med gruppebesøg, siger Poul Videbech til Videnskab.dk, og fortsætter:

- Gruppesamtaler fungerer generelt udmærket, men kvinder, der i forvejen har det dårligt, har svært ved at deltage og komme til orde. Derfor kræver det en bevidst satsning på individuelle besøg at forebygge problemer, både for moren og barnet.

En af de helt store fordele ved at bruge sundhedsplejersker til at tackle fødselsdepression er, at de kan opdage tegnene tidligt, fordi de i forvejen er i nær kontakt med mødrene.

- Problemet er i første omgang overhovedet af få stillet diagnosen fødselsdepression. Der er et stort mørketal, fordi nybagte mødre kan skamme sig over ikke at være lykkelige. Derfor fortæller de ikke, hvordan de har det, og så får de ikke hjælp. Kunsten er altså at få fat i dem tidligt, og det er sundhedsplejersker gode til, siger Poul Videbech til Videnskab.dk.

Den type støtte, sundhedsplejersker, jordemødre, sygeplejersker med flere gav mødre i interventionsstudiet, er en rådgivning inspireret af forskellige evidensbaserede terapi-retninger, hvor man går mødrenes udfordringer igennem og diskuterer løsningsmuligheder.