Der er lidt tid at løbe på endnu. Men den 15. august skal
cigaretterne skoddes på arbejdspladser, værtshuse og uddannelsessteder. Der
træder den nye rygelov nemlig i kraft.
Men selvom loven både forbyder rygning næsten over alt i det
offentlige rum, så mener de Radikale ikke, at loven beskytter godt nok mod passiv
rygning, skriver DR Nyheder.
De Radikale står som eneste parti uden for aftalen, og partiets
sundhedsordfører, Charlotte Fischer, mener ikke, at loven beskytter godt nok
mod passiv rygning.
- Loven tvinger medarbejdere til at arbejde i lokaler fyldt med røg.
Medarbejdere vil ikke kunne sige nej til at holde møder i røgfyldte kontorer.
Serverings- og rengøringspersonale har bare at rydde op i restauranters
rygerum. Det er en social hån på et område, hvor uligheden i forvejen er stor,
siger hun.
Hun mener trods alt, at loven er et fremskridt i forhold til tilstanden i
dag, men hun kalder alligevel slutresultatet for en "politisk
falliterklæring".