foa
- Det er helt absurd, at nogen af dem, der i forvejen er allerhårdest ramt af corona-krisen, også skal straffes ved at miste deres løn, siger Maria Melchiorsen, der er forbundssekretær i FOA. Foto: Pressefoto

Risikogruppe lades i stikken:
Systemfejl fratager medarbejdere deres løn

18. jun. 2020 10.31
Beskæftigelsesministeriet placerer offentligt ansatte i særlige risikogrupper i urimeligt og farligt dilemma, lyder det fra forbundssekretær i FOA.

Mens regeringens øvrige økonomiske hjælpepakker kører frem til august, er de offentlige arbejdsgivere i kommuner, regioner og staten stoppet med at udbetale løn til medarbejdere, der er i særlig risiko for konsekvenserne af corona. Fuldstændig uacceptabelt, mener forbundssekretær i FOA Maria Melchiorsen.

- Det er helt absurd, at nogen af dem, der i forvejen er allerhårdest ramt af corona-krisen, også skal straffes ved at miste deres løn, siger hun i en pressemeddelelse

Glemt kodeord