NK_i_1650_px

Chefredaktør:
"Scrappy Joe" bliver hurtigt populær i hele verden

20. jan. 2021 12.00
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning og ikke et udtryk for A4’s holdning.
Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected]

Tillykke, Mr. President!

USAs 46. præsident er 78-årige Joe Biden. Ingen vårhare og slet ikke en sandsynlig mand i stolen for et år siden, da yngre og mere vitale folk førte an i Demokraternes primærvalg.

Men lige siden delstaten South Carolina sidst i februar gav "Scrappy Joe" en markant sejr i primærvalget, har Biden ikke set sig tilbage.

Han vandt komfortabelt den demokratiske nominering, viste god dømmekraft ved som den første at udpege en farvet kvinde, Kamala Harris, som vicepræsident-kandidat, og slog så Trump med syv millioner stemmer og en fin valgmands-margen ved valget i november.

LÆS OGSÅ: Chefredaktør: Trump er ved at tabe - republikanerne vinder

At Trump har gjort praktisk taget alt for at sabortere valgresultatet og kastet demokratiet ud i en dramatisk test, skal ikke overskygge, at 2020 blev et flot comeback år for Joe Biden. Som nu starter alt andet end en pensionist-tilværelse.

Sjældent har en nytiltrådt præsident skulle forholde sig til en så tyngende bagage, som Biden skal nu.

USA har netop rundet 400.000 døde (ja, 400.000 og der tælles hver dag!) under corona-krisen. Arbejdsløsheden er steget voldsomt i USA det seneste år. Præsidentvalget og tiden efter har gravet nogle enorme kløfter mellem amerikanerne. Mellem at glæde sig til en mere fredelig, pragmatisk ledelse af landet til slet ikke at ville anerkende resultatet af valget og tro på at en socialistisk stat vil udfolde sig.

Sjældent har en nytiltrådt præsident skulle forholde sig til en så tyngende bagage, som Biden skal nu.
Nicolai Kampmann

Det sidste er notorisk nonsens. Uanset at det fremføres forskrækkelig mange steder og til stadighed forsurer den almindelige dialog mellem mennesker. Som så mange andre dækningsløse påstande.

Det er en tragedie, at Bidens indsættelse bliver den bedst bevogtede af politi af militær nogensinde. Det er arven fra Trumps tid. Splittelsen, frygten og de konstaterede trusler mod den fredelige overdragelse.

Netop Trumps moralske deroute gør det paradoksalt nok lettere for Biden at se godt ud. Bare ved at være sig selv. Biden er en empatisk, lyttende og positiv mand. Alle tre egenskaber Trump synes at mangle. Alle egenskaber vi sætter pris på, uanset hudfarve og nationalitet.

Biden er betydelig mere forberedt end Trump var for fire år siden. Han har udpeget en stribe erfarne folk i administrationen. Han bringer mange kvinder ind på ledende poster, og han skeler til Europa, når det gælder kampen mod corona: Staten skal understøtte borgerne og økonomien i en krisetid, ikke skære i ydelser og støtten til virksomheder.

LÆS OGSÅ: FAKTA: Yellen kan blive USA's første kvindelige finansminister

Biden bringer USA tilbage til et forpligtende klima-samarbejde og vil øge fokus på grøn energi. Han har et tydeligt blik for de historisk betingede race-skel mellem hvide og sorte, som Trump søgte at puste til for egen gusten vinding.

Mange af os føler især lettelse ved at se Trump forsvinde. I den følelse vil vi modtage Biden og Harris. Da de åbenlyst deler mange af de samme værdier som europæere om pluralisme, ærlighed og demokratisk besindelse, vil de i modsætningens lys se gode ud. For os.

Det lys vil dog ret hurtigt blegne. Og de sædvanlige politiske skænderier vende tilbage.

Når det sker, skal vi huske, at godt 74 millioner amerikanere stemte på Trump.

Det vestlige demokrati er skrøbeligt og kan i 2021 ikke tages for givet. Det er også ret nyt i det store verdenshistoriske perspektiv.
Nicolai Kampmann

En så dårlig karakter, at han ikke engang formår at anerkende sin modstanders regulære sejr. At Putins styre spiller en dunkel og uklar rolle i mordforsøget på oppositionslederen Aleksej Navalnyj og nu har sendt ham i fængsel, efter at han frivilligt er vendt tilbage til Rusland.

At Kina bliver større og stærkere år for år uden skelen til demokrati eller synderlig respekt for internationalt samarbejde.

Det vestlige demokrati er skrøbeligt og kan i 2021 ikke tages for givet. Det er også ret nyt i det store verdenshistoriske perspektiv. Nu har amerikanerne gudskelov fået en præsident, der ikke vil bøje sig for Putin eller baske i "photo ops" med Nordkoreas Kim-Jung un.

Når Biden en dag vil ligne en bleg bureaukrat, så husk hvorfor amerikanerne har valgt ham. Og at de har valgt rigtigt. Alternativerne er så langt, langt værre.

Og til alle os, der kommer op i årene: Der er stadig vigtige ting at udrette, når man er 78 år!