H__ndbold
Crnia Pintea i blåt under en tidligere slutrunde. Foto: Foto: Sportxpress/Ritzau Scanpix (Arkivfoto)

Rumænsk stjerne testet positiv for coronavirus dagen før afrejse til Danmark

29. nov. 2020 14.58

Hele det rumænske kvindelandshold skal testes igen mandag, inden det sætter sig i flyveren til Billund, efter at en af holdets spillere er blevet testet positiv for coronavirus, skriver TV2 Sport.

Ifølge den rumænske avis Gazeta Sporturilor og flere andre rumænske medier er det Crina Pintea, der er blevet testet positiv for coronavirus dagen før planlagt arejse til EM i Danmark.

- Crnia Pintea er en dygtig stregspiller, så det er en stor svækkelse for holdet, hvis de skal undvære hende i en eller flere kampe, siger TV 2 SPORTs håndboldekspert Bent Nyegaard.

Foruden Pintea har to massører fået besked om, at også deres covid-19-test er positive.

Mandag skal det rumænske hold, efter planen ankomme til Danmark.

Som reglerne er i dag, skal man kunne fremvise attest på en negativ covid-19-test for at komme ind i Danmark, og testen må maksimalt være taget 72 timer før indrejsen.