Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Rosenkrantz-Theil: Større frihed under corona har givet mere fokus på kerneopgaven

16. jun 2020, 15:14
De øgede frihedsgrader for undervisningen under coronakrisen har betydet større fokus på skolens kerneopgave, mener undervisningsministeren.

Denne artikel er oprindeligt bragt på Folkeskolen.dk og bliver publiceret på A4 som en del af et samarbejde. Artiklen er redaktionelt udvalgt og bearbejdet af A4.

Undervisningen under coronakrisen har været lidt af en øjenåbner for børne- og undervisningsministeren. Det skriver Folkeskolen.dk. Ministerens syn på kortere skoledage har ændret sig, og det er langt fra de eneste markante observationer, ministeren har noteret sig.

Blandt andet konstaterer Pernille Rosenkrantz-Theil (S), at de reducerede lovgivningsmæssige krav til undervisningen under coronakrisen har resulteret i et større fokus på kerneopgaven på landets folkeskoler.

LÆS OGSÅ: Lærer om aflyste eksaminer: 'Virkelig en flad fornemmelse'

- Friskolerne synes, at der har været indsnævrende bånd, mens folkeskolerne synes, at der har været utrolig stor frihed. Det er selvfølelig et udtryk for, at der findes nogle meget større frihedsgrader på friskolerne end for folkeskolerne. På tværs af hele sektoren har man virkelig sat stor pris på at fokusere på kerneopgaven i folkeskolen. Det er noget, der virkelig går igen, siger undervisningsministeren.

Undervisning efter den enkelte elevs behov

Bekendtgørelsen om nødundervisning undtager skolerne fra specifikke krav til skoledagens længde og fra anbefalinger til, hvor mange timer der skal gives i hvert af skolens fag.

I stedet har hovedprincippet for nødundervisningen være, at undervisningen skal tilrettelægges 'efter den enkelte elevs behov i den udstrækning, dette er praktisk muligt i den ekstraordinære situation'.

Det at kombinere muligheden for at arbejde hjemme for de elever, der får noget ud af det, med klasserumsundervisning - det tror jeg har en fremtid i sig
Pernille Rosenkrantz-Theil, børne- og undervisningsminister (S) til Folkeskolen.dk

Ministerens bemærkninger kommer efter, at hun fredags havde samlet organisationerne i og omkring folkeskolen til en snak om erfaringerne fra undervisningen under både den indledningsvis totale nedlukning af skolerne og den senere gradvise genåbning.

Pernille Rosenkrantz-Theil har besluttet, at der skal foretages en evaluering af den undervisning, skolerne har leveret, siden de lukkede ned i midten af marts.

Til det har hun bedt Danmarks Evalueringsinstitut (Eva) påbegynde en struktureret erfaringsindsamling. Og samtidig skal organisationerne i og omkring folkeskolen løbende mødes.

Minister: Drop ordet 'fjernundervisning'

Ifølge undervisningsministeren er der en lang række forhold, man bør blive klogere på. Det handler blandt andet om den undervisning, der har foregået hjemme.

- Der er behov for, at vi ser meget nuanceret på spørgsmålet om fjernundervisning. Man bruger fjernundervisning som ord, men det dækker jo i virkeligheden over en myriade af forskellige ting. Det er alt fra skriftlige opgaver, eleverne skal løse derhjemme og sende til læreren, over gruppearbejde og virtuelle undervisningsforløb. Vi har brug for et bredere sprog for det og en undersøgelse af, hvem der har haft gavn af det, og hvem der ikke har haft gavn af den type undervisning, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: Lærere om ny millionaftale: 'De falder på et meget tørt sted'

Hun advarer derfor mod at bruge ordet 'fjernundervisning'.

- Ordet bliver for mange nu associeret med, at man er derhjemme hele tiden. Det tror jeg, at vi alle kan skrive under på ikke har været specielt sjovt. Men det at kombinere muligheden for at arbejde hjemme for de elever, der får noget ud af det, med klasserumsundervisning - det tror jeg har en fremtid i sig, siger hun.

Mindre præstationspres under nødundervisningen

Folkeskolen.dk kunne lørdag fortælle, at ministeren til sin egen overraskelse må konstatere, at der har været elever, som har haft 'rigtig meget gavn' af kombinationen af kortere skoledage og muligheden for at kunne arbejde derhjemme. Ifølge ministeren har det skabt mere ro og fordybelse for en del af eleverne.

Og netop en større ro er noget, ministeren har hørt eleverne glæde sig over, fortæller hun.

- Eleverne har nævnt, at præstationspresset har været mindre i denne her periode. Det handler nok blandt andet om, at der ikke har været det her FOMO (fear of missing out, red.), og at det føles mindre præstationsagtigt, når man er hjemme en del af tiden.

- Det er jeg enormt nysgerrig på, hvad det dækker over. Det vil jo ikke gøre noget, hvis vi fik givet den lidt negative præstationskultur et ordentligt stød, lyder det fra Pernille Rosenkrantz-Theil.

Gammeldags rutine har fjernet en masse støj

Ministeren peger også på, at nye morgenrutiner ude på skolerne ser ud til at have skabt mere ro i timerne. Og derfor kan der være en ide i at fastholde nogle af dem, selvom de måske kan fremstå lidt gammeldags.

- Nogle steder er man mødt ind på forskellige tidspunkter og helt gammeldags stillet op i skolegården med én meters mellemrum. Så er man gået ind og startet undervisningen, og man har siddet med ryggen til hinanden i klassen. Det har fjernet en masse social støj, så de har fået meget ud af undervisningen, siger ministeren.

Der er ingen tvivl om, at vi står overfor en opgave i forhold til børn og unge, der kan være kommet meget langt væk fra et fællesskab, og som kan have nogle faglige huller
Pernille Rosenkrantz-Theil, børne- og undervisningsminister (S) til Folkeskolen.dk

På Frederiksberg har den konservative borgmester Simon Aggesen tidligere udtalt, at kommunens skoler måske kommer til at fortsætte denne måde at starte skoledagen på. Og det ser Pernille Rosenkrantz-Theil perspektiver i.

- Lærerne siger over en bred kam, at det har været en øjenåbner, så det kan godt være, at man skal fortsætte med at sidde på en lidt mere gammeldags måde i klassen og den lidt mere gammeldags måde at gå ind på. Det kommer aldrig til at være noget, vi kommer til at lovgive om. Det er mere en betragtning af, at der er sket noget med klasserumsstyringen, som er enormt spændende, siger hun.

Obs på elever med efterslæb

Ifølge Pernille Rosenkrantz-Theil er det for tidligt at spå om, hvilke regler skolerne vender tilbage til på den anden side af den kommende sommerferie.

LÆS OGSÅ: Folkeskolelæreren Flemming stortrives under coronakrisen: Har forvandlet sin kælder til filmstudie

Sikkert er det dog, at mange lærere vil møde ind til nogle elever, der er kommet både fagligt og socialt bagud under hjemmeundervisningen. Og dem skal der være en særlig opmærksomhed på, mener ministeren.

- Der er en kæmpe bekymring hos alle parter omkring den gruppe, der har været fagligt og socialt udfordrede i denne her tid. Heldigvis møder mange af eleverne ind til lærere, de er vant til. Derfor har vi en kontinuitet i forhold til, at eleverne møder ind til nogen, som ved, hvad der er foregået under coronatiden. Men der er ingen tvivl om, at vi står overfor en opgave i forhold til børn og unge, der kan være kommet meget langt væk fra et fællesskab, og som kan have nogle faglige huller. Her er meldingerne om, hvad der skal ske til næste skoleår ret afgørende for, hvordan man kan begynde at samle op på den gruppe. Men det er endnu for tidligt at sige.

Skal følge betydningen af den aflyste afgangseksamen

Skolerne skal inden længe sige et endeligt farvel til deres afgangselever, der helt usædvanligt forlader skolen uden at have været til en eneste eksamen. Undervisningsministeren peger på, at der er et stort behov for at følge med i, hvilken betydning det har haft, at afgangseksamens helt ekstraordinært blev sløjfet.

- Vi skal være rigtig opmærksomme på, hvordan eleverne klarer sig videre på deres ungdomsuddannelse næste år. Er der en forskel i forhold til normalt? Der er ingen tvivl om, at det kan noget særligt, at man oplever at få et fagligt overblik og så gå til eksamen i det. Det er en læringsproces i sig selv, og dér har de unge tabt noget.

- Og så tror jeg også, at der er et mentalt lag i det. For nu de kommer til at have deres første eksamen på deres ungdomsuddannelse i stedet for at have prøvet det tidligere. Så der er nogle følgevirkninger af det, men det svært at konkludere på nu. Det skal vi have undersøgt, og det er også noget, som den samlede lærerstand på ungdomsuddannelserne skal holde mægtig meget øje med i det nye skoleår.