44 procent af de danske forskere føler ikke, at de bliver involveret i beslutninger om forandringer, selvom det står i universitetsloven. Foto: Ritzau Scanpix/

Mistillid på uni: Hver fjerde forsker stoler ikke på ledelsen

5. feb 2020, 14:40
Forskerne på universiteterne har ikke har tillid til deres ledelse, viser rundspørge. Forskere og tillidsrepræsentant foreslår reform. Rektorformanden afviser.

25 procent af forskerne på landets universiteter stoler ikke på udmeldinger, der kommer fra ledelsen.

45 procent føler ikke, at der er klare mål for, hvornår de har løst deres arbejdsopgaver tilfredsstillende.
44 procent føler ikke, at de bliver involveret i beslutninger om forandringer, selvom det står i universitetsloven, at ledelsen skal sikre medarbejdere og studerendes medbestemmelse og medinddragelse i væsentlige beslutninger.

LÆS OGSÅ: 3F advarer: Chefer truer ansatte til at droppe fagforeningen

Det skriver Forskerforum på baggrund af en ny rundspørge fra Dansk Magisterforening.

Rundspørgen blandt medlemmerne af Dansk Magisterforenings medlemmer på universiteterne tegner et dystert billede af ledernes evne til at udstikke klare mål og involvere medarbejderne på universiteterne. Forskerne nærer nemlig større mistillid til deres ledelse end resten af medlemmerne af DM, viser rundspørgen.

De seneste arbejdspladsvurderinger på eksempelvis KU og AU tegner et lidt mere positivt billede af forholdet med ledelsen og de ansatte. Her er det mellem 11 og 15 procent, der udtrykker mistillid til ledelsen, alt efter om der spørges til ledelsen på instituttet, fakultetet eller rektoratet.

De forskere, som Forskerforum har talt med, er enige om, at DM’s undersøgelse og APV’erne faktisk afspejler virkeligheden, som de oplever den i deres hverdag, og når de snakker med kollegerne.

Thomas Vils Pedersen, som er fællestillidsrepræsentant for forskerne på KU og næstformand for Dansk Magisterforening, siger, at der med hensyn til både tillid og inddragelse er store forskelle fra institut til institut og fra fakultet til fakultet.

- KU’s APV fra 2019 viser ligesom DM’s rundspørge, at der er en del medarbejdere, der ikke har tillid til ledelsen. Jeg kan også genkende billedet af, at der er mange VIP’er, som ikke oplever sig tilstrækkelig involveret i beslutninger, der har konsekvenser for deres arbejdsliv, siger Thomas Vils Pedersen.

Der er også dygtige ledere

Flere kilder understreger dog også, at der findes masser af dygtige ledere på universiteterne, og at det grundlæggende problem er, at systemet, som blev indført med universitetsloven fra 2003, avler mistillid. Med loven blev de valgte ledere udskiftet med en professionel ledelse og med en bestyrelse med et eksternt flertal bestående af blandt andre folk fra erhvervslivet.

En af kritikerne af det system er den danske topforsker Eske Willerslev, der siden 2015 har delt sin arbejdstid mellem sit professorat ved Globe Institute på Københavns Universitet og sit Prince Philip-professorat på University of Cambridge. Han har tidligere sagt til Magisterbladet, at opholdet ved det britiske topuniversitet har gjort det tydeligt for ham, at ledelsessystemet på de danske universiteter er skruet forkert sammen.

LÆS OGSÅ: Sådan fanger du nye arbejdsgiveres opmærksomhed

- Det er et fuldstændigt top-downstyret system, som ledelsen nogle steder har kørt helt ud i ekstremerne. Fælles for topuniversiteterne i verden, som vi gerne vil sammenligne os med, er, at det er utænkeligt, at der indsættes en anden institutleder end den, flertallet af de faste videnskabelige medarbejdere på en given afdeling peger på, siger han.