Bydronning blev minister:
Her er Joy Mogensens afløser

joyph
38-årige Joy Mogensen har været borgmester i Roskilde siden 2011. Afløser Tomas Breddam har været byrådsmedlem i Roskilde Kommune siden 2013. Han er formand for Plan- og Teknikudvalget. Foto: Philip Davali / Ritzau Scanpix
TEMA: Ny regering
29. jun. 2019 08.39
Vejen til borgmesterposten i Roskilde er banet for Tomas Breddam, der skal afløse kulturminister Joy Mogensen.

Socialdemokratiets gruppe i Roskilde byråd peger på Tomas Breddam (S) til at tage over som borgmester i kommunen efter Joy Mogensen (S).

Det oplyser Henning Sørensen, der er gruppeformand for den socialdemokratiske gruppe i Roskilde Kommune.

Joy Mogensen, der har været borgmester i Roskilde siden 2011, skal afløses, da hun er ny kultur- og kirkeminister.

Tomas Breddam skal formelt vælges som ny borgmester på et byrådsmøde. Det er foreslået, at mødet bliver afholdt i starten af august, så han kan være på plads som borgmester umiddelbart efter sommerferien.

Glemt kodeord